Personlig Træner
Tina Boye

Træner profil

Tina Boye – Certificeret Sundhedscoach og Personlig Træner

På trods af en aktiv barndom med gymnastik, svømning og dans, var Tina Boye buttet og blev drillet, hvilket gjorde hende ked af sin krop og genert over at skulle vise sig frem i eksempelvis badetøj.
I en alder af 12 år blev hun meget syg, da hun fik en virus der mindede meget om kyssesyge og gjorde det nærmest umuligt for hende at spise, så hun tabte rigtig mange kilo.

Med vægttabet fulgte en større selvtillid, flere venner og et mere socialt liv.

Tina cyklede 10 km. hver dag til og fra skole og med hjælp fra cykelturene og skiftende sportsaktiviteter, lykkedes det hende at holde sig slank.

Hun fortsatte med at være aktiv, men det var først i 20erne, at hun fandt vej til fitnesscenteret. Hun foretrak aerobic i alle afskygninger, men trænede også en smule styrketræning. Dog kom hun til at træne forkert med knæsmerter til følge, så hun stoppede styrketræningen.

Som 27-årig oplevede Tina at blive ramt af mavesmerter, som blev fulgt af ømhed og kløe over hele kroppen. Gentagende lægebesøg uden en egentlig diagnose betød, at hun følte sig stemplet som hypokonder, da lægerne ikke kunne finde ud af, hvad hun fejlede. Derfor valgte hun at opsøge alternative behandlere med henblik på at afdække årsagen til hendes smerter.

Den endelige diagnose, Candida Albicans i udbrud, fik hun stillet af en zoneterapeut og en alternativ læge. Candida Albicans er en svampesygdom i tarmene.

Efter 4 måneders diæt, som var en kombination af ændret kost, vitaminer og dråber, samt behandlinger, blev hun fuldstændig rask, så der fik hun for alvor hende øjne op for kostens betydning for kroppens sundhed.

Under sin første graviditet fik hun, som mange andre kvinder, bækkenløsning. Det var så slemt, at hun gik til vandgymnastik på Skejby sygehus flere gange om ugen. Samtidig havde hun en frygtelig kvalme den første halvdel af graviditeten, og det eneste der hjalp var at spise, så hun husker tiden som, at hun konstant havde mad i munden.

Mønsteret gentog sig ved de efterfølgende graviditeter, og hver gang tog hun omkring 20 kg. på, og følte at hun lignede en mumitrold med runde fødder og kinder.

Efter hver graviditet var det en kamp at komme af med de overflødige kilo. Hun prøvede adskillige kure, men det endte altid med at med sult, og hun fik aldrig lov at føle sig mæt. Selvom hun opnåede vægttab holdt det aldrig særlig længe, og kurene krævede for meget arbejde og gav kedelige og ligegyldige smagsoplevelser. Som hun siden lærte, sker det ikke med den rigtige kostsammensætning.

Tina arbejdede i årevis som leder, men til sidst kunne familien ikke hænge sammen med to karrierejob. Derfor valgte Tina at tage et mindre tidskrævende job som almindelig ansat i stedet. Børnene er alle meget aktive i idrætsverdenen, så en stor del af hendes og mandens fritid går med at køre børn rundt til deres forskellige aktiviteter. En af børnene spiller fodbold på eliteplan, så der bruges mange timer på vejene landet over.

Der er derfor ikke tid til at træne i timevis flere gange om ugen, og Tina glæder sig over, at hun kan nøjes med få træningspas i fitnesscenteret, som samtidig giver hende styrke og holder vægten stabil.

Ikke mindst fordi hun har en méngrad på 10% efter en skiulykke i 2006, og derfor er nødsaget til træne ryggen og bækkenpartiet, for at holde sammen på området.

Fra cardio til træner inden for styrketræning og kost

De tidligere store mængder cardiotræning er blevet erstattet af sporadisk udøvelse, når lysten og tiden er der, og en sund og mættende kost er nu en naturlig del af hverdagen.

Tina er en livsnyder, der elsker socialt samvær og sætter stor pris på god mad. Hun bruger sin viden og kompetencer til at opretholde en sund livsstil i hverdagen, for til gengæld at kunne give den mere gas i weekenden.

Efter årelang interesse for kost og træning valgte hun at uddanne sig inden for de to felter, og er både uddannet sundhedscoach samt personlig træner.

Det kunne hun i den grad drage nytte af, da hun fik to år i træk mulighed for at cykle til Paris. Det krævede en stor træningsindsats, og efter den første tur øgede hun fokus på at opnå større muskelmasse, og hun oplevede, at hun var markant bedre kørende andet år. Den øgede styrke gav hende et langt større overskud på de mange kilometer mod Paris.

