Tina Drachmann Grell

CERTIFICERET PERSONLIG TRÆNER

Læs min historie

Jeg har aldrig været den klassisk feminine pige. Jeg er ret høj og har store knogler fra naturens side, og sådan er det.

Jeg har heldigvis aldrig været negativt påvirket af det, men selvom jeg generelt set har haft et okay forhold til min krop, så har mit liv også budt på en del op- og nedture, som har påvirket mig både fysisk og psykisk.

Jeg har egentlig altid været en aktiv type. Som barn og ung afprøvede jeg nærmest alle former for motion – alt fra gymnastik og spring til fodbold, håndbold, svømning, badminton og tennis. Jeg var en sportspige, som bare buldrede derudaf, og det blev jeg faktisk ved med indtil slutningen af tyverne, hvor jeg langsomt blev mere passiv.

Jeg fik også lidt ekstra fyld på siderne og kastede mig ud i diverse kure, blandt andet fastemodellen 5:2, som jeg virkelig ikke brød mig om. Det føltes så unaturligt at holde sig fuldstændig fra mad, og jeg husker tydeligt den første ret, som jeg måtte spise efter at have fastet i to dage. Jeg åd det hele! Jeg måtte få én portion, og jeg tænkte bare ”det her kan jeg jo ikke blive mæt af”.

Jeg prøvede også noget med at veje min mad, men uanset hvilken kur jeg fulgte, endte jeg altid med at tage de tabte kilo på igen.

Da jeg nåede midten af trediverne, gik jeg i stå. Ikke bare med motion og træning, men sådan helt generelt. Jeg ramte ind i en form for depressiv livskrise, hvor jeg ikke var motiveret for noget som helst. Jeg spiste usundt, dyrkede ingen motion og drak lidt for meget rødvin.

På det tidspunkt arbejdede jeg som handicapmedhjælper. Jeg havde et par døgnvagter om ugen og masser af fridage. Men selvom jeg havde mange dage, hvor jeg bare kunne gøre hvad jeg ville, var det alligevel en kamp at komme afsted på arbejde. Jeg var super demotiveret og forsøgte ofte at bytte mine vagter, så jeg kunne få en fridag.

Men når jeg så fik forhandlet mig frem til en fridag, brugte jeg den ikke rigtig til noget. Som regel sad jeg bare og hang i sofaen med chokolade som mit eneste selskab. Jeg isolerede mig fra min omverden og blev mere og mere energiforladt.

FRA RØDVIN TIL RULLESKØJTER

Lige indtil jeg læste en artikel om en ny sport, som var kommet til Danmark; nemlig roller derby. Det er en slags kampsport på rulleskøjter, og jeg syntes det lød mega sejt. En af kvinderne i artiklen var midt i fyrrerne, og jeg tænkte, at hvis hun kunne springe ud i noget nyt, så kunne jeg også.

Jeg kom i gang og blev straks grebet af det. Roller derby er en holdsport, og vi havde det simpelthen så hyggeligt og sjovt, at jeg blev helt høj af det. Langsomt kom jeg ud af min hule og begyndte at leve livet igen.

Jeg fik også lyst til at spise mere sundt og begyndte at styrketræne ved siden af for at komme i bedre form. Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke havde dyrket motion i virkelig lang tid. Phew – det var hårdt.

Men jeg kunne mærke, at der fulgte en masse god energi med motionen, og det gav mig blod på tanden til at fortsætte. Jeg følte mig nærmest ti år yngre og kom snart tilbage til min gamle form.

Nu var træning ikke længere den sure pligt, som jeg havde skulet ondt til i en årrække, men derimod noget som gav mig stor livsglæde og motivation. Det var mega fedt at opleve, og jeg nød både styrketræningen og min holdsport.

Samtidig begyndte jeg at læse lidt om proteiner, kulhydrater, forbrænding og så videre. Det blev til en hobby, og jeg blev mere og mere optaget af at finde ny viden. Så fik jeg lyst til at blive personlig træner, og det var en fantastisk beslutning.

Jeg har aldrig været vild med stillesiddende arbejde, og jeg nyder derfor at have en hverdag, hvor jeg bruger min krop. Samtidig møder jeg en masse skønne mennesker, og det giver mig god energi. Især når jeg ser, hvordan mine klienter pludselig får mere overskud og livsglæde.

Alt det der med slankekure og faste har jeg for længst vinket farvel til. I dag spiser jeg efter lyst og sund fornuft, uden dårlig samvittighed. Jeg elsker lakrids og kager, og så bor jeg tilfældigvis lige ved siden af den bager, som efter sigende har Danmarks bedste romkugler.

Sådan én spiser jeg en gang i mellem med stor fornøjelse. Du bliver nemlig ikke sundere ved at nægte dig selv alle dine laster, og livet bliver bare så meget sjovere, når det hele ikke handler om restriktioner og dårlig samvittighed.

Træning og en god, afbalanceret kost skal ikke være en sur pligt, men en naturlig del af hverdagen. Kun sådan bliver det en livsstilændring, som du har det godt med.

Det er aldrig for sent at blive tilfreds med sig selv. Og jeg lover, at du ikke vil fortryde, når først du har taget beslutningen om at få en sund krop, fornyet energi og mere livsglæde.

Mange hilsner,

Tina