Personlig træner job → Branchens bedste betingelser
SLUT MED AT POSTE PÅ SOCIALE MEDIER OG BEKYMRINGER OM OPSØGENDE SALG: VI SKAFFER KLIENTERNE – DU SKABER RESULTATERNE
Følelsen af glæde, når din klient stråler af lykke over de resultater, som du har hjulpet med at skabe – den er altså helt uvurderlig. Og den kommer du til at opleve utallige gange som personlig træner hos Fortius Fitness.
Her slipper du for bekymringer om manglende kunder, markedsføring, prisstrategier og alt det andet bøvl, der kan tage pusten fra enhver, som bare gerne vil være en dygtig personlig træner.
Vi sikrer en kontinuerlig strøm af nye klienter – du skal bare byde velkommen og hjælpe dem med at opnå de resultater de drømmer om.
Måske er du den næste træner, vi byder velkommen på holdet? Vi er altid på udkig efter nye talenter.
Er du vild med squat, dødløft og bænkpres og klar på at bekæmpe mormorarme, bildæk og dårlige vaner, så er vi to måske et match.
Hos Fortius Fitness fokuserer vi primært på kropstransformationer, vane og livsstilsændringer.
Vores klienter er helt almindelige mennesker, der har brug for hjælp og støtte til at forandre deres krop og til at kunne navigere i en uoverskuelig fitnessjungle fyldt med usandheder og myter.
Vi er meget ambitiøse både på egne og vores klienters vegne, og vores evidensbaserede koncept er udviklet til at give hurtige og vedvarende resultater.
Et koncept baseret på frihed fremfor restriktion og baseret på sund fornuft der hjælper klienten med at fjerne de begrænsninger, som står i vejen for deres ønsker og drømme
Vi tilbyder ikke bare en række træningssessioner, men derimod en samlet pakke hvor klienten bliver klædt på til at håndtere vores simple kostprincipper og ukomplicerede træningsteknikker på egen hånd.
Målet er altså ikke at fastholde klienten her hos os (selvom mange gør), men derimod at uddanne dem, så de kan fortsætte deres gode vaner efter endt forløb.
Fortius Fitness er et af de eneste centre i Danmark, der tilbyder personlig træning i private omgivelser. Her kan du hjælpe din klient uden forstyrrelser, nysgerrige blikke og kø ved maskinerne. I kan snakke frit og fortroligt i ro og mag.
Det er dig og klienten – og ingen andre.
Det kalder vi for ÆGTE personlig træning.
Læs mere om vores koncept her.
Få Branchens bedste betingelser
Fortius Fitness tilbyder branchens bedste forhold – det tør vi godt love. Hos os får du klienterne serveret på et sølvfad, et honorar der ligger godt over gennemsnittet samt adgang til et veldokumenteret koncept med unikke træningsfaciliteter.
Vi har allerede haft over 15.000 klienter i forløb!
Vores koncept er gennemtestet og kan nemt tilpasses den enkelte uanset alder, køn og træningserfaring. Du skal altså ikke bruge tid på kostplaner og træningsprogrammer, som måske – måske ikke virker.
Vi har afdelinger rundt om i landet, som alle består af små teams på max. 4 trænere. Du vil blive tilknyttet én afdeling og dermed træne alle dine klienter i samme center.
Sådan siger dine potentielle kollegaer
“Personlig træning bliver mere og mere populært, men samtidig bliver der også uddannet langt flere trænere, og der bliver mere kamp om klienterne.
Det kan derfor være både svært og hårdt at få det hele til at hænge sammen på egen hånd som personlig træner.
En af fordelene ved at være træner i Fortius Fitness er at dét ikke er et problem – klienterne er der allerede, så man ikke skal ud og lede, og man behøver ikke at fylde en masse ledig tid med at stå i en skranke eller lignende for at få det hele til at løbe rundt.
Desuden har Fortius Fitness sine egne lokaler, hvilket også betyder, at der ikke er andre i centeret end få trænere ad gangen, så der er altid plads, og ingen ventetid ved udstyret.
Centeret står til rådighed 24/7, så man bestemmer helt selv, hvordan man vil planlægge sin hverdag, så længe det fungerer for den enkelte klient, selvfølgelig.
Alt i alt giver disse forhold utrolig meget frihed samtidig med en større jobsikkerhed.
Det er svært at finde andre steder.”
Du får:
- En strøm af klienter serveret på et sølvfad. Fortius Fitness står for al markedsføring og henviser betalende kunder til dig. Du slipper for alt opsøgende salg og kan istedet koncentrere dig om selve klienten og deres resultater.
- Indsigt i vores specialudviklede og gennemtestede trænings- og koststrategier, der allerede har hjulpet tusindvis af mennesker.
- Adgang til et privat center med topprofessionelt udstyr og rolige omgivelser.
- Mulighed for at arbejde med din passion på fuld tid.
- Fleksible arbejdstider, hvor du selv planlægger din dag.
- Adgang til vores digitale system, som giver dig overblik over klienter og aftaler samlet et sted.
- Professionelle og super søde kollegaer, der altid står klar med en hjælpende hånd.
- Honorarer langt over gennemsnittet.
- Fordelen af Fortius Fitness’ brand og gode renommé.
Du er:
- Uddannet personlig træner, fysioterapeut eller har en bachelor/kandidat i idræt, humanfysiologi eller ernæring og sundhed,
- Verdensmester i styrketræning, især med frie vægte (squat, dødløft og bænkpres).
- En positiv, tålmodig og empatisk person med forståelse for klienternes hverdag og udfordringer.
- Ikke bange for udfordrende og personlige samtaler, der kan flytte klienten ud af sin comfort zone og fjerne de begrænsninger, som står i vejen for et godt resultat.
- Ambitiøs, passioneret og super motivereret for dit fag og ønsker at gøre personlig træning til dit levebrød, ikke bare et fritidsjob.
- Åben og lærevillig og har lyst til at arbejde med et veletableret, men fleksibelt koncept baseret på videnskabelig evidens.
- Typen der selv praktiserer det, du prædiker.
- Enten ung, ældre eller midt i mellem. Hos os er der plads til alle uanset alder.
Vi leder altid efter nye trænere, der kan hjælpe med at opretholde vores ry, som nogle af de bedste i branchen. Har du lyst til at blive en del af vores succesfulde team, så send en motiveret ansøgning samt CV til:
kasper@fortiusfitness.dk
Husk at skrive ”Ansøgning personlig træner” i emnefeltet på mailen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Mange hilsner,
Joan Lang og Kasper V. Christensen
Stiftere af Fortius Fitness