Kasper Valsted Christensen

STIFTER AF FORTIUS FITNESS OG CERTIFICERET PERSONLIG TRÆNER

personlig træner østerbro

Læs min historie

NB: Jeg træner ikke længere klienter, men har i stedet fokus på uddannelsen af vores trænere.

Jeg har efterhånden mere end 25 års erfaring som personlig træner. Jeg har skrevet bøger om træning, oplært andre trænere, trænet en masse på egen hånd, stiftet mit hjertebarn; Fortius Fitness og jeg er stadig vild med det hele.

Min mission er at gøre det så nemt som muligt for dig at skabe de resultater, du drømmer om. Det er faktisk muligt at komme i mål uden at flytte ind i træningscenteret eller at sige farvel til alle de dejlige ting i livet.

Der er uendelig mange myter og dårlige råd derude, og det kan være svært at vide, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Men nu hvor vi har haft over 15.000 tilfredse klienter hos os her i Fortius, så tør jeg altså godt lægge hovedet på blokken og konkludere, at metoden her virker. Jeg har set det virke for utallige klienter og også for mig selv.

Selvom jeg aldrig har været overvægtig, så har jeg stadig prøvet at være utilfreds med min krop og have dertilhørende lavt selvværd.

Som ung mand blev jeg kaldt stankelben. Eller bønnestagen, hvis det skulle være ekstra festligt. Det lyder måske meget fint, men for mig var det ikke sjovt. Jeg følte mig spinkel og svag – det absolut modsatte af at være en stor og stærk mand, og mine øgenavne gjorde det ikke bedre.

Jeg var mega flov over mit fuglebryst og mine tynde arme og ben. Derfor tog jeg aldrig på stranden eller andre steder, hvor jeg blev tvunget til at tage tøjet af foran andre.

Men selv med tøj på følte jeg mig helt forkert. Min krop var ligesom en bøjle i skabet, hvor tøjet bare hang og slaskede. Der var ikke nogen form, og jeg lignede ikke de andre.

Den skam over min krop fulgte mig virkelig længe. Den gjorde mig super nervøs omkring alt det med piger og kærester, og den gjorde også, at jeg holdt mig fra at blive fotograferet. Jeg har faktisk næsten ingen billeder af mig selv fra den tid, fordi jeg altid undveg kameraet.

Men så introducerede en af mine venner mig for styrketræning, og det blev starten på en helt ny interesse, som senere også blev min karriere.

personlig træning østerbro

Jeg eksperimenterede i årevis for at finde den helt rigtige balance og fandt blandt andet ud af, hvordan man træner allermest effektivt. Umiddelbart kunne man tro, at jo mere man træner, jo stærkere bliver man, men det er faktisk ikke tilfældet.

Den rigtige formel handler om en sund balance mellem træning og kost, og den opskrift har blandt andet ført til, at jeg har fået topplacering i otte forskellige fitnesskonkurrencer gennem årene. Jeg fik bygget hele 25 kilo muskler på min spinkle drengekrop, og det resultat kom gennem effektiv træning og helt uden brug af præstationsfremmende midler.

Jeg er blevet kendt som en ”forvandlings-specialist”, og det gør mig faktisk rigtig stolt. Der er simpelthen ikke noget, der gør mig gladere end at høre fra folk, som har fået succes ved hjælp af mine teknikker.

Mange hilsner,

Kasper

NB: Jeg træner ikke længere klienter, men har i stedet fokus på uddannelsen af vores trænere.

SÅDAN SIGER MINE KLIENTER

Martins utrolige forvandling

“Jeg har fået mere overskud, jeg er blevet glad, jeg har fået energi og min opfattelse af mig selv, har også ændret mig meget”*

Vægttab på 6,3 kg fedt på kun 4 uger med styrketræning hos personlig træner

“Det er underligt at vågne op hver morgen med en hel flad mave og kunne se sine mavemuskler. Det har jeg aldrig kunnet før – de er simpelthen blevet så fint markerede”*

Anders fik hjælp til vægttab – 30 kg fedt tabt, 7 kg muskelmasse på 6 mdr

“Min indstilling til træning har ændret sig fuldstændig – nu er man nærmest blevet afhængig af at træne”*

“Kasper er en rigtig god peptalker og enormt inspirerende –
En fantastisk træner! :)”*

træner i skanderborg

Lene Møller Christensen

“Jeg har haft Kasper som træner på mail og over telefon, da jeg bor i Jylland.

På trods af afstanden og ingen personlige møder har jeg virkelig fået meget ud af de råd til både kost og træning, som Kasper har givet.

Jeg har fået en langt bedre teknik, og har hurtigt kunne se fremgang i min træning. Jeg har været super glad og tilfreds med mit forløb hos Kasper og kan klart anbefale andre Kasper som deres personlige træner.

Kasper har altid tid til en snak og er en rigtig god peptalker og enormt inspirerende at lytte til.! En fantastisk træner! :)”

Lene Møller Christensen – 25 År, Randers

NB – Fortius Fitness har desværre ikke længere kapacitet til at hjælpe med hele forløb pr. email eller telefon, da vi har meget travlt i vores centre.

* Lovpligtig disclaimer: De opnåede resultater vil naturligvis variere fra person til person i forhold til grundform, fedtprocent og muskelmasse ved programstart.