Joan Lang

STIFTER AF FORTIUS FITNESS OG CERTIFICERET PERSONLIG TRÆNER

Læs min historie

I mine yngre dage dyrkede jeg rigtig meget konditionstræning, men lige meget hvor lang tid jeg brugte i fitnesscenteret, fik jeg ikke den krop, jeg drømte om.

Jeg trænede og trænede og blev nærmest afhængig, men resultaterne udeblev. Til gengæld fik jeg en virkelig nedslidt krop med smerter i både lænd, knæ, ankler og skuldre. Jeg ignorerede det længe, selvom jeg i perioder måtte kravle ud af sengen, fordi det gjorde så ondt.

Så kom jeg i forløb hos alt fra kiropraktor til massør og fysioterapeut, men det slog mig aldrig, at både mængden og typen af træning kunne være en del af problemet.

Forandringen kom først, da jeg mødte min mand Kasper, som jeg senere stiftede Fortius Fitness sammen med. Kasper havde eksperimenteret med kost og træning i flere år, og anbefalede mig at skære ned på mængden af træning samt at skifte fra cardio til styrketræning.

Og så skete der noget. Det overflødige fedt forsvandt hurtigt, og det samme gjorde mine mange smerter.

FRA SMERTER TIL STOLTHED

For første gang i fire år blev jeg fuldstændig smertefri, og så fik jeg ovenikøbet den sunde og stærke krop, som jeg længe havde jagtet. Jeg blev super motiveret af de flotte resultater og besluttede mig for at gå hele vejen.

Jeg begyndte at træne endnu mere fokuseret og præsterede at vinde DM i Athletic Fitness, da jeg var 36. Jeg var den ældste i klassen, og jeg vandt. Det er jeg altså stadig stolt over i dag.

Ikke mindst fordi jeg fire år senere igen vandt over flere yngre konkurrenter, da jeg fik 2. pladsen i hele to kategorier ved BodyFitness. På det tidspunkt havde jeg født tre børn og var fyldt 40, og det viser jo bare, at det aldrig er for sent at komme i gang.

Personlig træning med Joan lang

Min sidste graviditet gik i øvrigt langt nemmere end de to første, til trods for at jeg var betydeligt ældre.

Under de to første graviditeter tog jeg rigtig meget på. Jeg fik smerter i arme, skuldre og ryg, og jeg brugte lang tid på at komme i form igen efter fødslen. Helt op til halvandet år gik der, før jeg havde genvundet formen og smidt de overflødige kilo.

Hjælp til vægttab i Ry

Men under den sidste graviditet tog jeg langt mindre på, også selvom jeg spiste lige præcis det, jeg havde lyst til. Til gengæld brugte jeg udelukkende tid på styrketræning og droppede alle former for konditionstræning.

Det gjorde også, at jeg kun skulle bruge seks måneder på at komme tilbage i topform efter min sidste graviditet. Hvor jeg i øvrigt var fuldkommen smertefri. Åreknuderne slap jeg nu ikke for – den slags kan desværre ikke trænes væk.

Jeg har prøvet mange forskellige træningsformer gennem årene, men har endelig fundet ro i noget, der virker – nemlig styrketræning tre gange om ugen kombineret med simple kostprincipper. Den ro kan du også få, for det er lige præcis de principper, som vi bruger her i Fortius Fitness.

Mange hilsner,

Joan

NB: Jeg træner ikke længere klienter, men har i stedet fokus på uddannelsen af vores trænere.

SÅDAN SIGER MINE KLIENTER

“Joan er oprigtig og brænder for og tror på det hun laver,
det smitter af på mig og motiverer mig i den grad”*

Eran dd fik hjælp fra træner i Ry

Erann DD

“Joan er oprigtig og brænder for og tror på det hun laver, det smitter af på mig og motiverer mig i den grad.

Man kan mærke at Joan ved hvad hun snakker om og at hun har stor erfaring.

Jeg lærte overraskende ting om, hvad der er effektivt og ineffektivt i træning.

Da dette handler om noget så vigtigt som kroppen, er det vigtigt for mig at min personlige træner er lyttende og forstående omkring min krops signaler og kan finde ud af at modificere, hvor der er brug for det. Det er Joan rigtig god til, og jeg har fået opbygget stor tillid til Joan, og følt mig tryg med hende som træner.

Jeg har trænet med Joan tre gange om ugen, men kontakten til hende stod åben døgnet rundt, hvis jeg havde brug for støtte, opbakning , eller råd omkring min kost. Også når jeg skulle beroliges over min krops respondance på hendes meget effektive træningsmetoder.”

Erann DD, Sanger, Hellerup

“Mine resultater var hurtigt så markante, at omgivelserne kommenterede det efter 4-5 uger, jeg går stadigt og griner da jeg er vant til at træne meget mere med ustyrlige yo-yo resultater.”*

”Efter rygestop samt travl karriere var vægten steget. Mainstream fitnesskæder matcher ikke min ambition om resultater, og jeg ville gerne træne med frie vægte.

Høj motivation og uvidenhed skader ofte mænd og behøvede derfor samme 100% fokuserede træner engagement, som man finder eks. hos en privat skilærer. Med andre ord behøvede jeg en erfaren personlig konsulent, med fokus på klient og resultat.

Læste Joans forhistorie og kunne se en rød tråd i det hun skrev, og traf en god beslutning om at møde hende, og hun lavede et program der passede ind med en dag om ugen til min arbejdsplads motionsrum, og 2 dage hos hende.

Hos Joan er der fuldt engagement på hendes egen afdæmpede professionelle empatiske facon, kosten skal være så det fungerer i hverdagen, og øvelserne starter lavt så bevægelser er indarbejdet når vægten progressivt kommer på.

På trods af at kostændringen og træningen faktisk ikke gav mig sult i hverdagen eller ømhed, er vægten raslet meget hurtigere af end forventet, samt tydelig øgning i styrke, fremtoning og holdning.

Det i sig selv er meget motivations og energi forøgende.

Mine resultater var hurtigt så markante, at omgivelserne kommenterede det efter 4-5 uger, jeg går stadigt og griner da jeg er vant til at træne meget mere med ustyrlige yo-yo resultater.

Efter 6 uger smed jeg det første tøj ud og måtte klippe af og flytte spænderne på bælter. Og det på trods af at der har været plads til lidt kage og slik.

Er meget overrasket over hvor faktuelt lidt fokuseret træning og hvile der skal til med den rette kost. Jeg kan nu konkludere, at jeg har opnået mere allerede på 6 ugers fokuseret træning end på 7 måneders motions forløb, med normal kost i kalorieunderskud indeholdende kulhydrater. Så jeg kender vejen fremad herfra, og opfylder målet med engagementet.

Hvis du en gang for alle vil have afsluttet og lukke tvivl om din kost, vægt og kropsbygning, så lav et engagement med Joan. Så kommer du hurtigt i overskuelig egenkontrol på et niveau du aldrig har været før, og du vil have det rigtigt sjovt samtidigt. Hav en god træning.”

Thomas Olsen – 44 År, København

* Lovpligtig disclaimer: De opnåede resultater vil naturligvis variere fra person til person i forhold til grundform, fedtprocent og muskelmasse ved programstart.