Udtalelser – Alder: + 60 år

Her finder du et udpluk af vores klienter i alderen 60 år og opefter. Mange, der har passeret de tres, føler at det er helt umuligt at tabe sig, og der skal da også en hel del mere til end et årti tidligere, da muskelmassen er svundet betragteligt, men det er faktisk ikke svært at få formen igen med de rigtige metoder.

Til gengæld er børnene fløjet fra reden, og man kan begynde at se frem til en tilværelse, hvor man får langt mere tid til at pleje sine interesser, hygge sig vennerne og at lege med børnebørn, og det kræver styrke og energi.

Heldigvis fås begge dele fås gennem styrketræning.

Tove slap af med smerter og slidgigt

”Nu har jeg ikke ondt længere. Mærker intet til slidgigten, har meget mere energi”*

tove på 70 styrketræner
“Jeg er 70 år og begyndte i Fortius Fitness lige efter efterårsferien.

Jeg havde smerter i lænd og især hofte pga. slidgigt.

2 uger tidligere måtte jeg opgive et højskoleophold i Sønderjylland efter bare én dag, fordi jeg fik voldsom ondt i øverste del af ryggen. Jeg var ude af stand til at gå mere end et par hundrede meter, og vi skulle på vandreture ca. 16-18 km hver dag.

Nu ville jeg have styrket min muskulatur omkring ryg og mave. (Coremusklerne) En studiekammerat på samme alder, havde talt om, at styrketræning havde hjulpet hende meget.

Jeg er overrasket over, hvor godt det har været.. Tak Pia. Det har og er fantastisk. Jeg glæder mig hver gang til træningen.

Nu har jeg ikke ondt længere. Mærker intet til slidgigten, har meget mere energi.

Og håber aldrig, jeg får så ondt i ryggen, at jeg ikke kan bevæge mig frit.

Efter en periode mere i træningscentret med Pia, vil jeg kunne “stå på egne ben” sammen med min datter, der også er begyndt i Fortius Fitness.

Hvis du har ondt i ryg og lænd, så tøv ikke. “Sæt igang”. I vil ikke fortryde det. Alder er ingen hindring!

Tove Frank Lindhardtsen – 70 år, Pensionist, Allerød

Ann tabte 26,5 cm og fik styrken og motivationen tilbage efter hjerteoperation

“Før jeg blev fysisk påvirket af min hjertesygdom, har jeg altid været i ret god form og været ok tilfreds med min træningsform. Under forløbet har jeg meget hurtigt set resultater ved at have fået meget mere styrke i min krop og energi, der også har påvirket min lyst til at få spist og tilberedt mine måltider efter de rigtige principper uden dog at være helt fanatisk”*

Ann Søndergård

“Midt juli 2018 var jeg på ferie i Spanien og jeg blev klar over, at det var nu, jeg skulle gøre en alvorlig indsats for at komme tilbage i fysisk god form og få en krop som kan holde til den daglige belastning med det slid, arbejdspres, sportsudøvelse, golfrunder som jeg gerne vil kunne belaste den med i årerne fremover.

Min kondition og krop var simpelthen på stand-by efter en alvorlig hjerteoperation i december 2017. En investering, i min fremtid, er det, som jeg ser min start og træning hos Fortius Fitness ved Mia som.

Det har været en øjenåbner at få sat tal og mål på, hvordan min krop var ved starten af min træning og se den fantastiske udvikling som de 13-14 x træning har påvirket min krop i positiv retning.

Før jeg blev fysisk påvirket af min hjertesygdom, har jeg altid været i ret god form og været ok tilfreds med min træningsform.

Under forløbet har jeg meget hurtigt set resultater ved at have fået meget mere styrke i min krop og energi, der også har påvirket min lyst til at få spist og tilberedt mine måltider efter de rigtige principper uden dog at være helt fanatisk.

Jeg har aldrig før brugt personlig træningsassistance, men vil helt klart anbefale forløbet hos Fortius Fitness. Som jeg for øvrigt blev anbefalet, af en god bekendt, som også har haft et positivt forløb.

Jeg har tidligere trænet i fitnesscentre, gået til yoga, pilates, spillet badminton og golf på eliteniveau.

