den ultimative guide til træning med elastik

BONUS: FÅ VORES MEST EFFEKTIVE TRÆNINGSPROGRAM MED ELASTIK

Har du hverken vægtstænger eller håndvægte til rådighed, og er et medlemskab til det lokale fitnesscenter heller ikke en mulighed?

Måske rejser du meget, eller også er det ikke til at få fred for børnene?

Bare rolig.

Træning med elastik kan stadig give dig en slank og veltrænet krop og da de både er billige og transportable, er det let at lave et effektivt træningsprogram med elastik.

træning med elastik

Hvorfor er træningselastikker så effektive?

Hvordan bruges de mest effektivt?

Hvilke elastikker er de bedste?

I denne artikel får du alt, du skal bruge til at komme godt fra start i din træning med elastik, inklusiv et af vores mest effektive træningsprogrammer med elastik.

4 grunde til at træne med elastik

1. Du behøver ikke et træningslokale

Træning med elastikker kan foregå alle vegne.

De passer fint i såvel bagagen som rygsækken, så blot fordi du er på farten eller på ferie, behøver du ikke at undvære din træning.

Det betyder også, at det er slut med at lede efter et hotel med træningslokaler eller hele tiden tænke over, hvordan du får trænet, mens du er væk hjemmefra.

Rejser

Hvor ofte har du valgt et hotel, udelukkende efter hvorvidt de har et træningslokale eller ej?

Måske har du sagt nej til andre faciliteter på hotellet, så længe du bare har det nødvendige træningsudstyr til rådighed?

Det lyder måske slemt nok i sig selv, men overvej så, hvis du ankommer til hotellet og finder ud af, at ”træningsfaciliteterne” består af et lille rum med en masse ragelse, du alligevel ikke gider at bruge.

Heldigvis er det nemt at undgå det problem med træningselastikker.

De er nemme at hive op af bagagen og bruge i hotelværelset og du er altid sikker på at dit udstyr er i orden.

Med træningselastikker kan du nu lede efter hoteller, der har andre, og mere spændende ting på menuen.

Det kunne f.eks. være en bedre pris eller beliggenhed, større værelser, en svømmepøl osv.

Legepladser

Træning med elastik på legepladser er let at sætte op, og hvor du før brugte tiden med at vente på at ungerne var færdige med at lege, kan du nu pludselig udnytte til din fordel.

træningsprogram med elastik

Stativerne på legepladsen gør det let at tøjre elastikken, hvilket giver dig adgang til 100vis af effektive træningsøvelser med elastik.

Til sidst i denne artikel får du et af vores mest effektive træningsprogrammer med elastik, inklusiv vejledning til hvordan du udfører dem korrekt.

Så legepladser er ikke længere kun til børn!

Derhjemme

Det bliver selvfølgelig ikke bedre end at træne med træningselastikker derhjemme.

Heller ikke her har du brug for særligt udstyr for at få en effektiv træning

Benet på sofaen, en lukket dør eller en stol kan sagtens bruges som  forankringspunkter, så du kan udføre en masse øvelser.

Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser, når du træner med elastikker derhjemme.

2. Funktionelle bevægelser

Øvelser med træningselastikker indebærer funktionelle bevægelser i flere planer, hastigheder og vinkler.

Sammenlignet med træningsmaskiner du finder i de traditionelle fitnesscentre, er samtlige elastikøvelser dem langt overlegne, når det handler om at efterligne bevægelser, du udfører i hverdagen.

3. Størrelsen betyder ikke noget

Vi har alle sammen forskellige kropsstørrelser og former, og her kommer traditionelle maskiner i fitnesscentret til kort.

Udover ikke at være funktionelle har de derudover ikke plads til alle, så at sige.

Derimod kan alle kropstyper uanset form, størrelse og styrke være med, når der trænes med elastikker.

Elastikker tilpasser sig helt automatisk til dig, hvor det er omvendt med maskinerne.

4. Et billigt fitnesscenter du kan tage med dig overalt

Som vi var inde på tidligere, kan du tage træningselastikker med dig overalt.

De optager ikke meget plads i kufferten eller i tasken, så uanset hvor du begiver dig hen, har du altid muligheden for at få en god og udfordrende træning.

Og så er de billige.

En pakke med træningselastikker af høj kvalitet koster i omegnen af 500 kr. og med dem kan du udføre hundredvis af øvelser alle steder.

Et effektivt træningsprogram med elastik

Selvom træningselastikker er særdeles alsidige og kan bruges til et utal af øvelser, behøver du ikke mange for at have et effektivt træningsprogram med elastik.

Vi har sammensat et træningsprogram bestående af 5 simple bevægelser, der rammer alle de store muskelgrupper i kroppen inklusiv ”coren”, eller kropskorsettet, som det hedder sig på dansk.

Disse helt fundamentale øvelser kan tilpasses og ændres på et utal af måder.

