Personlig Træner
Lennart Christensen

Træner profil

kostvejleder fredericiaLennart har været glad for sport, lige siden han som 4-årig blev præsenteret for fodbold af sin morfar.

Fodbolden blev dog hurtigt skiftet ud med badminton og gennem skoleårene i Fredericia, var Lennart igennem alle næsten alle former for sport som involverede en bold, indtil han i teenageårene faldt for basketball som fortsat er en stor del af hans liv.

Lennart elskede sin sport, men efter han som 18-årig rykkede op til klubbens første hold, som på det tidspunkt spillede i 2. division, oplevede han bagsiden af medaljen, da han fik sin første seriøse skade i form af en fod der gik af led og kostede 6 måneder på skadesbænken.

En skade som han skulle komme til at lide under helt ind til han fyldte 30 år. Et svækket ledbånd resulterede i kraftige forstuvninger ca. 2 gange om året, hvilket betød genoptræning hele tiden.

Lennart kunne godt se, hvor det måske bar hen af med den skade allerede i de unge år, og han frygtede at hans fod med tiden ville sætte en stopper for sporten, så han begyndte at styrketræne.

Han startede uden at vide så meget om, hvorfor og hvordan han skulle gribe det korrekt an. Han havde læst sig til, at det var det alle sportsstjerner gjorde og tænkte, at det kunne kun hjælpe.

Men uden viden og fokus udeblev de resultater, han søgte.

Foden blev ikke stærkere, og Lennart blev hverken stærkere eller hurtigere, som han havde håbet på og derfor faldt interessen i nogle år.

I mellemtiden startede Lennart på læreruddannelsen, da han fra en tidlig alder havde fundet det interessant at undervise andre. Vidste han noget om et givent emne, ville han gerne dele sin viden, men han fandt hurtigt ud af, at det egentlig ikke var folkeskolens pensum, han ønskede at undervise i.

fra lærer til personlig træner og kostvejleder

Med sin sportslige baggrund, og på grund af sin skade, blev han til gengæld tiltrukket af fitnessverdenen.

Uddannelsen som personlig træner gav både erfaring og langt mere viden om, hvad kroppen kan og hvor meget man kan presse den, så ikke alene fandt Lennart sit kald – han fik også styrket sin krop.

Han valgte i starten at fokusere sin egen træning på træningspas der var skadesforebyggende, anvendelige i hans sport og helst ikke alt for tidkonsumerende, og han blev både stærkere og hurtigere, men vægten svingede lidt, og selv om det ikke betød noget på det sportslige plan, var han ikke tilfreds med det, han så i spejlet.

Lennart og hans hustru fik i 2016 en lille datter, så han ved, at det kan være udfordrede at få hverdagen til at balancere mellem job, fritidsinteresser og familielivet.

Han kender vigtigheden af, at man sikrer, at man træner så effektivt så muligt, for selv om træning er sjovt og givende, så er der for langt de fleste rigtig mange andre ting der kalder på opmærksomheden i dagligdagen.

Det er det, som han ønsker at give videre til andre – en ny og nemmere hverdag uden at gå på kompromis med de resultater, som du ønsker.