3 tips der giver dig tid og lyst til at træne
3 konkrete tips, der gør dig i stand til at finde tid til træning, uanset hvordan din hverdag måtte se ud.
1: Træn lidt, men effektivt
Når hverdagen ruller med alt hvad den nu indebærer, så kan det for mange virke fuldstændig uoverskueligt at finde tid til træning.
Måske har du en karriere, der kører for fuldt drøn, måske har du forældre der har brug for hjælp, eller måske går al din tid med at følge ungerne til badminton og ridning?
I så fald er du ikke den eneste.
Men du behøver heldigvis ikke at træne 5 gange om ugen for at opnå resultater.
Med styrketræning kan du nøjes med at træne 2-3 gange om ugen i max en time af gangen.
Og faktisk bør du ikke træne mere end det, for så når kroppen ikke at restituere.
Du risikerer skader, og du får ikke maksimal effekt af din træning.
Maksimal effekt får du til gengæld ved at styrketræne få gange om ugen med de helt rigtige øvelser.
Simple, men effektive øvelser som alle kan lære, og som gør din krop sund og stærk.
Og flot.
For optimal effekt anbefaler vi at du får instruktion fra en af vores personlige trænere i København.
2: Træn når det passer dig
Det skal være så nemt som muligt at træne, og derfor bør du også give dig selv mulighed for at træne præcis på de tidspunkter, der giver mening for dig.
Nogen elsker at stå tidligt op og træne før arbejde, mens det for andre giver kuldegysninger bare at tænke på vækkeuret, der skal sættes til en time tidligere end sædvanligt.
Træn på de tidspunkter som giver mening for dig.
Så oplever du ikke træning som en stressfaktor, der skal presses ind på ubelejlige tidspunkter.
Det er grunden til, at vores centre har åbent fra 6 til 22 alle ugens dage.
Her slipper du for at møde op hver tirsdag kl. 19, hvis det ikke passer dig – alle sessioner kan flyttes eller tilpasses efter behov.
3: Optimal træning frigør tid og energi i stedet for at sluge det
Når du nu ligger på sofaen for tredje aften i streg, så står træning måske ikke øverst på listen over attraktive aktiviteter.
Måske er du træt efter en lang dag på arbejde og føler dig energiforladt og søvnig.
Så trækker fjernsynet eller telefonen i dig, og du overgiver dig til en afslappende hyggeaften.
Den slags er skønt, og det skal der også være plads til, men tænk nu hvis du havde energi til at lave noget andet?
Hvor meget tid bruger du mon på sofaen, og hvor meget nyder du egentlig al den tid, når det kommer til stykket?
Ingen eller ineffektiv træning samt en usund kost giver dig meget lidt energi og overskud.
På den måde bliver det ofte en ond cirkel, hvor du ikke træner, fordi du ikke har energi til det, og du får ingen energi fordi du ikke træner.
God træning og en afbalanceret kost giver dig mere energi, og så er det ovenikøbet sjovt, fordi du ser resultater med det samme.
Lige så dejligt som det kan være at bøffe den på sofaen og lukke øjnene en lille bitte smule, mens fjernsynet kører i baggrunden, lige så dejligt – eller måske endnu bedre – er det at føle sig fyldt med energi og overskud.
LÆS OGSÅ: HVEM GIDER TRÆNE 6 DAGE OM UGEN?
Alle kan finde tid til at træne, hvis de vil.
Og alle kan nyde godt af den ekstra energi, som god og effektiv træning giver, når den kombineres med en afbalanceret kost.
Hvad ville du bruge den ekstra tid på?
Du er kun et klik væk fra starten på en hverdag fyldt med energi, livsglæde og overskud.
Start med at takke ja til en personlig samtale, hvor du hører mere om vores principper, møder din potentielle træner og får et bud på et skræddersyet forløb, der passer til dig og din hverdag.