1. “Brystpres”

Bind en elastik med passende modstand omkring et forankringspunkt i bryst- eller talje højde, som f.eks. et dørhåndtag (husk at lukke døren, og lås den gerne, hvis muligt). Grib fat om elastikken med begge hænder med ryggen mod forankringspunktet og pres udad. Den dynamiske spænding, som overkroppen udsættes for, er fantastisk, og selv mave og ben får lov til at arbejde med, eftersom du hele tiden kæmper mod, at elastikken hiver dig bagover.

2. ”Rows”

Vend dig om og placer den ene fod foran den anden, så du undgår at falde forover. Grib fat om elastikken med begge hænder og træk mod maven, væk fra elastikkens forankringspunkt. Du kan ydermere bukke dig forover for at ændre vinklen du trækker fra, eller du kan trække med en arm ad gangen.

3. “Dødløft”

Stil dig på elastikken og grib fat i hver ende med hænderne på siden af skinnebenene. Buk ned i benene ved at skubbe hoften bagud mens du bukker overkroppen forover. Stræk derefter helt ud i både hofte og knæ med rank ryg. Sørg for at stå bredt nok med fødderne til, at elastikkens længde forbliver kort og dermed rent faktisk giver modstand, når du trækker i elastikken.

4. ”Bulgarian lunges”

Stil dig med ryggen til en bænk og tag elastikken omkring skuldrene og den forreste fod. Stræk det ene ben bagud og lad foden hvile på bænken. Bøj forreste knæ og hofte indtil bageste knæ næsten rører gulvet. Kom derefter tilbage til startpositionen ved at strække ud i forreste knæ.

5. “Stående planke”

Bind igen en elastik med passende modstand omkring et forankringspunkt i omtrent brysthøjde, f.eks. et dørhåndtag, og grib fat om elastikken med begge hænder. Træd derefter til siden, så du får den rette modstand, sørg for at stå bredt med fødderne for at stabilitetens skyld, og stræk så armene ud foran dig. Gør dette i 30 sekunder med begge sider af kroppen.

Øvelserne udføres á 3 til 5 omgange, med 10 gentagelser pr. øvelse.

Træning med elastik – sådan øger sværhedsgraden

At øge sværhedsgraden i din træning er det absolut vigtigste, hvis du vil have resultater.

Det kaldes også “progression” som du kan læse mere om her.

Elastikker er så alsidige, at det ikke kræver mere end en ændring i kropsposition eller at skifte til en hårdere elastik for at øge modstanden og dermed hele tiden udfordre kroppen.

  • Ved at ændre kropsposition

Når man træner med elastikker og ændrer kropspositionen, kan du hurtigt gøre en øvelse lettere eller hårdere.

Her er nogle eksempler på hvordan ændring i fodplacering har en indvirkning på belastningen.

  1. Parallel stand, hvor fødderne er i skulderbredde. Så snart du gør føddernes placering bredere, bliver det langt mere udfordrende.
  2. Placér den bageste fod på en forhøjning, således at forreste fod bærer mere af vægten.

Vær opmærksom på, at det ikke er alle i øvelser med elastikker, at disse fodstillinger er hensigtsmæssige, men i langt de fleste tilfælde vil du sagtens kunne benytte dem som beskrevet ovenfor, til at gøre øvelsen hårdere eller lettere.

traeningelastik

Den bedste måde at finde ud af, hvad der passer bedst, er ved at ændre kropspositionen løbende under træningen, for at finde ud af, hvilken indvirkning det har på de øvelser, du udfører.

  • Ved at ændre modstanden

Det er selvfølgelig nemmest at gøre øvelsen hårdere eller lettere ved at ændre modstanden.

Når det gælder træningselastikker, kan det gøres ved at benytte en af følgende metoder:

  1. Ved at bruge en anden elastik med større eller mindre sværhedsgrad.
  2. Ved at bruge endnu en elastik, og dermed fordoble antallet af elastikker.

Nøglen til at bedømme, om du har den helt rigtige modstand, er ved at vurdere om du er i stand til at fuldføre hele bevægelsen og gennemføre de planlagte sæt og gentagelser.

Kan du ikke det, er det en god indikation på, at modstanden skal mindskes.

Er det derimod let, er det på tid at øge modstanden.

Opsummering

Uanset målsætning og forudsætning, så er træningselastikker et fantastisk og enkelt redskab til at holde formen, mens man er på farten, eller hvis hverdagen er så hektisk, at der ikke er tid til en tur i fitnesscentret.

Der er stor forskel på kvaliteten, så se dig for inden du investerer i nogle træningselastikker.

Vi bruger og anbefaler disse træningselastikker.

De har alle spændingsniveauer du har brug for, så alle kan være med uanset om du er begynder eller øvet.

Er du overrasket over denne revolutionerende information? Så se her… Der er nemlig mere endnu…

Hvis du virkelig vil mestre træning og kost og sætte dig ind i, hvad der skal til for at tabe fedt og opnå en sand kropstransformation og følelsen af succes – uden at flytte ind i et fitnesscenter og uden at skulle på ekstreme slankekure, så se videoen herunder nu.

Lad dine venner få glæde af artiklen – del den her: