Er du overvægtig, eller har du bare store knogler?

”Jeg er kraftigt bygget” eller ”Jeg har store knogler”. Knoglernes fylde er en sejlivet myte, der ofte bliver brugt til at forklare en tæt eller buttet kropsbygning hos mennesker. Men de ”store knogler” er, uanset hvor ubehageligt det må være at tale om, ikke forklaringen på menneskers bygning – der er derimod tale om ganske almindeligt fedt og i mange tilfælde er personen decideret overvægtig.

overvægtig

Vi har alle sammen fedtceller, og forbrænder vi færre kalorier, end hvad vi indtager gennem føden, vil mængden af fedt i denne type celler, også kaldes adipocytter, forøges, så der kommer mere fedt i den enkelte fedtcelle.

Det er altså ikke store knogler, men store fedtceller, der får mennesker til at se overvægtige ud.

Knoglernes størrelse og deres densitet

Nogle mennesker overbeviser sig selv om, at deres størrelse skyldes store knogler, og andre mennesker, der ikke selv er overvægtige hjælper ofte med at holde myten i live.

Ser vi bort fra andre dyrearter, eksempelvis store pattedyr, finder vi som sådan ikke store knogler hos mennesker. Faktisk har vi små knogler sammenlignet med andre dyrearter. Forklaringen ligger ikke i knoglernes størrelse, men i stedet deres densitet.

Nogle mennesker har simpelthen mere kompakte knogler end andre.

Derfor vil man også se, når man sammenligner knoglestørrelsen mellem overvægtige og tynde mennesker, at der ikke er nogen nævneværdig forskel. Til gengæld kan densiteten være større hos overvægtige, men det forklarer ikke deres overvægt – det er lige omvendt. Deres knogledensitet er øget, fordi knoglerne skal bære mere vægt, hvilket altså gør dem mere kompakte.

Og kompakte knogler er faktisk en god ting, da det bl.a. betyder, at de ikke brækker så let!

En slank person kan også sagtens have en høj knogledensitet pga. styrketræning, og her vil ingen vove at påstå, at vedkommende er ”kraftigt bygget”. Omvendt har mange overvægtige lavere knogledensitet pga. dårlig kost og en stillesiddende livsstil.

Så knoglernes densitet har intet at gøre med knoglernes omkreds – derfor har knoglerne hos folk der løfter vægte heller ikke en større omkreds bare, fordi de løfter en masse vægt, selv om knoglernes densitet øges og deres muskelfibre omkring knoglen bliver større.

Men hvad så med høje mennesker? De må da have lange, og dermed større, knogler?

Ja, det har de, men længden er proportionelt den samme, uanset om man er høj eller lav. Relativt set er der altså derfor ikke tale om større knogler.

Omvendt har lave mennesker, der er overvægtige, heller ikke tykkere knogler, blot fordi de er kortere, selvom det også er en sejlivet myte.

At forklare en tæt kropsbygning med store knogler er at sammenligne pærer og æbler. Forklaringen ligger ikke i knoglernes diameter, men derimod i alt det, der omgiver dem, eksempelvis overflødigt fedt.

Alligevel formår mange at leve i fornægtelse og dermed frarøve sig selv muligheden for at gøre noget ved problemet.

Det handler ikke om at være tynd kontra overvægtig

Lad os først og fremmest understrege, at vi ikke er ude på at tvinge folk til at blive tynde.

Faktisk har mange af vores klienter et brændende ønske om ikke at være tynde, men i stedet opbygge muskel, så de kan blive tonede, slanke og sunde. I en tid med ekstrem kropsfiksering kan besættelsen af at være tynd nemt resultere i en usund livsstil med sult og dårligt selvværd.

Pointen er i stedet, at det på ingen måde er svært for nogen at tabe kropsfedt, uanset om de er høje eller lave af statur – deres knoglestruktur har intet med sagen at gøre.

Tag bare et kig på de mange sportsgrene, hvor det at være høj er en fordel som basketball, volleyball, svømning, tennis, boksning og højdespring.

Eller hvad med de sportsgrene, hvor det hjælper at være lavere? Det kunne være sprint, bordtennis, cykling eller dans.

Listerne er selvfølgelig meget længere, men fælles for udøverne i samtlige sportsgrene er, at de alle sammen er tonede og slanke. Derfor ser man aldrig overvægtige professionelle basketballspillere. Heller ikke kvindelige tennisspillere eller beach volleyball-spillere fremstår store i det. De har til gengæld slanke, trænede taljer.

Der findes ikke store knogler

Medmindre vi taler om store pattedyr, giver det derfor ingen mening at snakke om store knogler.

Efter at have trænet helt almindelige mennesker, der hverken er atleter eller genetisk overlegne i over 20 år, ved vi at myten om at være kraftigt bygget blot er en måde at bortforklare overvægt på, selv om forklaringen er ganske simpel: manglen på træning og sund kost.

Andre holder myten i live, selv om de ikke selv er overvægtige, måske på grund af uvidenhed om, hvor effektiv den rigtige kost og træning kan være.

Sådan kender du forskellen på fedt og muskel

Hvis man som mand måler sin talje med et målebånd, kan man spørge sig selv, hvilke knogler der er skyld i tallet? Svaret vil være, at det er organer, muskelvæv, blodårer og fedtceller, og altså ikke knogler, der bliver målt.

Og hvis man som kvinde måler omkredsen af sit øvre lår, er det heller ikke en knogle, der er skyld i, at omkredsen er lidt for stor. Det er til gengæld alt det, der omringer lårbenet – alt vævet, der består af muskel, også kaldet det vaskulære netværk, nerver og så selvfølgelig adipocytter, altså fedtceller.

Det er fedtcellerne, og ikke knoglerne, der er for store.

Ganske vist kan man sagtens have udviklet noget muskel fra træningen, men medmindre man kan løfte ekstremt meget vægt i en squatøvelse, så er det ikke muskel, der forklarer størrelsen på lårene.

Musklernes størrelse kan sagtens vokse, og det samme kan fedtdepoter. Men knoglernes diameter vokser ikke.

Eksempelvis vil en person, der er 175 cm høj og vejer 110 kg, ikke kunne forklare sin vægt med store knogler, hvis vedkommende vejede 85 kg for 10 år siden.

Eftersom knogler ikke vokser i diameter, må det altså være noget andet, der er vokset i mellemtiden.

Derfor kan det være en god idé at komme tvivlen til livs, ved at få målt sin fedtprocent hos en professionel træner og få demonstreret, at det er fedtprocenten, der forklarer både overvægten og omkredsen af lår, talje og overarme.

Og så er denne myte vist lagt i graven, og selvbedraget forhåbentligt smidt over højre skulder.

Er du overrasket over denne revolutionerende information? Så se her… Der er nemlig mere endnu…

Hvis du virkelig vil mestre træning og kost og sætte dig ind i, hvad der skal til for at tabe fedt og opnå en sand kropstransformation og følelsen af succes – uden at flytte ind i et fitnesscenter og uden at skulle på ekstreme slankekure, så se videoen herunder nu.

Lad dine venner få glæde af artiklen – del den her: