Hvordan får du en god numse og faste baller?

Prøver du at træne dig til faste baller og en god numse, og oplever at det bare ikke vil lykkes, så er det muligvis, fordi du er offer for nogle af de mange myter som fitnessjunglen vrimler med og som florerer på nettet, i magasiner om træning og i fitnesscentrene.

Træningsmyterne har nogle fællestræk, som du kan genkende dem på:

  • du har hørt dem mange gange
  • du finder dem steder, hvor du forventer reel viden
  • de giver ikke mening, når du går dem efter i sømmene

Jagten på de faste baller og den gode faste numse er specielt omgærdet af 2 sejlivede myter:

  • Myten om cardio (konditionstræning)
  • Myten om punkttræning

En fast numse kræver at fedtet, der dækker for dine muskler skal væk. Der er kun en måde at gøre det på.

Det skal forbrændes!

Din krop skal være i underskud kaloriemæssigt for, at det kan lade sig gøre. Det er derfor, at mange med det samme tænker, at konditionstræning – cardio – som løb og cykling, er vejen til en fastere numse.

Det forbrænder jo kalorier!

Dertil kommer at mange tror at særlig træning af de ømme punkter som baller og lår forbrænder fedtet der.

Men sådan fungerer kroppen slet ikke!

Hvordan får man faste baller

Joan Lang (foto) – er både medforfatter af artiklen såvel som medstifter af landets største personlig træner virksomhed Fortius Fitness, og har mange års erfaring i at træne andre og hjælpe dem i mål. Hun har hele 3 graviditeter og fødsler bag sig og har ved hjælp af styrketræning trænet sig fra bl.a. appelsinhud og fedt på numse og lår til en sund, stærk og tonet krop. Læs mere om Joan, og om hvordan Fortius Fitness kan hjælpe dig.

Myten om Cardio

I årevis er cardio blevet fremhævet som måden at tabe fedt på, gå ned i vægt og få strammet baller og numse godt op.

Men hvorfor kæmper så mange så forgæves, mens de tilbagelægger kilometer efter kilometer på cyklen eller slider det ene sæt løbesko op efter det andet?

Hvorfor får de ikke de resultater, som de gerne vil have, hvis de allerede har opskriften?

Nogle skyder skylden på dårlig genetik, andre trapper deres træning op, fordi de konkluderer, at de ikke gør nok.

Heldigvis er det hverken gener, tid eller længere distancer, der er løsningen på deres manglende faste baller eller udeblevne velformede numse.

Cardio-træning som eksempelvis aerobic eller løb er bare IKKE en effektiv måde at blive fedtet på hofter, baller og lår kvit på, selv om der forbrændes kalorier!

Naturen har skabt din krop til kun at tænke på overlevelse og ikke på, om du ser godt ud i badetøj og har en god numse at vise frem. Det er et ret smart træk set med evolutionens øjne. Faktisk er det sådan, at der er flere steder i verdenen, hvor det stadig ikke kan lade sig gøre at spise sig mæt en gang om dagen.

Derfor er kalorier værdifulde for kroppen, og den sørger for at forbrænde så få som muligt, for jo flere kalorier den kan holde på, og som kan blive til fedt, jo længere kan kroppen overleve, når der opstår knaphed i føden og/eller sult.

Sandheden er, at cardio forbrænder kalorier, og kalorier skal forbrændes for at tabe fedt, og der skal skabes et underskud i kalorierne for at fedtet kan blive forbrændt.

Men hvis cardio forbrændte fedt, så hurtigt som maskinerne i fitnesscentrene påstår, så ville vi være sultet ihjel, før vi kunne nå at finde føde, da vi jagede i tidernes morgen.

Derfor kan du hverken steppe, cykle eller løbe dig til en kæmpe kalorie- og fedtforbrænding.

Faktisk kan dine cardio-aktiviteter forhindre dig i at få den faste numse, som du ønsker, fordi din træning gør dig federe.

Lyder det mærkeligt? Få hele forklaringen på, hvorfor cardio er det allerværste, du kan gøre mod dig selv, hvis du ønsker at smide fedtet og få en fast numse. Tilmeld dig vores GRATIS ”Fortius Fitness Insider” her.

VIGTIG NOTE: Vi skal for god ordens skyld sige, at vi selvfølgelig hverken taler om en gåtur eller cykelturen til arbejdet, for bevægelse i hverdagen er vigtigt. Det er, når man dyrker kredsløbstræning som jogging eller spinning ved middel intensitet, når du vil forbrænde fedt, vi argumenterer imod.

Myten om punkttræning


Punkttræning er den anden myte, der forhindrer dig i at få faste baller og flot numse.

”Fedtet forsvinder fra udvalgte områder, når du punkttræner med målrettede øvelser eller specielt udstyr!”

Det kan umiddelbart virke logisk, at en flad mave opnås med mavebøjninger, og en fast numse opnås med isolerede balleøvelser.