Styrketræningen gavnede meget mere end bare cykelturen, og Tinas krop forandrede sig samtidigt til en krop, som hun var stolt af at vise frem, og som andre kunne se havde forandret sig.

Hun nød at løfte vægte, og den forskel det gjorde. Ingen cardiotræning havde nogensinde gjort noget der lignede for hendes krop, så efter turen til Paris, startede hun i det lokale fitnesscenter med at hjælpe klinter med at tabe sig. Tina fandt ud af, at hun er en god motivator, som går op i at hjælpe klienter på det niveau de er og være der for dem hele vejen gennem processen.

Det giver Tina stor glæde at hjælpe andre og gøre en forskel, og hun trækker ikke mindst på sine personlige erfaringer, der i dag kommer hendes klienter til gode.

Hvad siger klienterne

Lena tabte 12 cm, øgede sin muskelmasse, og fik større livsglæde i hverdagen

“Dette forløb har været min rejse til en hverdag med større overskud, mere fokus, en gladere udgave af Lena og ikke mindst en stærkere og mere markeret krop. Jeg havde ikke kunnet læse mig til den rejse, jeg har været på. Det er en rejse, hvor jeg er blevet holdt i hånden på de rigtige tidspunkter for dernæst at blive presset ud over kanten og komfortzonen”*

styrketraening aarhus

Lena Nygaard

“Jeg har fra naturens hånd været heldig med en slank krop og lysten til at dyrke sport, samt glæden ved at bevæge sig.

Jeg er blevet mor i en sen alder og har videregivet glæden ved sport og bevægelse, og/men mit eget sportsliv er blevet mere passivt, hvor hovedpersonen er blevet min søn og den der er den aktive.

Ud af en familie, hvor de fleste er opereret for dårlig ryg, og hvor det nærmest lå i kortene at det også ville blive mit lod, begyndte de første hold i ryggen at indfinde sig.

En travl hverdag og mange comeback forsøg i diverse motionscentre, skader, hælspore samt overgangsalder med hedeture, betød en krop der begyndte at leve sit eget liv. Hvor min krop før var slank og fit, blev den nu blød og slap, og føltes ikke som min krop – og endnu mindre en krop jeg var glad for og havde lyst at vise frem.

Jeg besluttede mig for at tage kontakt til en personlig træner og fik anbefalet Tina.

Jeg læste Tinas CV/historie og kunne godt lide den erfaring, der lå til grund for den viden, jeg oplevede at Tina havde nu.

Jeg har ofte tænkt, at det kan lyde som en floskel, når udtrykket ”at påbegynde en rejse” bliver brugt.

Men det er det, der skete for mig. Jeg begyndte på en rejse, hvor jeg lærte min krop at kende. Jeg erfarede, at jeg havde en stor angst for at ryggen ikke kunne holde til træning med vægte.

Samtidig erfarede jeg, at Tina guidede mig stille og roligt igennem angsten. Det gjorde hun ikke ved at sende mig tilbage i sofaen, men ved at få mig til at tro på, at jeg rent faktisk kan løfte tungt. Løfte, når jeg havde de rigtige teknikker og et komplet fokus på samme.

På vores første møde blev jeg præsenteret for den nye livsstil kontra min egen livs- og koststil.

Jeg synes jo selv, jeg levede sundt. Jeg spiste ikke så meget mad, og mest havregrød med masser af honning, nødder og mandler. Ikke så meget kød, men nogle klapsammen rugbrødsmadder til frokost.

Tina fortalte, at jeg udelukkende levede af kulhydrater, og at jeg skulle have noget protein, hvis kroppen skulle få den styrke og energi jeg gerne ville opnå. ”SKYR! SKYR!” Og jeg brød mig jo ikke om skyr 🙂

Noget af det vigtigste, som jeg har fået med mig er, at hele omstillingen lå i, hvordan den nye livsstil med det samme erstattede den gamle. Grunden var simpel, og der var hurtige resultater rent fysisk og mentalt. Det tog mig et par dage at elske skyr, og opleve alle fordelene ved produktet.

Det var nemt at komme af med kulhydraterne, da Tina gav en god vejledning i hvordan. Maden var simpel at lave og principperne enkle. Alle grønsager blev brugt og blodsukkeret oplevedes stabilt.

