Joan Lang

STIFTER AF FORTIUS FITNESS OG CERTIFICERET PERSONLIG TRÆNER

personlig træner frederiksberg

Læs min historie

NB: Jeg træner ikke længere klienter, men har i stedet fokus på uddannelsen af vores trænere.

I mine yngre dage dyrkede jeg rigtig meget konditionstræning, men lige meget hvor lang tid jeg brugte i fitnesscenteret, fik jeg ikke den krop, jeg drømte om.

Jeg trænede og trænede og blev nærmest afhængig, men resultaterne udeblev. Til gengæld fik jeg en virkelig nedslidt krop med smerter i både lænd, knæ, ankler og skuldre. Jeg ignorerede det længe, selvom jeg i perioder måtte kravle ud af sengen, fordi det gjorde så ondt.

Så kom jeg i forløb hos alt fra kiropraktor til massør og fysioterapeut, men det slog mig aldrig, at både mængden og typen af træning kunne være en del af problemet.

Forandringen kom først, da jeg mødte min mand Kasper, som jeg senere stiftede Fortius Fitness sammen med. Kasper havde eksperimenteret med kost og træning i flere år, og anbefalede mig at skære ned på mængden af træning samt at skifte fra cardio til styrketræning.

Og så skete der noget. Det overflødige fedt forsvandt hurtigt, og det samme gjorde mine mange smerter.

FRA SMERTER TIL STOLTHED

For første gang i fire år blev jeg fuldstændig smertefri, og så fik jeg ovenikøbet den sunde og stærke krop, som jeg længe havde jagtet. Jeg blev super motiveret af de flotte resultater og besluttede mig for at gå hele vejen.

Jeg begyndte at træne endnu mere fokuseret og præsterede at vinde DM i Athletic Fitness, da jeg var 36. Jeg var den ældste i klassen, og jeg vandt. Det er jeg altså stadig stolt over i dag.

Ikke mindst fordi jeg fire år senere igen vandt over flere yngre konkurrenter, da jeg fik 2. pladsen i hele to kategorier ved BodyFitness. På det tidspunkt havde jeg født tre børn og var fyldt 40, og det viser jo bare, at det aldrig er for sent at komme i gang.

Personlig træning med Joan lang

Min sidste graviditet gik i øvrigt langt nemmere end de to første, til trods for at jeg var betydeligt ældre.

Under de to første graviditeter tog jeg rigtig meget på. Jeg fik smerter i arme, skuldre og ryg, og jeg brugte lang tid på at komme i form igen efter fødslen. Helt op til halvandet år gik der, før jeg havde genvundet formen og smidt de overflødige kilo.

personlig træning frederiksberg

Men under den sidste graviditet tog jeg langt mindre på, også selvom jeg spiste lige præcis det, jeg havde lyst til. Til gengæld brugte jeg udelukkende tid på styrketræning og droppede alle former for konditionstræning.

Det gjorde også, at jeg kun skulle bruge seks måneder på at komme tilbage i topform efter min sidste graviditet. Hvor jeg i øvrigt var fuldkommen smertefri. Åreknuderne slap jeg nu ikke for – den slags kan desværre ikke trænes væk.

Jeg har prøvet mange forskellige træningsformer gennem årene, men har endelig fundet ro i noget, der virker – nemlig styrketræning to-tre gange om ugen kombineret med simple kostprincipper. Den ro kan du også få, for det er lige præcis de principper, som vi bruger her i Fortius Fitness.

Mange hilsner,

Joan

NB: Jeg træner ikke længere klienter, men har i stedet fokus på uddannelsen af vores trænere.