Nina Ihlemann

CERTIFICERET PERSONLIG TRÆNER

Læs min historie

Træning og motion var ikke en naturlig del af min opvækst. Ingen i min familie dyrkede sport, og det var ikke rigtig noget der fyldte. Jeg har egentlig også været slank det meste af livet, og derfor gik der rigtig mange år, før jeg fandt ud af, at det med fokuseret motion og træning faktisk gav rigtig meget mening.

Som ung prøvede jeg kræfter med alt fra jazzballet til dans og aerobic. Det var nemlig højeste mode dengang, og derfor slæbte mine veninder mig med til den ene prøvetime efter den anden. Men koreografi, rytme og opvisninger har bare aldrig været mig. Jeg endte altid med at stå i et hjørne og føle mig klodset, mens de andre graciøst hoppede rundt. Derfor blev det til en prøvetime i ny og næ, men aldrig mere end det.

Først da jeg fyldte 30, fik jeg behov for at komme i form. Jeg flyttede til USA, og før jeg havde set mig om, sad der 10 ekstra kilo på min krop. Jeg var ikke tyk som sådan, men for første gang i mit liv ville jeg rigtig gerne tabe mig, og derfor begyndte jeg at svømme. Og tælle kalorier.

Svømning var den motionsform, der faldt mig mest naturligt, fordi jeg altid har været en rigtig vandhund. Og det med at tælle kalorier var et nødvendigt onde for at komme de uønskede kilo til livs. Sådan tænkte jeg i hvert fald.

Det blev et virkelig langt, hårdt og kedeligt forløb, men endelig vandt min stædighed, og jeg kom tilbage til min gamle vægt. Den formåede jeg at holde et par år, men da jeg vendte tilbage til Danmark, gik der ikke lang tid, før jeg stod med en kampvægt, der var endnu højere end før.

POTENTIEL INVALIDEPENSIONIST

Først blev jeg ramt af en diskusprolaps, som jeg døjede med i nogle måneder. Og kort efter blev jeg indlagt med en kronisk tyktarmsbetændelse, hvilket ikke just var skøn oplevelse. Sygdommen i sig selv er forfærdelig, og samtidig har den anbefalede medicin en uheldig bivirkning. Du bliver sulten som en bjørn, og du får nemmere ved at tage på.

Derfor stod jeg pludselig med 15 ekstra kilo, som jeg ikke brød mig om. Jeg gik tilbage til det med kalorietælling og svømning, da det jo havde virket første gang, omend på en virkelig langsom og frustrerende måde.

Det virkede også anden gang, og der stod jeg med en fin, slank krop. Som så blev ramt af en tilbagevendende diskusprolaps. Denne gang var det så alvorligt, at lægerne frygtede, at jeg kunne ende som invalidepensionist. Min ryg var slidt efter flere års arbejde som møbelsnedker og smed, og jeg blev anbefalet at finde et andet job.

Jeg var kun 38 og ikke klar til at gå på pension. Slet ikke med en svag ryg fyldt med smerter. Derfor søgte jeg nye udfordringer på arbejdsmarkedet, og samtidig startede jeg hos en fysioterapeut, som skulle hjælpe mig ud af smerterne.

SVED PÅ PANDEN OG FARVEL TIL SMERTER

Og her fik jeg så besked på at gå i gang med at styrketræne. Det var jeg overhovedet ikke motiveret for, primært fordi jeg var bange for at komme til at ligne med bodybuilder med kæmpe arme og bred nakke. Til gengæld ville jeg gerne af med smerterne, og derfor gik jeg i gang med at finde nogen, der kunne hjælpe mig med træningen.

Jeg endte med at vælge en personlig træner her fra Fortius Fitness, og det var en fantastisk beslutning. Både fordi mine smerter forsvandt, og jeg mærkede min krop blive stærkere og sundere, men sandelig også fordi jeg endelig fandt en motionsform, som passede perfekt til mig.

Her var der simple øvelser uden avanceret koreografi – lige noget for mig. Jeg blev så vild med det, at jeg efter endt forløb investerede i lidt træningsudstyr, så jeg kunne holde formen ved lige derhjemme.

Jeg har styrketrænet lige siden, og jo mere jeg trænede og tænkte tilbage på mit forløb, jo større lyst fik jeg til selv at blive personlig træner. Jeg var – og er stadig – vanvittig imponeret over, at man kan gå fra at være potentiel invalidepensionist til pludselig at kunne stå med 40-50 kilo på ryggen. Kroppen er en fantastisk maskine, som kan virkelig meget, hvis vi hjælper den lidt på vej.

Samtidig har styrketræning givet mig et mentalt overskud, som jeg ikke havde før. Jeg føler mig mere modstandsdygtig på alle parametre og sprængfyldt med energi.

Det er aldrig for sent at ændre sin livsstil. Og du kan gøre det uanset, hvor lidt du har været vant til at træne, eller hvor meget du elsker kage.

Livstilsændringer lyder både stort, flot og uoverkommeligt. Mit mål er at gøre det så let som muligt at flette en sund livsstil ind i en travl hverdag. Det skal være simpelt og nemt, og du skal gøre det, fordi det gør dig glad. Det var det, der virkede for mig.

Jeg håber vi ses.

Mange hilsner,

Nina