Jeg er nu på en rejse, hvor jeg har fået mit fokus tilbage og bevidstheden om, at når jeg fokuserer på nogle få enkle mål, så opnår jeg målene. Jeg kan handle uden at fylde kurven med kiks, tørret frugt, nødder osv. Jeg har ikke trangen til det søde længere.

Jeg spiser meget mere mad end før, jeg oplever en god energi, og er begyndt at hygge mig med at lave mad. Jeg oplever, hvordan de enkelte grønsager smager og bruger efterhånden ikke sødemiddel heller.

For første gang i mit liv oplever jeg troen på, at min nye livsstil er holdbar, og jeg er allerede på vej til at selv tage over mht. træning. Jeg ved, at der ikke er nogle overspringshandlinger og lette løsninger, men jeg ved også, at når jeg sætter mig mine mål og gennemfører samme, så tager træning ikke lang tid i forhold til udbytte. Og hvis jeg er inviteret i byen, så spiser jeg det samme som alle andre, hvis jeg vel at mærke har lyst til det.

Dette forløb har været min rejse til en hverdag med større overskud, mere fokus, en gladere udgave af Lena og ikke mindst en stærkere og mere markeret krop. Jeg havde ikke kunnet læse mig til den rejse, jeg har været på. Det er en rejse, hvor jeg er blevet holdt i hånden på de rigtige tidspunkter for dernæst at blive presset ud over kanten og komfortzonen.

Jeg har som før nævnt dyrket en masse sport og alligevel må jeg erkende, at jeg aldrig rigtigt har presset mig selv, som jeg har oplevet det i vægttræning. Det er en ny verden, men en verden, hvor nøglen til at holde kroppen sund og stærk ligger. Sund, stærk og flot – også når vi bliver ældre.

Jeg er glad for, at det netop var Tina der fik mig i hænderne, da jeg har oplevet, at Tina er god til at finde vejen ind til sådan et komplekst eksemplar af menneskeracen som mig. Jeg tror, hun kan finde ind til de flestes ”vej””

Lena Nygaard – 54 år, Pædagog, Skanderborg

Tanya tabte 11,7 kg og 52,7 cm på under 3 måneder

“Min krop er blevet stærkere, og strammere og er endda blevet en bedre udgave end inden jeg fik børn, men vigtigere at nævne er, at jeg er blevet en gladere kvinde, med meget mere selvværd, energi og overskud. Og det er fedt!”*

træning i århus

“Inden jeg startede hos Tina, var jeg en træt kvinde som havde taget 20 kg på efter fødslerne af to børn.

Mit selvværd var langt nede.

Jeg havde på egen hånd prøvet at tabe de mange ekstra kilo, men som kun i begrænsede perioder var lykkes mig.

Herefter begyndte jeg igen at spise usundt, med kage, slik og sodavand i hverdagene.

Troen på at det skulle lykkes denne gang, med hjælp fra en personlig træner, var ikke stor, men samtidig så jeg det som min sidste udvej ud af min overvægt og modløshed.

Efter mit første møde med Tina var jeg lidt skeptisk.

Jeg tvivlede på om styrketræning kunne hjælpe mig til mit vægttab, og hvorvidt de nye kostprincipper overhovedet var mulige og realistiske ift. det liv jeg fører med fuldtidsjob og to børn.

Jeg tror, at det var en lidt trist og umotiveret kvinde som Tina mødte, da hun mødte mig første gang.

De første 3 dage var hårde.

Jeg syntes at det var svært med den nye kost, og jeg var sulten. Det skulle blive endnu en skuffelse var jeg bange for.

Men det viste sig at blive det modsatte.

Efter den første uge i forløbet, begyndte det at vende for mig, jeg fik øjnene mere og mere op for, hvad den nye kost kunne give mig af ny energi, ingen oppustethed (ingen prutter :D) og bedre psyke.

Derudover fandt jeg ud af, at der er uendelige af madkombinationer med denne kost.

Det blev nemmere for mig at lave mad, både til mig selv og min familie. Og i dag elsker jeg det jeg spiser, det er lækkert og appetitligt.

Træningen voksede også mere og mere for mig.

Min krop begyndte at blive stærkere, og banale ting i hverdagen såsom løft, at samle ting op fra gulvet, og at gå på trapper blev nemmere.

Jeg opdagede, at jeg kunne tage mig sammen til at træne selv på hårde dage, og at jeg fik mere energi og blev gladere efter endt træning.

En erfaring jeg aldrig havde gjort mig før.

Tina har været en rigtig god træner for mig. Jeg oplever at hun er meget rolig og afslappet i tilgangen til hendes klienter. Hun er god til at lytte til de udfordringer, jeg har haft med kost og træning, og har hjulpet til justeringer.

Hun har givet mig det nødvendige pres, uden at det blev for meget. Og nu hvor jeg er ved forløbets afslutning, og tænker tilbage derpå, så har jeg hele vejen igennem følt, at hun har haft troen på mig, og at jeg kunne gennemføre med et flot resultat. Selvom jeg ikke har nået målet helt endnu, så er jeg nået et kæmpe skridt.

Jeg har tabt en masse kilo, og en masse centimeter.

Min krop er blevet stærkere, og strammere og er endda blevet en bedre udgave end inden jeg fik børn, men vigtigere at nævne er, at jeg er blevet en gladere kvinde, med meget mere selvværd, energi og overskud.

Og det er fedt!

Jeg er meget taknemlig for den hjælp og støtte jeg har fået af Tina. Jeg kunne ikke have gjort det uden hende. :)”

Tanya Nielsen – 32 år, Pædagog, Århus

Dorte tabte sig 11,6 kg fedt på 4 måneder, og smed badevægten ud

“Jeg har siden 2009 døjet med en hofte, der har været slidt, og derfor har gjort ’mega’ ondt. Det er væk! Jeg er fri for at spise smertestillende, som jeg har gjort i mange år og endda temmelig meget på det sidste Jeg skulle have ny hofte her i foråret, det var den eneste måde lægerne kunne hjælpe mig. Det er nu udsat og jeg skal først til kontrol igen om 2 år. Jeg føler mig i meget bedre form og har smidt badevægten ud!”*

styrketræning

“Jeg valgte Fortius Fitness ved et tilfælde, da jeg så en reklame på Facebook som fangede mig!

Jeg havde i mange år brugt cardiotræning (jeg har løbet regelmæssigt siden 1996), og var lige præcis faldet i fælden med at træne og træne – og ikke “en skid” skete der. Det eneste jeg opnåede var en konstant større sult.

Jeg har i mange år været oppe på at træne en time hver dag alle hverdage. Jeg vekslede mellem en time på kondicyklen, en times løb ude i naturen og en time i centeret med LOOP styrketræning.

Men ikke engang den slags styrketræning kunne bringe mig et skridt videre mod målet, nemlig at komme af med nogle kilo. Jeg startede for en del år siden med at tænke, at det var ved at gå den forkerte vej, samtidig med, at jeg var på vej ind i overgangsalderen.

Jeg har stille og roligt taget 10-12 kilo på hen over de sidste 4-5 år, og har ikke kunnet komme af med dem igen via den træning, jeg har brugt.

Jeg har deltaget i to kostforløb, hvor jeg har fået vejledning i form af madplaner og madvarer, der var forbudte, osv. Det har heller ikke virket. Jeg har fået akupunktur for at tabe mig, og jeg har sågar fået hypnose. Intet har virket ud over den tid det stod på.

Så stod jeg 55 år gammel, og mindst 10 kg for tung, og så en reklame for Fortius Fitness en dag, og tænkte, at det var da et super godt tiltag – det ville jeg gerne.

Men indrømmet, jeg måtte sluge et par kameler (man er vel jyde), da jeg så priserne.

Jeg tænkte over det og kom frem til, at man jo som sådan investerer i sig selv på en fantastisk måde, og kan jeg holde dette vedlige, er det alle pengene værd at kunne være stærk og smidig, når man rammer den tredje alderdom. Velvære i form af den følelse, det er, at kunne tage et par bukser på, som var lagt væk for en del år siden, er fantastisk.

Så styrke og færre kilo er gevinsten her, og det er vel værd at kæmpe for! Jeg har igennem hele forløbet følt, at der var styr på ’min sag’.

Tina er en dygtig træner og hun er virkelig god til at forklare, hvorfor man skal gøre/lave de forskellige øvelser, hvilket jo er meget vigtigt, når man skal ud og træne på egen hånd en dag! Vi har løbende talt os igennem mange af de madstrategier der er lagt i Fortius Fitness, og det giver rigtig meget mening, at man skal lave et vedvarende skift i de råvarer, man henter hjem for at spise.

Jeg var helt overbevist om, at jeg aldrig ville kunne slippe brød, men det er gået fint uden de store problemer, fordi der er mange alternativer. Alle de ’råd’, der er i Fortius Fitness madprogram, giver mening, når først man er i gang. Personligt troede jeg, at det ville blive rigtig svært for mig, men det har det på ingen måde været. Det handler også om at være en smule kreativ.

Jeg har siden 2009 døjet med en hofte, der har været slidt, og derfor har gjort ’mega’ ondt. Det er væk! Jeg er fri for at spise smertestillende, som jeg har gjort i mange år og endda temmelig meget på det sidste. Jeg skulle have ny hofte her i foråret, det var den eneste måde lægerne kunne hjælpe mig. Det er nu udsat og jeg skal først til kontrol igen om 2 år. Jeg føler mig i meget bedre form og har smidt badevægten ud!

Jeg blev i 2009 opereret for en cyste i min hoftes ledlæbe. Det betød af jeg fra denne dag har haft smerter i min ene side af hoften. Fordi den var slidt og fordi at cysten havde fået lavet et “hul”!

Samtidig tog jeg en del kg på og intensiverede mit løb for at tabe mig.

Det sled endnu mere på min hofte og jeg var til sidst oppe på at spise 8 smertestillende piller om dagen, nogle dage flere, enkelte dage

måtte jeg ty til morfin. I samme periode har jeg gået til kontrol på idrætsklinikken og fået frarådet at lave styrketræningsøvelser og løb som belastede min hofte. Jeg kunne svømme! Jeg hader at svømme.

Øvelserne og den træning Tina har givet mig, har givet mig så meget styrke i musklerne omkring min hofte, at jeg nu slet ikke tager noget medicin længere (jeg har ikke taget noget overhovedet de sidste

3 mdr., og jeg har trænet hos Tina i 4 mdr.).

Jeg har ikke ondt mere i samme grad som før. Jeg tænker at grunden til at jeg føler mig virkelig godt tilpas nu er også fordi jeg ikke har noget medicin i kroppen længere. Ingen medicin mere og 11,6 kg lettere…Så bliver det ikke meget bedre!

Jeg er ganske vist holdt med at løbe langt, men jeg kan nu tage nogle små hyggeture på 5 km uden at få ondt.

Selve forløbet, set i et metaperspektiv, har været super godt og jeg har den største tillid til, at alle mennesker i alle aldre kan få noget ud af dette program. Tina er en dygtig og kompetent træner, som jeg meget gerne vil anbefale til andre, der er gået i stå, eller som jeg har famlet sig frem på gale veje.

Rigtig god fornøjelse!”

Dorte Mumm – 55 år, Hinnerup

Troels tabte sig, slap for rygsmerter og fik pænere hud

“På 3 måneder er jeg gået fra en størrelse XL til M i tøj og tabt næsten 9,5 kg. Ud over mit vægttab, er jeg blevet meget stærkere i min krop, og jeg har ikke længere problemer med min ryg”*

styrketraening Tina

Troels Thomsen

“Jeg startede hos Fortius Fitness, fordi jeg havde et ønske om at tabe mig. Samtidigt har jeg tidligere haft problemer med min ryg, som ofte har givet mig smerter.

Hos Fortius Fitness startede jeg et forløb med Tina, som gav mig grundig vejledning omkring både træning, kost og søvn.

Træningen har kastet mange gode ting af sig.

På 3 måneder er jeg gået fra en størrelse XL til M i tøj og tabt næsten 9,5 kg. Ud over mit vægttab, er jeg blevet meget stærkere i min krop, og jeg har ikke længere problemer med min ryg.

Tina er en fantastisk træner og motivator. Jeg har glædet mig til at komme til træning hver gang selv og jeg har vist at det ville blive hårdt.

Tina ved hvad der skal til for at få den rigtige træning og opnå de mål, som jeg selv har sat. Hun er altid i godt humør og det smitter af, hvilket gør træninger nemmere at komme igennem. Efter træningerne
har jeg haft større mentalt overskud.

Jeg har fået markant mere velvære af at gennemføre et forløb hos Tina og hun har hjulpet mig med at kickstarte en ny og bedre livsstil.

Et ekstra plus ved forløbet, som jeg ikke havde forventet var, at kosten har vist sig at have en god virkning på min hud. Jeg har haft problemer med eksem, men omlægningen af min kost har gjort min hud pænere.

I foråret 2017 fik jeg en skade i mit ene ben og søgte derfor tilbage til Fortius Fitness for at få hjælp til genoptræningen.

Og heldigvis kunne jeg aftale et forløb hos Tina.

Jeg kan kun give hende mine bedste anbefalinger.”

Troels Thomsen – 40 år, Restauratør, Ebeltoft

* Lovpligtig disclaimer: De opnåede resultater vil naturligvis varierer fra person til person i forhold til grundform, fedtprocent og muskelmasseprocent ved programstart.