Sådan kommer du af med bildækket

Hvis du er på udkig efter en måde at komme af med bildækket på som mand, kan du som noget af det første gå i en bue udenom mavebøjningsmaskinerne og løbebåndene. Mange mænd ved ikke at mavebøjninger er så godt som uduelige, når det kommer til at skrælle håndtagene væk, og at fedtet i midten ikke kommer væk ved at trampe i pedalerne eller steppe på maskinerne i timevis!

Med den rette træning og kost kan du sagtens tilegne dig den eftertragtede sixpack. Fyren på billedet skal dog have point for at være kreativ.

Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at de store drenge (der er store pga. fedt og ikke muskel) bruger oceaner af tid på cardiomaskinerne, fordi de har lært, at man som mand kommer af med fedtet på sidebenene ved at være badet i sved.

3 regler for eliminering af bildækket:

Den første regel: Sig farvel til mavebøjningsmaskinerne, mavebøjninger på bænk, ja, ALLE former for mavebøjninger. At sidde på en bænk og folde dig sammen igen og igen kræver ikke energi nok til, at du forbrænder dig igennem fedtet omkring maven, og det samme gælder, hvis du trækker 20 kg på mavebøjningsmaskinerne. Det eneste resultat bliver, at du får stærkere arme, fordi du trækker i maskinen med hænderne.

Selv hvis du tror, at dine mavemuskler gør alt arbejdet, så er det stadig ikke nok til at få forbrændt dig gennem bildækket, eftersom mavemusklerne simpelthen er for små til at kræve mere end en ubetydelig mængde energi fra kropsfedtet.

Den anden regel: Smid sidebøjningerne over skulderen. Du har måske stået med en 20 kg skive og lavet sidebøjninger, men det forbrænder ikke fedtet omkring taljen – det OPBYGGER MUSKEL omkring taljen. Og mere muskel på taljen = en større talje. Dertil kommer, at sidebøjninger kun resulterer i, at du bliver bedre til at lave sidebøjninger. Men det forbrænder altså ikke fedt.

Den tredje regel: Timevis af cardio er ligegyldigt. Det ved du inderst inde også godt, men alligevel knokler du derud af, prustende og stønnende, med en trøje gennemblødt af sved og ømme knæ, for du er overbevist om, at der snart kommer et magisk gennembrud, når først de mange kedelige og forfærdelige timers cardio endelig giver pote.

Men det er på tide at se virkeligheden i øjnene. Fedtet kommer ikke af med cardio. Og du får aldrig skrællet det ekstra fedt af på sidebenene, ved at sidde i mavemaskinen, lave maveøvelser, bruge mavehjul, mave dit og dat.

Den sikreste vej til at komme af med fedtet på maven, er ved at lave flerledsøvelser ifm. styrketræning. Øvelser der fokuserer på det mest basale, dvs. flerledsøvelser, eller ”compound” øvelser, er den mest effektive, permanente og hurtigste måde at komme af med mavefedtet på – og her taler vi ikke om den styrketræning, der laves i maskiner.

For at blive herre over maven, må du sige farvel til udmattende cardiotræning, smerter fra løbeture og pinlige øjeblikke på fitness holdet. Kombinationen af progressiv styrketræning, flerledsøvelser og en solid koststrategi med henblik på fedttab er vejen frem til at komme bildækket til livs hurtigst muligt.