Diverse anbefalinger som detox, lov carb, antiinflamatorisk kost har været oppe og vende med jævne mellemrum og således har mine kostvaner aldrig været rigtig usunde, men jeg har altid haft en sød tand.

Dette har dog ændret sig siden min start i dette træningsforløb og jeg føler at motivation og lyst til at få den rigtige kost, er vokset og giver min hverdag et helt andet indhold med energi og glæde.

Det har været et fantastisk forløb hos Mia, som er en skøn, engageret, og opmærksom træner/coach. Jeg kan helt klart anbefale et træningsforløb sammen med dig.

Du har virkelig fået mig til at få motivation og lyst til at transformere min krop med enkle midler og uden at det bliver for besværligt at fastholde et træningsforløb med en sund kost.

Jeg er nu selv begyndt at træne de øvelser, jeg har lært under de 14 x i Hellerup, bare i fitness.dk.

Jeg håber virkelig, at jeg kan bibeholde denne enkle træning og kost i min hverdag i fremtiden, så jeg kan få den krop jeg fortjener og som skal holde i mange gode år fremover.

Af hjertet tak Mia.

Jeg vil helt klart vende tilbage, såfremt jeg kommer i problemer og har brug for støtte og motivation til at holde min nye livsform på rette spor.”

Ann Søndergård – 63 år, Sælger, Herlev

Per reducerede sin fedtprocent fra 33 til 29

“Træningen hos Mia har gjort, at jeg nu – med glæde – styrketræner tre gange om ugen, samtidigt med, at jeg nu har fået mod på at supplere med løb og cykling”*

Per Geisler Hansen

“Jeg er en mand 61, som gennem de senere år blot oplevede vægten krybe lige så langsom op til et alt for højt niveau.

Min vægt gjorde, at jeg følte mig for tung til at løbetræne og det med at komme fitnesscentret skete bare ikke. Jeg trængte simpelthen til en, der kunne hjælpe mig med at få skabt en god rutine om vedholdende træning, og det var derfor jeg meldte mig hos Fortius Fitness og Mia.

Mia har været en rigtig god støtte for i forløbet – støttende og stadig udfordrende. Træningen hos Mia har gjort, at jeg nu – med glæde – styrketræner tre gange om ugen, samtidigt med, at jeg nu har fået mod på at supplere med løb og cykling.

I træningsforløbet tabte jeg 4 kg og reducerede min fedtprocent fra 33 til 29, så jeg er på vej i den rigtige retning. Jeg har væsentlig mere energi og kan klart mærke, at kroppen er strammet mere op.

Jeg har været meget glad for at have Mia som træner, og kan varmt anbefale Mia. Hun er professionel og samtidig meget nem at tale med. Nu tager jeg en tørn alene, men kommer sikkert til at tage en time i ny og næ hos Mia.”

Per Geisler Hansen – 61 år, Direktør, Birkerød

Elisabeth tabte sig og fik træningsglæden tilbage

“De første 15 dage gjorde mig 3,6 kg lettere og 20,5 cm mindre i kropsmål. Derudover har jeg fået mere energi og et højere humørniveau”*

Elisabeth tabte sig

Elisabeth Rehling

“Jeg er 73 år, jeg vejer 10-15 kg for meget.

I 2015 var jeg igennem et brystkræftforløb med operation, kemoterapi og Herceptin, noget der sætter sit præg på kroppen, så jeg var meget betænkelig ved at skulle vove mig ind i et center, hvor jeg ville blive kigget på af både andre motionister og min personlige træner, og hvor jeg ville blive konfronteret med min krops forfald.

Men Randi har, med sin empati og entusiasme, formået at få mig til at føle mig rigtig godt tilpas.

Jeg er blevet grebet af hendes begejstring, og jeg er sikker på, at den vil holde i lang tid.

De første 15 dage gjorde mig 3,6 kg lettere og 20,5 cm mindre i kropsmål.

Derudover har jeg fået mere energi og et højere humørniveau.

At leve efter kostprincipperne er ikke svært, fordi jeg som pensionist har god tid til at planlægge.

Når min vægt er kommet lidt længere ned, vil jeg forsøge at komme ud at løbe, som jeg har gjort det for 20-30 år siden.

Jeg fortsætter.”

Elisabeth Rehling – 73 år, Koncertsanger, Søborg

9 kg tabt og talje formindsket med 11 cm

“Som direktør for et firma er tid et meget kritisk element. Paradoksalt nok har den tid der bruges på træning faktisk givet mig mere tid gennem øget effektivitet på arbejdet. Jeg opnår mere på kortere tid!”*

Mike Osgood

“Jeg vil gerne takke Kasper, for sin meget jordnære og effektive coaching under min træning. På grund af min alder (66) var jeg skeptisk med hensyn til mulige resultater.

At bruge ham som personlig træner har hjulpet mig med at opnå maksimum resultat på minimum tid, og har ført til nye veletablerede livs- og arbejdsvaner.

Efter ni måneders træning kan jeg opsummere fordelene, jeg har opnået med Kasper som personlig træner således:

På det psykiske niveau:

  • Jeg har erfaret en stor forøgelse af min generelle følelse af velvære.
  • Jeg kan holde mig intellektuelt vågen i længere perioder af gangen.
  • Jeg kan bibeholde en mere fokuseret indsats når jeg arbejder med mine klienter.
  • Det er meget nemmere at bibeholde positive holdninger under længere perioder med stress.
  • Min beslutningstagen er mere præcis og nemmere at overskue.

På det fysiske niveau:

  • Jeg har meget mere energi og udholdenhed i mit job.
  • Min styrke er næsten fordoblet på ni måneder.
  • Jeg har tabt 9 kg, og har justeret min diæt og min træning sådan at jeg kan bibeholde min vægt.
  • Mit taljemål er gået ned med 95 til 84 cm.
  • Min hvilepuls og blodtryk er begge reduceret.

Som direktør for et firma er tid et meget kritisk element. Paradoksalt nok har den tid der bruges på træning faktisk givet mig mere tid gennem øget effektivitet på arbejdet. Jeg opnår mere på kortere tid!”

Mike Osgood – 66 År, Direktør IC International, Stenløse

Hans tabte 6,2 kg og 12,5 cm på 10 træninger

“Jeg har nu gennemført de aftalte 10 træninger á 1 time, og har fulgt Fortius Fitness kostprincipper i en måned, med fremragende resultater, uden at jeg på nogen måde har følt, at jeg er på ”slankekur”*

Hans Nielsen

“Jeg er 62 år, og nærmer mig med hastige skridt slutningen af mit aktive arbejdsliv, og i den forbindelse har jeg gjort mig nogle tanker om, hvordan jeg bedst muligt kan træde ind i den 3. alder med overskud og energi til at deltage i alle de kulturelle tilbud, jeg endelig får tid til at dyrke – igen.

Jeg har for længst opdaget, at for mig er det ikke nok bare at abonnere på fx Slankekassen fra Årstiderne og at melde mig ind i en tilfældig fitness klub. Der skal mere håndfaste regler til.

Målet er at tabe ca. 10-15 kg i løbet af et år og reducere taljemålet med nogle centimeter.
Konklusionen på ovenstående var: En personlig træner, kostvejledning samt nøje fastlagte træningstider.

Valget faldt på Fortius Fitness som træningspartner, og Christina Krogsgaard som personlig træner.

Jeg har nu gennemført de aftalte 10 træninger á 1 time, og har fulgt Fortius Fitness kostprincipper i en måned, med fremragende resultater, uden at jeg på nogen måde har følt, at jeg er på ”slankekur”.

Det mest fantastiske er, at jeg stadig kan deltage i alle vores sociale arrangementer på arbejdspladsen, uden at det på nogen måde bryder med Fortius Fitness kostprincipper.

Christina Krogsgaard har givet mig nogle værktøjer, som jeg kan arbejde videre med alene, og jeg kan varmt anbefale andre at tilslutte sig Fortius Fitness familien, og gerne med Christina Krogsgaard som personlig træner. ”

Hans Nielsen – 62 år, Arkitekt m.a.a, Søborg

Connie tabte 6,3 kg og 24,3 cm

“Jeg er blevet glad for mit resultat. Min krop er blevet stærkere, og man bliver mere glad og tilfreds”*

Connie Riis

“Jeg hedder Connie Riis bor og arbejder i København som sygehjælper og er 61 år.

Jeg skulle rejse 14 dage til Bali med min familie, så jeg ville gerne se lidt fit ud og stramme op – især min mave.