Men punkttræning er heldigvis ikke muligt, for så ville du kunne stå med verdens mest velformede baller og slatne arme samtidig, og hvornår har du sidst set det?

Nej vel!

Du kan naturligvis ikke kontrollere, hvor på din krop fedt lagres eller forsvinder.

Hvis du har baller af stål, så har du ikke samtidig store og blæverende lår. Du kan heller ikke træne øverste eller nederste del af ballen, hvis du vil fedtet til livs lige præcis der. Dine gener bestemmer hvor og hvornår fedt lagres og forbrændes på din krop.

Forbrænder du fedt, sker det over hele kroppen og ikke kun lokalt, hvor en udvalgt muskel suger fedtet til sig og forbrænder det – og denne proces kan KUN finde sted, hvis der er negativ tilførsel af energi i forhold til din krops behov.

Du vil naturligvis opleve, at fedtet forsvinder hurtigere fra nogle steder på kroppen end andre, men det er genetisk bestemt, så hvis bare du bliver ved med at træne på den rigtige måde længe nok, ryger det mest genstridige fedt også.

Hvis du punkttræner, vil du gøre den pågældende gruppe muskler stærkere og fastere til en vis grad, men fedtet der dækker musklerne forsvinder ikke af sig selv – heller ikke selv om opfindere at forskelligt uvirksomt træningsudstyr på TV-shop forsøger at overbevise dig om andet.

Læg også mærke til at de veltrænede mennesker, der optræder i reklamerne på TV-Shop er tonede over HELE kroppen – og ikke kun på det punkt, hvor den pågældende dims angiveligt skulle virke!

God numse hvordan og træning

Kig også på de veltrænede mænd og kvinder i fitnesscentret. For det første finder du dem ikke på zumbaholdet – du finder dem i styrketrænings-afdelingen – og for det andet vil du se, at hele kroppen er trimmet og ikke kun ”udvalgte” steder.

De faste baller og den gode numse træder først frem, når fedtet, der dækker dine trænede muskler er væk, og faktisk er direkte træning af dine baller (punkttræning) den MINDST vigtige faktor for en flot numse.

VIGTIG NOTE: Er du stadig skeptisk, kan du i bunden af artiklen se, hvad videnskaben siger om cardio som vægttabsmetode og punkttræning.

Det er den rette kost, der sammen med træning af HELE din krop, som spiller den væsentligste rolle, men mere om det senere for med de 2 værste ”fedttabsmyter” ude af billedet, kan vi fokusere på, hvad der så skal til for at få den faste numse og tonede krop.

Det er lettere end du tror.

5 tips til faste baller og en veltrænet numse

Maximér dit fedt tab og få hurtige resultater med disse 5 tips.

#1 Øg dit protein indtag

Protein har mange fordele, og er den mest termogeniske af alle fødevarer. Ordet termogenisk betyder at der forbrændes kalorier, mens du fordøjer og gør at du kan spise mere for samme mængde kalorier. Udover at holde dig mæt, vedligeholder og øger protein din muskelmasse og stabiliserer dit blodsukker.

Din krop nedbryder fedt, når du er i kalorieunderskud, for at få brændstof, men den æder også af dit muskelvæv, hvilket er et problem, da musklerne styrer din forbrænding. MEDMINDRE du tilrettelægger din træning korrekt (mere om dette følger) og husker at give din krop protein, som den kan arbejde med, vil din forbrænding altså falde. Derfor er kalkun, kylling, kalkun, æg, fisk og hytteost noget af det bedste du kan give din krop, når du ønsker at tabe fedt.

#2 Spis masser af grøntsager

For at opnå et vægttab kræver det, at du indtager færre kalorier, men de færre kalorier vil øge din sult, og derfor er grøntsager en vigtig brik. Kroppen oplever kun en nedgang i kalorieindtaget som en trussel mod din eksistens.

Grøntsagerne forsyner dig med livsvigtig næring og gode fibre, der holder dig mæt i timevis, og du kan spise rigtig mange for et meget lille antal kalorier. Du kan altså mæske dig i dem, som du lyster – så længe de ikke kommer til at sejle i ost og fede sovse.

#3 Ud med de kalorieholdige fødevarer

Drop fødevarer, der er kalorieholdige som pasta, ris, brød, havregryn samt sukker og fedtholdige snacks og godter og se kiloene rasle af.

Rent sukker som slik eller fede sager som chips er naturligvis problematiske, når du vil tabe dig, men det er kulhydratrige fødevarer også. Det betyder dog IKKE, at det er kulhydrat eller fedt der er fjenden, men det er en let måde at styre kalorierne på uden at være tvunget til at tælle og veje din mad.

Kalorieholdige fødevarer mætter dårligt i forhold til det store antal kalorier, de indeholder, så du vil kunne spise langt mere kød og grønt som beskrevet ovenfor for de samme kalorier. Og som bonus får du langt mere næring, og slipper for at ende med at blive sulten igen for hurtigt, og ende i et ædeflip.

På trods af alle de dårlige egenskaber, skal du ikke droppe kalorietunge retter for evigt, for din krop har af og til brug for sukker for at fungere optimalt, og så får du også mulighed for at nyde nogle af dine yndlingsretter en gang i mellem – også når målet er fedttab.

Det lyder måske en smule forvirrende, men hæng på alligevel, for det vender vi tilbage til.

#4 Styrketræn

Den absolut bedste træning for din krop er styrketræning. Det øger muskelmassen og dermed dit stofskifte, og holder det så højt som muligt. At tabe sig uden styrketræning er problematisk for kroppen. For i takt med at du spiser færre kalorier, for at tabe fedt, så æder din krop af musklerne i stedet for fedtet. Kroppen har jo kun overlevelse for øje, og gemmer derfor fedtet til sidst, samtidig med at din krop sænker forbrændingen (muskelmassen), så snart den har muligheden.

Det handler om at give stofskiftet et ordentligt los OG holde det oppe og i gang med den rigtige styrketræning:

Styrketræning = større muskelmasse

Større muskelmasse = Højere stofskifte

Højere stofskifte = Øget kalorieforbrænding = Hurtigere og bedre mulighed for permanent fedttab

Styrketræner du ikke, mens du taber dig, ender du som tyndfed med tiden og med nedsat forbrænding, så det bliver en daglig kamp at holde ekstra kilo i skak.

Du får din krop til at arbejde mod dig, hvor du kunne få den til at arbejde for dig.

Vær opmærksom på, at styrketræning skal være udført på den rigtige måde, for at du kan få disse fordele. For mange gentagelser eller isolerende øvelser for enkelte muskelgrupper, som vi har været igennem ovenfor, og du går glip af den mest effektive træning. I stedet skal du vælge 3-5 af de mest basale og krævende øvelser, der er målrettet til hele kroppen og fokusere på progression i vægt og få gentagelser.

Musklerne vil derved tvinges til at tilpasse sig og for at få dækket dit energibehov er den eneste vej nu via fedtdepoterne.

Nøjagtig det vi vil have, og derfor går vægttabsprocessen ikke i stå, og du kommer dermed hurtigere frem til den faste numse.

Squat og dødløft er de sande balleløftere. Ingen andre øvelser er så effektive til at forme og opbygge muskelmassen, der giver ballen form. For når flere led- og muskelgrupper er involveret, kan du træne med større vægt. Dermed bliver din træning langt mere effektiv end ved isolationsøvelserne, som tidligere blev beskrevet.

Som kvinde, så frygt ikke at du kommer til at ligne Arnold Schwarzenegger eller andre muskelbundter. Kvinder har simpelthen ikke den genetiske forudsætning for at opbygge muskelmasse i forhold til mænd. Muskler er din ven og er det eneste der kan forme din krop, så du kan få den flotte, tonede og veltrænede numse med faste baller, som du ønsker.

Og med alderen svinder muskelmassen ind, hvilket også er hvorfor mennesker der ellers har været meget aktive hele deres liv, oplever at det er helt umuligt at holde fedtet og appelsinhuden fra kroppen, selvom de øger mængden af cardiotræning.

Selv garvede sportsfolk inden for nogle typer  sport kommer i problemer, fordi træningen tærer på muskelmassen. Som eksempelvis den garvede kvindelige maratonløber Kim Raine.

Træn dig til en god numse

Så styrketræn!

#5 Attitude og motivation

Opgiv aldrig!

At gå ned i vægt og tabe fedt behøver ikke at være svært, men det kræver naturligvis målrettet arbejde at komme i form. Alt for mange afløser den ene kur efter den anden, og det ene uvirksomme motionsredskab efter det andet ryger ud i garagen eller op på loftet, eller de taber modet, når deres træningsprogram ikke virker.

Tager du de overstående råd til dig, skal du nok se resultater og ikke mindst nå dine mål hurtigere end du tror er muligt.

Nemme genveje ala dem i TVShop-reklamer findes ikke.

Acceptér det og glem i stedet alle negative tanker. Tænk positivt og kast dig ud i det.

Har alt denne information vendt op og ned på nogle af dine forestillinger? Så se her… Der er nemlig mere endnu…

Den information, du står med nu, har nok givet dig en del at tænke over. Du finder mange flere værdifulde informationer om træning, kost, og hvordan du får den hurtigste vej til de bedste resultater i vores GRATIS “Fortius Fitness Insider”, INKLUSIV som lovet i punkt 3, hvordan du nyder dine yndlingsretter og undgår at sabotere dit hårde arbejde for at få den faste numse, som du drømmer om.

Ønsker du kontrol over din kost og træning og at vide, hvordan du bedst forbrænder fedt og transformerer din krop – uden at bo i et fitnesscenter og uden kure, så klik her og tilmeld dig GRATIS nu!

Træning af baller

”Klik her for videnskabelige referencer der understøtter artiklen”

Lad dine venner få glæde af artiklen – del den her: