Personlig Træner
Nina Bibic

Træner profil

Nina Bibic – Certificeret Personlig Træner

Nina har kæmpet med overflødigt fedt på kroppen i store dele af sit liv.

Som barn var hun buttet, og gennem ungdommen, og store dele af voksenlivet, kæmpede hun med vægten.

Hun tabte sig, da hun som 8-årig startede til judo, men selvom kampsporten hjalp hende med at smide et par kilo, gav det også en del udfordringer på kostområdet.

For i judo kæmper man i vægtklasser, og Nina skulle holde vægten på grund af de stævner, som hun som teenager begyndte at deltage i.

Da hun kom i bruttotruppen for det danske landshold, deltog hun i stævner og træningslejre næsten hver weekend, men samtidig med at judo fyldte hele hendes liv, begyndte hun for alvor at blive meget opmærksom på sin krop og udseende, og ønskede en perfekt krop!

Sundhed og motion var afgørende faktorer for hende, men det var ikke let, for hun var glad for mad og havde svært ved at spise det rigtige, og i årevis sultede hun sig ofte op til stævnerne.

Da hun i slutningen af teenageårene kom på idrætshøjskole, og ikke længere havde mulighed for at fortsætte med judo, løb vægten løbsk.

Selvom hun jo dyrkede masser af sport, var hun ikke længere tvunget til at fokusere på sin kampvægt, og det kostede hurtigt kilo.

Gang på gang fortalte hun sig selv at et par kilo ikke kunne ses, men da hun til sidst havde taget 15 kilo på, blev det svært at bevare den forestilling.

Ikke mindst fordi hendes omgangskreds hjemme i Vejle begyndte at fortælle hende, at hun havde taget på, og det påvirkede hende i den grad.

Hun besluttede, at tiden var inde til at tage tyren ved hornene og blev mere fokuseret på sin kost.

Ved hjælp af bøger og internet gik hun fra ikke at vide noget som helst om mad til at kende kalorierne på alt.

Hun begyndte også til crossfit, løb og styrketræning i tilgift til sin judotræning og undervisning af seniorholdet, som hun varetog ved siden af sin uddannelse.

Men selvom kalorietælling og motion gav hende et vægttab på 15 kilo, var hun hverken glad eller tilfreds.

Hun følte konstant, at hun skulle være på vagt med, hvad hun indtog – også selvom det var sundt.

Mad var ikke længere en nydelse, og hun følte at kunne tage på bare af at spise et æble.

Hun var godt klar over at det intense fokus på at holde sig på så få kalorier som muligt nok ikke var sundt, men hun følte ikke, at hun havde en anden udvej.

Da hun fik job i en butik, betød det lange arbejdsdage og ingen fritid, og Nina manglede overskud til at passe store mængder sport og kalorietælling ind, så hun endte i den anden grøft, hvor hun begyndte at spise usundt og at undlade motion.

Det betød, at hun tog på igen!

Og hun skammede sig meget over det.

Det var deprimerende. Både fordi vægten steg, og fordi hun jo havde været igennem så mange anstrengelser for at smide de overflødige kilo.

Fra personligt nederlag til Personlig træner

Hun valgte at omlægge sit liv, for at genfinde glæden ved træning og sund livsstil, og ved hjælp af bl.a. styrketræning fik hun tabt alle kiloene.

Denne gang var der ingen kalorietælling, men blot sund mad og sund fornuft.

Det førte til en passion for styrketræning og ernæring, og det gav hende et stort ønske om at hjælpe andre, der måtte kæmpe med lignende problemer, så hun uddannede sig til personlig træner.

Hun har lige siden hjulpet mennesker i alle aldre med at blive en sundere og mere energisk udgave af dem selv, hvad enten de kommer med et ønske om at tabe sig eller ønsker at få mere styrke og fylde.

Hun bruger flittigt sin egen erfaring, for hun ved, hvor ødelæggende kampe omkring vægt kan være.

Og hun gør meget ud af at lære sine klienter, at det betaler sig at tænke langsigtet, så de kan vedligeholde deres resultater resten af livet, i stedet for at ty til de hurtige løsninger, som mange af dem tidligere har været ude i.

Uanset om klienten er studerende, karrieremenneske med små børn eller pensionist er hverdagen belagt med udfordringer, og derfor er det vigtigt, at såvel kost som træning er fleksibel og kan tilpasses.

Der er plads til at nyde livet, når du vælger den rigtige strategi for kost og træning, og for madglade Nina er det vigtigt at hendes klienter, ligesom hun selv, både kan nyde frugterne af arbejdet i træningslokalet og et glas rødvin eller lidt chokolade ind imellem med god samvittighed.

Hvad siger klienterne

Katrine tabte 17,8 kg og kan i dag sige, at hun er stolt og tilfreds med sin krop

“Jeg vil til hver en tid anbefale et forløb med Nina, da hun er den bedste personlige træner, jeg nogensinde har mødt. Hun er skyld i at jeg for første gang i mange år kan sige jeg er tilfreds og stolt af min krop”*

“Jeg valgte at starte et forløb hos Nina i januar måned, da jeg havde kliche, som det lyder, et nytårsforsæt der lød på, at jeg skulle blive sund og tilfreds med min krop i 2019. Dette har Nina været den bedste støtte og hjælp til at opnå.

Valget af Fortius Fitness var egentlig et tilfælde, men jeg kunne godt lide ideen om, at jeg ikke skulle stå i et træningslokale med en masse andre mennesker. Det har jeg prøvet før, og man får bare ikke den samme fortrolighed med sin personlige træner på den måde, og efter det personlige opstartsmøde med Nina, vidste jeg bare at et forløb med hende ville blive en succes.

Jeg er blevet udfordret til vær enkelt træning og har elsket det hele vejen. Nina har lyttet rigtig meget til mig og min krop så hvis knæet eller ryggen drillede har hun været god til at finde på alternativer og nogle gange måske faktisk lyttet mere end jeg selv har til min krop og derfor har jeg ikke oplevet trælse overanstrengelser og smerter.

Kostprincipperne har været nemme at forstå og følge i en travl hverdag. Selvfølgelig har det ikke altid været nemt at holde sig 100% til dem, men jeg er aldrig blevet slået oven i hovedet med, at jeg ikke har gjort det godt nok, da lidt er bedre end ingen ting.

Så det har altid været trygt at skulle på vægten, og hvis den ikke sagde noget godt, har Nina været god til at snakke med mig om hvorfor og hjulpet mig til at finde motivationen til at spise sundt igen. Der har også altid været en forståelse for, at man også skal leve livet engang i mellem, så jeg har aldrig følt, at jeg skulle sige nej til et arrangement pga. mit forløb.

Selvfølgelig er det sket et par gange, hvor jeg virkelig ikke har gidet til træning, men jeg er kommet afsted og ALTID gået derfra med et kæmpe smil. Både fordi det altid er hyggeligt at være sammen med Nina, men også fordi man har den bedste følelse i kroppen efterfølgende.

Jeg vil til hver en tid anbefale et forløb med Nina, da hun er den bedste personlige træner, jeg nogensinde har mødt. Hun tager sit arbejde seriøst og man kan virkelig mærke at hun kun vil sine klienter det bedste. Hun er skyld i at jeg for første gang i mange år kan sige jeg er tilfreds og stolt af min krop.”

Katrine Kirk Kristiansen – 29 år, Projektleder, Fredericia

Julie tabte 15 cm, 3,7 kg og kom sine skavanker til livs

“Træningen har været meget målrettet og intensiv og det har givet resultater”*

julie r

Julie Rubow

“Det har virkelig givet mig meget at træne med Nina.

Jeg har altid trænet meget og været meget fysisk aktiv, med løb, fitness og aerobic.

De seneste år har jeg dog været ramt af en del skader grundet overtræning, hvilket har gjort at jeg har trænet mindre og mindre, men uden det er lykkes at komme mine skader til livs.

Jeg har nu med kun 1 måneds træning med Ninas kyndige vejledning og Fortius Fitness fået skabt en større muskelmasse, som har styrket min krop og generelt givet mig mere energi og overskud samtidig med at jeg er kommet mine skavanker til livs.

Træningen har været meget målrettet og intensiv og det har givet resultater.

Nina er omhyggelig og tålmodig, der bliver ikke gået på kompromis med øvelserne, og du bliver guidet hele tiden så øvelserne udføres optimalt, så du når dine mål.

Jeg vil til en hver tid anbefale Nina som træningscoach.”

Julie Rubow – 50 år, Selvstændig – Ejer / Indehaver af Nybjerg Mølle, Egtved

Mari tabte sig 53 cm og fik motivationen til at fortsætte

“Jeg havde aldrig troet, at jeg ville løfte vægte i et træningscenter, det er bare ikke mig. Men min mand mente, at det var et forsøg værd. Nu er jeg et nyt menneske”*

personlig træner middelfart

Mari Møller-Hansen

“Efter selv at have prøvet rigtig mange forskellige træningsforløb og slankekure uden et særlig godt eller vedvarende resultat, havde jeg givet op.

Jeg havde det dårlig med mig selv og havde ikke lyst til at gå uden for en dør.

Det var et tilfælde, at jeg faldt over Fortius Fitness.

Jeg har aldrig prøvet en personlig træner før. Det virkede dyrt, og jeg var usikker på, om det ville gøre en forskel for mig.

Jeg havde aldrig troet, at jeg ville løfte vægte i et træningscenter, det er bare ikke mig. Men min mand mente, at det var et forsøg værd.

Nu er jeg et nyt menneske.

Jeg kan kun sige, at det at ha’ en personlig træner er noget at det bedste, jeg har gjort for mig selv.

Det er pissehårdt men, det har virkelig givet mig et boost, at kunne gennemføre alt det, som du beder mig om.

Det, at der står en ved siden af mig og kun har fokus på mig gør, at jeg kan presse mig selv mere, end hvis jeg træner selv.

Kemien mellem os har været rigtig god, og du har været super til at motivere mig på de rigtig tidspunkter.

Du er hård, men retfærdig og forstår at presse mig.

Du gav mig gode råd om træning og kost, og på en måned har jeg tabt 4 kg.

Jeg er blevet glad for min krop igen. Der er stadig lang vej, før jeg er der, hvor jeg gerne selv vil være, men nu har jeg lyst til at fortsætte, og jeg kan se lyset for enden.

Jeg har meget at takke dig for Nina.

Jeg er så glad for, at jeg valgte at bruge nogle penge på mig selv og få en personlig træner og at det blev dig.

Du har lært mig at træne rigtig og at have fokus på, at jeg kan mere end jeg selv tror.

Men vigtigst af alt har du givet mig lysten til at arbejde for det. Jeg er glad igen.”

Mari Møller-Hansen – 38 år, Projektleder, Brenderup

Chris blev strammet op på kun 4 uger

“Har via en liberal holdning til kosten på intet tidspunkt haft kriser med syge cravings eller sukkertrang. Alligevel er resultaterne af forløbet over al forventning, og min motivation er på toppen i forhold til fremtiden. At kunne skabe resultater ved 2×1 times træning i ugen, og stadig have plads til at nyde livet med lækker mad og hygge. What’s not to like?”*

chris v

Chris Vejen

“-6,8 kg og -19 cm på overkroppen på godt 4 uger siger vel næsten det hele men….

Opfattede mig selv som fornuftigt vidende inden for kost og træning og har gennem de sidste år eksperimenteret med diverse kostretninger og træningsformer med både positive og knap så positive resultater.

Men efter et par operationer og en brækket hånd sad jeg fast i hverdagen og kunne ikke få træning og kost til at give de resultater, jeg ønskede = for mange kg, ingen motivation og dårlig form.

Faldt over Fortius på Facebook, og tænkte en samtale kunne vel ikke skade.

Mit første møde med Nina i Fredericia blev starten på en fantastisk proces og nogle uger som klart ændrede min forståelse for effektiv træning.

Har altid troet at det var masser af cardio der skulle til, og nok også derfor var jeg røget på grund.

Min indgangsvinkel/forventning til forløbet var mindre fedtprocent, opstramning og mere styrke.

Har gennem mit forløb passet min træning 100%, og har også fulgt retningslinjer for kosten, dog stadig med plads til et glas vin fredag og lidt cheat i ny og næ.

Har via en liberal holdning til kosten på intet tidspunkt haft kriser med syge cravings eller sukkertrang.

Alligevel er resultaterne af forløbet over al forventning, og min motivation er på toppen i forhold til fremtiden.

At kunne skabe resultater ved 2×1 times træning i ugen, og stadig have plads til at nyde livet med lækker mad og hygge. What’s not to like?

Stor tak til Nina for en fantastisk ”uddannelse” i effektiv træning og kostvejledning.

Hun er hård, men retfærdig, og en fantastisk motivator til at få mest muligt ud at træningen.

Der er ingen urealistiske mål, men stadig en forventning til progressivitet der gør at der er skabes resultat.

Hun er faglig dygtig, er god til at forklare og lære fra sig og går meget op i korrekt teknik og udførsel af øvelserne.

Så har kun rosende ord at give…

Er glad for at jeg valgte at investere i et forløb ved Nina/Fortius, da det har givet mig mere end alt andet jeg har prøvet.

Er nu på den anden side, hvor jeg selv skal til at være motivatoren, men skylder Nina at jeg holder ved.

Mangler stadig at få fedtprocenten lidt ned, men er tættere på målet end jeg har været længe.

Så konklusionen er: En gladere/sundere mand med mere energi, der føler sig godt klædt på til fremtiden.”

Chris Vejen – 44 år, Teletekniker, Fredericia

Tine tabte 5,4 kg og 35 cm efter endt forløb og klar til at bestige Kilimanjaro til efteråret

“Efter kun to ugers træning, kunne jeg mærke det på min kondition. Pludselig var bakkerne nemme at gå op ad”*

Tine Busk

“Jeg besluttede i oktober sidste år at give mig selv en julegave, som skulle få mig i form og også gerne lette mig for nogle kilo.

Selv om jeg var blevet for stor, så var og er det for mig vigtigst, at blive stærk i kroppen igen.

Da jeg havde set mig omkring, var det logisk for mig at tage kontakt til Fortius. Jeg vidste, at jeg skulle give mig selv et seriøst los bagi, for at det skulle lykkes, og derfor måtte jeg også investere både tid og penge.

For ja, Fortius er lige når man ser det et dyrt valg, men det er på alle måder investeringen værd.

Jeg kom til samtale med Nina i Fredericia.

Nina ved hvad hun taler om, og hun er en dedikeret træner. Hun forventer, at man slider, hun presser en, på den helt gode måde, hun har humor og hun opmuntrer. Hun forventer, at man passer sin madplan og sin træning.

Efter kun to ugers træning, kunne jeg mærke det på min kondition. Pludselig var bakkerne nemme at gå op ad. Og her hvor det nærmer sig afslutningen er der røget 21 cm og knap 5 kg.

Det er ikke helt nok til at Nina er tilfreds, og det er så fint at hun lige presser på. Jeg skal nok nå de sidste kilo inden sommer tænker jeg.

Til gengæld er de kilo jeg løfter, presser eller trækker, steget betragteligt på de her otte uger.

Den fantastiske følelse af at være stærk, sammen med følelsen af at tøjet sidder meget bedre er helt fantastisk. Så meget på så kort tid, og meget mere end jeg havde troet.

Resten tager jeg selv.

Det tager helt sikkert længere tid, når jeg ikke har Nina til at skubbe på, lige bede om et løft mere, lige øge vægten på løftene osv. Men det skal såmænd nok gå, for den her form, den skal bevares

Så tag endelig forbi Nina i Fredericia og på sparket din form i gang igen.”

Tine Busk – 53 år, Arbejdstilsynet, Asperup

Susannes syn på træning blev forandret for evigt

“For første gang i mit 47 årige liv, har jeg haft mest fokus på styrke og tabte cm i stedet for tabte kg. Det er i sig selv en kæmpe lettelse, ikke at være styret af en vægt”*

Susanne Ølholm

“Efter i flere år, at have bøvlet med min vægt, kost og motionsvaner, sad jeg en morgen i april 2018 og googlede efter en personlig træner.

Jeg følte mig led og ked af det hele – følte jeg havde fået ‘madstress’ – spiste ikke noget (syntes jeg selv) men tabte mig alligevel ikke.

Tanker om mad og vægt havde overtaget…

Jeg var nået dertil, hvor jeg godt var klar over, at jeg havde brug for hjælp – både til vægttab og opstramning, men især til at få noget styrke opbygget i min krop, så jeg kan holde mig fit og oprejst når jeg en dag bliver gammel.

Jeg har dog aldrig været særlig vild med alm styrketræning i fitnesscentre.

Fortius Fitness dukkede op som noget af det første og det, der tiltalte mig mest var, at jeg kunne træne helt alene – sammen med en personlige træner – og på de tidspunkter der passede bedst ind i mit program.

Grundet en arbejdsskade, fungerer jeg nemlig ikke sammen med mange mennesker og høje lyde.

Jeg tog chancen, tog kontakt og mødte den sødeste og meget kompetente Nina B.

Jeg påbegyndte mit, af Nina tilrettelagte træningsforløb d 10/4-18 og trænede fast 2 gange i ugen frem til d 5/7-18.

Mit syn på træning er forandret forevigt!

Nina høvlede kærligt men bestemt, mig igennem et program med de fedeste – dog hårde – øvelser, uden for meget ‘maskineri’ involveret.

Nina har lært mig, at træne effektivt vha min egen kropsvægt, vægtstænger og øvelser på gulv.

Da min arb. Skade også har givet mig en rigtig dårlig hukommelse, koordineringssans og kropsfornemmelse, har træningen også været en form for mindfull terapi for mig, da jeg virkelig skal bruge meget energi på at holde fokus på min krop og muskler – og få det hele koordineret og aktiveret korrekt og samtidigt.

Der har Nina været en uundværlig støtte for mig. Hun er enormt vidende omkring kroppens kunnen, god og dårlig træning mm. Hun har haft en engels tålmodighed med mig og en evne til at motivere mig og holde mig til ilden når det har været svært for mig.

Ligeledes har hun indviet mig for Fortius Fitness kostpyramide og kostanbefalinger – hvilket i den grad har stabiliseret mit blodsukker og styrket min motivation.

Det gør rigtig meget for mig, at det er anbefalinger kosten bygger på og ikke påbud, forbud, vejning af mad og specielle indkøb.

For første gang i mit 47 årige liv, har jeg haft mest fokus på styrke og tabte cm i stedet for tabte kg.

Det er i sig selv en kæmpe lettelse, ikke at være styret af en vægt.

Og for første gang i mit 47 årige liv kan jeg sige, at begreber som ‘dødløft’, ‘planker’, ‘bænkpres’ og ‘squats’ er noget som jeg rent faktisk er kommet til at holde af og helst ikke vil undvære i mit liv fremover.

Jeg vil på det varmeste anbefale Nina Bibic som personlig træner.

Hun er et meget kompetent, smilende og tryghedsskabende menneske.

Hun er dygtig til det hun gør og til at motivere og jeg har glædet mig meget til hver eneste træning med hende.”

Susanne Ølholm – 37 år, Fredericia

Pernille tabte 7,3 kg på 7 uger og fik motivation til at træne videre på egen hånd

“Jeg oplevede træningen som meget målrettet, seriøs og intensiv, hvilket har bidraget til gode resultater og motivation for at fortsætte processen på egen hånd”*

“Efter at have været udfordret på min vægt i mange år, og været igennem flere forskellige træningsforløb og slankekure uden varigt resultat, besluttede jeg mig for at prøve Super Fit forløbet hos Fortius Fitness.

Det var ved et tilfælde, at jeg faldt over Fortius Fitness, da jeg søgte efter en personlig træner på nettet.

Det, som tiltalte mig ved Fortius Fitness, var først og fremmest muligheden for at træne alene og i trygge omgivelser, samt at trænerne selv tidligere har kæmpet med deres egen krop og derved har en større forståelse for deres klienter og kan sætte sig i deres sted.

Igennem Fortius Fitness blev jeg tilknyttet Nina, som blev min personlige træner gennem hele forløbet. Forløbet med Nina har været begyndelsen på en fantastisk proces, hvor jeg igennem Ninas kyndige vejledning har opnået et tilfredsstillende vægttab på 7,3 kg og tabt 37 cm i alt på omkring 7 uger.

Jeg oplevede træningen som meget målrettet, seriøs og intensiv, hvilket har bidraget til gode resultater og motivation for at fortsætte processen på egen hånd. Jeg føler, at jeg igennem forløbet med Nina, er blevet klædt på til at kunne varetage min egen træning, samt udføre denne korrekt.

Jeg oplevede Nina som en træner, der er meget motiveret på sin klients vegne, hvilket havde en smittende effekt. Nina er omhyggelig og udviser en stor tålmodighed under hendes træningssessioner, hvor du bliver vejledt igennem træningen/øvelserne med henblik på at disse udføres korrekt og optimalt for at forbygge eventuelle skader, samt opnå resultater.

Det har uden tvivl været hårdt, men et utrolig motiverende og inspirerende forløb – det at have en, som står på sidelinjen, der har fuldt fokus på dig under træningen og tror på dig, gør blot, at du lige giver en ekstra skalle ifht., hvis du havde trænet på egen hånd.

Jeg oplevede, at Nina var utrolig dygtig til at finde en balance mellem at give konstruktiv kritik, ros og presse en til sit yderste, så du når dine mål.

Jeg har igennem Fortius Fitness og Nina lært, at man ikke nødvendigvis skal bruge massevis af tid på træning, men at man ved hjælp af simple øvelser i form af styrketræning kan opnå gode resultater ved blot at træne af ca. 1 times varighed 2 gange om ugen.

Derudover er jeg i forløbet blevet introduceret til Fortius Fitness kostpyramide, som består af meget simple kostråd. Kostpyramiden tiltalte mig, idet den ikke fokuserer på kalorier, idet jeg tidligere har været meget optaget af netop kalorier, hvilket jeg oplevede bidrog til et meget usundt forhold til mad, hvor man konstant var plaget af dårlig samvittighed.

Nina har været god til at støtte mig i ikke at have fokus på kalorier, samt at der også skal være plads til et ”cheat meal”, som man kan spise med god samvittighed.

Jeg har igennem forløbet med Nina udover vægttab, opnået at få en mere tonet krop, samt mere energi og overskud i hverdagen.

Jeg vil med udgangspunkt i ovennævnte medgive Fortius Fitness og Nina i særdeleshed mine allerbedste anbefalinger, særligt fordi man med Nina får en kompetent og særdeles dygtig træner.”

Pernille Lousdal – 30 år, Socialpædagog, Fredericia

Salwa tabte 5 kg og 31 cm

“Jeg er blevet meget gladere, og har fået et sundere forhold til mad – Mest af alt har jeg fået troen på at jeg godt kan”*

Salwa Barrow

“Mit mål med personlig træning var at blive sundere og lære at træne. Jeg har hele mit liv været overvægtig, og har gang på gang prøvet kur efter kur. Det ene quickfix efter det andet- det var som en ond cirkel og jeg havde det skidt fysisk så vel som psykisk. Jeg ville spise meget lidt og tabe mig, og efter et par uger kunne jeg ikke klare det mere, og ville tage det hele på igen- plus mere.

Min erfaring med træning var hele ikke noget at prale af. Jeg var tilmeldt et center som jeg næsten aldrig kom i. Når jeg endelig ville være der, var det ikke specielt effektivt, da jeg ikke vidste hvordan jeg skulle træne og jeg løftede aldrig vægte.

Jeg var træt. Men ikke træt nok til at give op, og derfor valgte jeg at indgå i et træningsforløb med Fortius Fitness.

I dag ser jeg tilbage og har fået så meget ud af forløbet. Helt konkret er jeg 5kg lettere og 31 cm mindre. Jeg er blevet meget gladere, og har fået et sundere forhold til mad.

Mest af alt har jeg fået troen på at jeg godt kan. Hårdt arbejde og tålmodig skal nok vise sig. Selvom jeg har lang vej igen, er jeg fortrøstningsfuld og har mod på fremtiden.

Som træner har Nina været helt fantastisk. Træningen har været målrettet, og hun har været utrolig tålmodig, men har stillet klare krav og forventninger. Hun er fair, og ønsker det bedste for en. Jeg vil helt klart anbefale personlig træning med Nina :).”

Salwa Barow – 21 år, Studerende, Fredericia

Lasse fik øget sin muskelmasse med 5 kg og fik en mere robust krop

“Efter mit forløb hos Nina, føler jeg mig mere robust, glad og tilfreds med mig selv. Helt konkret har jeg tabt mig “de rigtige steder”og taget 5 kg på i muskelvægt – alt i alt er jeg supertilfreds”*

Lasse Søgaard

“Jeg havde læst en hel del gode ting om Fortius Fitness online, som egentlig var afgørende for at tage kontakt i første omgang. Jeg var faktisk meget i tvivl, da der var begrænset med cases om muskelopbygning og vægtøgning, som var det jeg ville. Den første samtale med min træner, Nina Bibic, var nok til, at jeg følte det kunne gøre en forskel.

Jeg har altid følt, at jeg burde gøre noget mere med min krop. Ikke nødvendigvis bodybuilding men egentlig bare gøre noget godt for mig selv. Jeg manglede bare redskaberne, og derfor søgte jeg kontakten.

Jeg har trænet nogle gange før i perioder og så ofte stoppet igen. Jeg følte jeg havde brug for at vide, hvordan man reelt træner. En ting er at gå ned i et fitnesscenter. En anden ting er reelt at vide hvad man foretager sig.

Efter mit forløb hos Nina, føler jeg mig mere robust, glad og tilfreds med mig selv. Helt konkret har jeg tabt mig “de rigtige steder”, taget 5 kg på i muskelvægt og hele taget kunne se små fysiske ændringer. Alt i alt er jeg supertilfreds.

Dette var ikke vægttab, som mange af Fortius Fitness’ anmeldelser, så derfor vil jeg gerne give min varmeste anbefaling til folk, som har brug for muskelopbygning. De ved virkelig, hvad de laver.

Jeg er blevet meget mere tilfreds med mig selv. Derudover føler jeg også bare et mentalt overskud, da den grå sky med “åh, jeg burde tage ned at træne, men…” er fuldstændig væk. Nu gør jeg det bare et par gange i ugen, spiser ordentligt og efter deres principper og så passer det perfekt ind i en travl hverdag.

Forløbet har været spændende, udfordrende og ikke mindst lærerigt. Jeg er virkelig blevet sat ind i det at træne på den rigtige måde og spise ordentligt. Dertil vil jeg gerne give Nina Bibic, fra centret i Fredericia, min varmeste anbefaling. Hun er skarp, altid glad og virkelig god til det, hun gør. Jeg har altid set frem til mine træninger med hende.”

Lasse Søgaard – 20 år, Studerende, Vejle

Camilla 7,5 kg og 49 cm på 2 måneder og 6 dage

“Jeg har fået mere selvværd og kan bedre lide at kigge mig i spejlet nu. Jeg er meget tilfreds med mit resultat. Jeg kan mærke i min hverdag, at jeg har meget mere energi og er gladere, og bruger ikke min energi på at være negativ over mig selv, og ser i stedet for det positive”*

Camilla Samira Munk

“Jeg valgte at starte ved Fortius Fitness, fordi det var det sted, der passede bedst til mine ønsker og mål.

Mine ønsker og mål var at lave livsstilsændring med nogle redskaber, der virkede for mig, så det ikke var en kur man skulle på, eller en madplan man skulle følge, fordi det havde jeg prøvet og det var ikke holdbart for mig.

Jeg ønskede at få et godt kendskab til sunde madvaner, ideer og inspiration til madlavning i den daglige hverdag og når man er ude. Jeg ønskede også at lære at træne korrekt, så jeg kunne få en stærk krop og mit mål var også at tabe mig.

Mit liv inden jeg startede ved Fortius Fitness, var fyldt med hurtige løsninger ift. mad, og ikke rigtig noget kendskab til sunde madvaner eller korrekt træning ved løse vægte.

Jeg brugte meget energi i min dagligdag på at hade min krop og mig selv, og kunne ikke lide at kigge mig i spejlet.

Jeg har gået i et træningscenter, hvor jeg fik en træningsplan, der kun var ved maskiner, men det var svært at følge, når man var selv uden træneren.

I for hold til kosten, har jeg prøvet nogle forskellige kurer, der egentlig ikke har virket og slet ikke har været holdbare for mig, fordi jeg ikke fik kendskab til maden ved at være på dem i 14 dage.

Jeg trænede ca. 1 gang hver 14. dag inden jeg startede ved Fortius Fitness.
Jeg har været ved Fortius Fitness i 2 måneder og 6 dage og jeg har tabt 7,5 kg og 49 cm i alt.

Jeg har fået mere selvværd og kan bedre lide at kigge mig i spejlet nu.

Jeg er meget tilfreds med mit resultat.

Jeg kan mærke i min hverdag, at jeg har meget mere energi og er gladere, og bruger ikke min energi på at være negativ over mig selv, og ser i stedet for det positive.

Jeg har fået et meget godt forhold til sunde madvaner og har virkelig gåpåmod til at fortsætte, fordi det ikke bare er en kur, men en livsstilændring jeg har lavet.

Jeg er meget glad for pyramidens kostprincipper, og den virker for mig, fordi den er så ”åben” og man føler sig ikke begrænset, som hvis det var en madplan.

Jeg har fået et godt forhold til træning, og har lært at træne og gøre det korrekt og det giver mig lyst til at fortsætte med det selv.

Jeg har fået meget mere energi i dagligdagen og har gåpåmod til at leve i den her livsstilændring, fordi det har ændret mit liv til noget mere positivt. Jeg er blevet meget gladere for min krop, og jeg har det bedre med at kigge mig selv i spejlet og tage ud og købe nyt tøj.

Jeg har oplevet forløbet som hårdt men rigtig godt og effektivt. Jeg var mentalt indstillet på at lave en livsstilsændring, og det var vigtigt for mig at være mentalt klar til det.

Jeg er blevet taget så godt i hånden og har lært rigtig meget om kosten og træning.

Jeg har fået alle mine mål og ønsker opfyldt ved at være ved Fortius Fitness og det har gjort mig gladere og min hverdag bedre.

Tak Nina, for din kæmpe hjælp.

Du har hjulpet mig med at ændre mit syn på mig selv og jeg er kun blevet gladere, mere positiv og klog og det er jeg simpelthen så glad for.

Jeg vil varmt anbefale dig til ALLE der har brug for rigtig god og professionel hjælp.”

Camilla Samira Munk – 26 år, Studerende, Børkop

* Lovpligtig disclaimer: De opnåede resultater vil naturligvis varierer fra person til person i forhold til grundform, fedtprocent og muskelmasseprocent ved programstart.