Jeg begyndte at søge på nettet og så fandt jer. Jeg læste jeres hjemmeside, og det var det jeg søgte.

Har trænet for mig selv i mange år, og tænkte at jeg manglede en personlig træner der kunne lære mig noget andet omkring træning og kost.

Thomas har været den helt rigtige for mig. Han har empati for mennesker, og han er positiv og meget dygtig og professionel.

Jeg er blevet glad for mit resultat. Min krop er blevet stærkere, og man bliver mere glad og tilfreds.

Angående kosten har jeg lært meget om, hvordan man skal træne og spise, så jeg vil forsætte i samme spor.

Jeg har aldrig haft en personlig træner før, så det kan jeg kun anbefale Thomas.”

Connie Riis – 61 år, Sygehjælper, København

Joy tabte 15,8 cm og blev glad for styrketræning

“Træningen har taget hensyn til min fysiske formåen, og jeg har kunnet ændre min kost med vejledning på gode fokuspunkter, inden for rammer der har været uden for store afsavn. Jeg har gennem træningsforløbet fundet ud af, at styrketræning en træningsform der passer godt til mig takket været Christina”*

Joy Clausen

“Jeg er en 63-årig kvinde, som har spillet håndbold på divisionsplan indtil jeg var 30 år, og derefter på et lavere plan til jeg var sidst i fyrrerne.

Derefter har jeg løbetrænet lidt (løbebånd i kælderen), men ingen rigtig struktureret træning.

Jeg synes, min kost er varieret og relativ sund, men der er jo altid plads til forbedringer.

Mit valg af Fortius Fitness var ud fra et Facebook opslag, som flere personer jeg kender, havde delt.

Jeg henvendte mig på hjemmesiden og fik en samtaletid med en træner (Christina), som var valgt ud fra mine ønsker og mål for træningen.

Christina og jeg havde derefter en personlig samtale, hvor vi gennemgik mine ønsker og aftalte rammerne for det videre træningsforløb.

Min træning og vejledning med Christina har været præcis, som jeg gerne ville have.

Træningen har taget hensyn til min fysiske formåen, og jeg har kunnet ændre min kost med vejledning på gode fokuspunkter, inden for rammer der har været uden for store afsavn.

Jeg har gennem træningsforløbet fundet ud af, at styrketræning er en træningsform der passer godt til mig takket været Christina.

Jeg kan godt mærke en forandring i kroppen, både i forhold til styrken og vægten, da der også røget et par kilo og et par cm.

Jeg har været meget glad for og tilfreds med, at jeg valgte Fortius Fitness og specielt med deres valg af Christina som min personlige træner.

Christina er god til at læse den person hun arbejder med og har en åben og positiv personlighed.

Jeg kan kun give hende mine bedste anbefalinger.”

Joy Clausen – 63 år, Tandlæge, Vanløse

Tommy tabte 7 kg fedt og 20 cm og blev operationsklar

“Efter 6½ uge var jeg til ny undersøgelse på hospitalet. Fedtprocenten var dykket til 26,9. På magisk vis var 7 kg fedt forsvundet, 2 kg. nye muskler installeret og vægten nede på 92″*

Tommy Nyegaard Andersen

“Jeg var i den situation, at jeg gerne skulle tabe mig inden planlagt operation.

Kosten var lagt om, og jeg var nået et pænt stykke, men på et tidspunkt skete der ikke så meget. En undersøgelse på hospitalet viste 97 kg på vægten og en fedtprocent på 32,6.

Jeg måtte speede processen op og begynde at træne.

Det var ikke just tiltalende at gå i et fitnesscenter med store udstillingsvinduer, når man har rundet de 60.

Jeg fandt frem til Fortius Fitness, hvor jeg kunne træne med privat træner uden at være til offentlig skue.

Resultatet er ikke udeblevet.

Efter 6½ uge var jeg til ny undersøgelse på hospitalet.

Fedtprocenten var dykket til 26,9. På magisk vis var 7 kg fedt forsvundet, 2 kg. nye muskler installeret og vægten nede på 92.

Målebåndet viser også minus 20 centimeter fordelt på 3 mål på overkroppen, så tøjet er begyndt at vokse i stedet for at krympe som det plejer.

At jeg fik Christina som træner har været et stort plus for mig.

Der har været plads til både alvor og smil, hun har været god til at motivere, når det blev rigtig hårdt.

Kan kun give hende min bedste anbefaling.”

Tommy Nyegaard Andersen – 61 år, havnearbejder, Frederiksberg

Kirsten tabte 7 kg, fik et helt nyt energiniveau og kunne stoppe med blodtryksmedicinen

“Mit energiniveau er helt i top. Jeg sover ikke længe mere og får lavet en masse hele dagen. Min talje svandt med 8 cm. Folk siger til mig, at jeg er blevet mere rank i mine bevægelser”*

Kirsten Hillebrandt

“Hurra. Efter mere end 40 år på arbejdsmarkedet gik jeg endelig fra og blev folkepensionist. De første mange måneder nød jeg friheden. Sov længe og lavede ikke ret meget. Men så var jeg til tjek for min sundhed og her blev det konstateret, at mit blodtryk var steget.

Jeg har de sidste 20 år haft forhøjet blodtryk, men har været velmedicineret. Da jeg fik max dosis i medicin, måtte der ske en forandring i min levestil.

Jeg har gennem hele mit liv altid gået til noget. Aerobic, badminton, cirkeltræning og i fitnesscentre. Jeg har aldrig været fanatisk og havde aldrig prøvet en personlig træner. Jeg stoppede med at ryge for 25 år siden og har med jævne mellemrum gået til diætist for at tabe nogle kilo. Men jeg kunne aldrig tabe mere end 5 kilo, så gik det i stå.

Nu havde jeg i de sidste fire år været meget doven, da jeg blev taget ud af rutinen på arbejdet og blev sat hen foran en computer og samtidig også havde ansvaret for en dement mor.

Nu skulle der ske noget.

Jeg fik først tanken at melde mig på en livsstilshøjskole i 14 uger. Men jeg ændrede det til at prøve at finde en personlig træner, så jeg kunne blive boende hjemme.

Jeg søgte på nettet og faldt over Fortius Fitness. Jeg fik hurtig kontakt og startede med forventninger om at blive mere sund og energifyldt og måske tabe nogle kilo og ikke mindst formindske mit taljemål. Jeg forventede ikke at komme til at ligne en bodybuilder.

Jeg startede med 38 gange, men tilkøbte senere endnu 12 gange.

Efter den første time kunne jeg dårligt holde koblingen nede, da jeg kørte hjem, så slappe var mine ben. Men langsomt fik jeg opbygget mine muskler, så jeg følte en fantastisk velvære på vej hjem. I starten gik det langsomt med at tabe kiloene, hvorfor vi hele tiden justerede på min kost. Men så gik det lige pludselig stærkt.

Jeg har opnået langt mere, end jeg havde forventet. Jeg havde selv tabt 3 kilo efter arbejdsophør og inden jeg startede på træning. Nu 5 måneder efter har jeg tabt yderligere 7 kilo. Mit energiniveau er helt i top. Jeg sover ikke længe mere og får lavet en masse hele dagen. Min talje svandt med 8 cm.

Folk siger til mig, at jeg er blevet mere rank i mine bevægelser. Men nej, jeg ligner ikke en bodybuilder, men ser 10 år yngre ud. Det allerbedste er, at jeg gik ned til en fjerdedel koncentration af blodtryksmedicin og nu efter stop hos træner, er jeg helt medicinfri.

Jeg fortsætter med at gå i et træningscenter for at bevare det gode resultat. Nu skal jeg stå på egne ben.

Jeg kan varmt anbefale Fortius Fitness og deres personlige træner Tina Boye. Du får god hjælp med kosten og får lagt en personlig træning, som passer til dig. Du kommer til at indgå i et personligt samarbejde med hende, som udelukkende har din sundhed som fokus. Resultaterne udebliver ikke og overstiger langt ens forventning.

Det har været alle pengene værd. Jeg har nu opdaget efter at være skiftet til andet træningscenter, at jeg ikke ville have opnået de fine resultater andre steder.”

Kirsten Hillebrandt – 66 år, Folkepensionist, Mårslet

* Lovpligtig disclaimer: De opnåede resultater vil naturligvis varierer fra person til person i forhold til grundform, fedtprocent og muskelmasseprocent ved programstart.