Tema: Selvtillid
Her finder du et udpluk af nogle af vores klienter, der har haft gavn af træningen langt ud over de fysiske gevinster.
Der er mange ting der bliver sværere, hvis selvtilliden mangler – heldigvis kan opbygningen af kroppen være med til at få den tilbage og med den følger mere livsglæde.
Pia tabte 21.5 cm og fik sit selvværd igen
“Jeg har fået mere mod på at komme ned i træningscentret, for at lave de øvelser jeg skal – og det er lige meget, om der er mange eller ikke er særlig mange, så gør jeg det,og jeg føler mig stolt, når jeg står dernede, for jeg ved, at de øvelser jeg står med, dem har jeg styr på”*
Mette fik selvtilliden igen og blev gladere for sin krop
“Det har givet mit et enormt overskud i hverdagen, at jeg ikke skal bekymre mig om, hvordan jeg ser ud hele tiden, og at jeg nu kan begynde at arbejde med min psyke og lære at elske mig selv og den krop, jeg nu har kæmpet mig til”*
“Mit navn er Mette Munk Wiinberg, jeg er 20 år gammel, jeg bor i Søborg og arbejder til dagligt i en dag institution.
Jeg valgte at kontakte Fortius Fitness, fordi jeg var nået til et sted i mit liv, hvor jeg kunne vælge at ødelægge min krop, mit selvværd og selvtillid, eller jeg kunne gøre noget for at stoppe den onde cirke,l jeg var kommet ind i. Så jeg kontaktede dem i håb om at få en sund livstil og et gladere jeg.
Inden jeg kontaktede Fortius Fitness havde jeg taget 7-8 kg på, på et halvt år, og jeg var blevet mere indelukket og mere usikker på mig selv end nogensinde. Jeg dækkede mig til med sort tøj og store bluser, der skulle dække det hele.
Jeg gik ikke så meget op i, hvad jeg spiste, fordi jeg følte at det ingen forskel ville gøre om jeg spiste et stykke kage, eller en gulerod. Jeg bevægede mig ikke meget, udover arbejdet, fordi jeg ikke orkede, og hvis jeg skulle ned i det lokale fitness center, følte jeg bare at alle de andre kiggede på og tænkte, at jeg nok var gået forkert.
Jeg var bange for hvad folk tænkte, så jeg blev helst hjemme.
Jeg har altid undgået situationer, hvor jeg skulle vise min krop, og til sidst blev det selv over for familien og mine nære veninder. Så jeg besluttede til sidst at dette problem, skulle jeg havde hjælp til, og da min familie har prøvet nogle forsøg uden held, tænkte jeg at prøve med en professionel.
Jeg skrev en mail til Fortius Fitness, men havde ikke forventet et så hurtigt svar. Dagen efter blev jeg kontaktet af Mia, som skulle være min træner, og vi aftalte en dag til en opstartssamtale.
Så der gik det hele for alvor i gang, og jeg besluttede, at det ikke kun træningen der skulle i gang, jeg skulle også ændre min kost. Så jeg besluttede at ændre hele min livstil med hjælp fra Mia.
Allerede efter vores første træningstime fik jeg blod på tanden og tænkte, at det her er noget jeg skal forsætte med. Jeg glædede mig til hver træningstime, fordi jeg skulle bruge min krop, som jeg ikke anede, jeg kunne, og jeg vidste, at selvom det var hårdt, så var det sjovt.
Da mit forløb med Mia sluttede, og jeg skulle træne på egen hånd, var det en kæmpe udfordring at komme ned i det lokale fitnesscenter, men jeg havde heldigvis en god ven at tage med de første par gange. Men det var stadig svært at komme afsted og få det gjort, når jeg vidste, at Mia ikke var der til at sparke mig i gang og få kæmpet mig igennem det. Men jeg gjorde det, og tænkte tit på, hvad Mia havde lært mig, og hvad hun altid sagde til mig for at få mig i gang.
Det hjalp en hel del.
Nu er løber jeg et par gange om ugen eller powerwalker, og jeg elsker det. Bruger det som et frirum efter en lang eller stresset dag. Jeg er startet til boksetræning en gang om ugen. Også styrketræner jeg også et par gange, ofte efter en løbe tur/powerwalk.
Da det stadig er en udfordring for mig at komme ned til det lokale fitness center, har jeg købt en masse redskaber, som jeg kan bruge hjemme til min styrketræning, og det fungerer rigtig godt for mig, og på den måde er det nemmere at få det gjort.
Da jeg startede mit forløb i maj måned vejede jeg 81kg, og er nu nede på 68kg. 7 måneder efter.
Min krop har været igennem en kæmpe forandring på kort tid, og har derfor resulteret i, at jeg har lidt af hår tab, søvnløs hed og uren hud, fordi den har været stresset. Dette er dog ved at være ovre igen og jeg er ved at få min energi tilbage.
Jeg er blevet mere bevidst om at passe på min krop, og tænker mig om, inden jeg spiser et stykke kage, hvilket jeg ikke ville havde gjort før i tiden. Jeg er blevet gladere for at gå ud og møde nye mennesker. Jeg kan klæde mig i stamme bluser, uden at jeg tænker over, om jeg har en lille delle på maven. Og jeg er langsomt begyndt at acceptere min krop og udseende.
Det har givet mit et enormt overskud i hverdagen, at jeg ikke skal bekymre mig om, hvordan jeg ser ud hele tiden, og at jeg nu kan begynde at arbejde med min psyke og lære at elske mig selv og den krop, jeg nu har kæmpet mig til.
Det har været hårdt, og jeg har tit haft lyst til at give op, men nu er det en rejse der har gjort mig stærkere som person, og det er første gang i mit liv jeg har kæmpet så hårdt for at opnå MIT mål. Mit mål om at blive sund, stærk og glad. Der er stadig et stykke vej, men jeg er tættere på end jeg nogensinde havde turdet drømme om.
At starte på forløbet var den bedste beslutning jeg kunne tage.
Og jeg kan helt klart anbefale Mia som personlig træner. Det har været et forløb, hvor jeg har lært rigtig meget og samtidig haft det sjovt. Jeg er hende evig taknemlig for den hjælp, hun har givet mig, og hjulpet mig godt videre derfra.”
Mette Munk Wiinberg – 20 år, Pædagog, Søborg
Trine tabte 20 kg, fik bedre humør og mere selvtillid og kom helt i mål med sit personlige mål
“Jeg tabte i løbet af mit træningsforløb 20 kg. Og har i dag en meget sundere krop, bedre humør og ikke mindst bedre selvtillid. Alle de mål, jeg gerne ville opnå inden start, er opnået, og jeg har fået blod på tanden til selvstændigt at fortsætte min træning og forbedre mine personlige mål”*
“Jeg valgte at kontakte Fortius Fitness i sommer 2018, da jeg i en længere periode havde oplevet vægtforøgelse, ingen motivation til træning, dårlig selvtillid og generel dårlig kropsholdning.
Jeg oplevede rygsmerter efter lange arbejdsdage og var tit træt og energiforladt.
Jeg nåede til et punkt, hvor jeg måtte indrømme, at jeg ikke selv kunne komme fri af alle mine dårlige vaner.
Jeg havde brug for struktur, kostvejledning, motivation, samt følelsen af at skulle stå til ansvar overfor mig selv.
Fra begyndelsen har mit mål ikke bare været at tabe mig. Det var et delmål, men det overordnede mål var en generel livsstilsændring, og en sundere Trine.
Jeg begyndte at træne hos Magnus – og til dags dato, er det, det bedste valgt jeg har foretaget mig!
Udover at få en træner, der strukturerede min træning, fik jeg også en glad og positiv træningsmentor, der var med til at motivere mig, til lige at give det lidt ekstra for at nå mine mål.
Det har altid været en smilende og yderst hjertevarm Magnus, der har budt mig velkommen til dagens træning – selv på den allermest regnende eller mørke vinterdag.
Det humør, den livsglæde og den professionelle tilgang til træning, har været noget af det mest inspirerende, jeg har oplevet.
Jeg tabte i løbet af mit træningsforløb 20 kg. Og har i dag en meget sundere krop, bedre humør og ikke mindst bedre selvtillid. Alle de mål, jeg gerne ville opnå inden start, er opnået, og jeg har fået blod på tanden til selvstændigt at fortsætte min træning og forbedre mine personlige mål.
Samtidig ved jeg, hvem jeg skal kontakte, hvis jeg på et tidspunkt har brug for fornyet motivation eller vejledning i forhold til min træning.
Som jeg har fortalt til alle der gad høre på det – er træningsforløbet hos Magnus, det bedste jeg har gjort for mig selv i lange tider! Træningsglæden er tilbage!
Sidst men ikke mindst, skal det ligeledes nævnes, at de kostprincipper Fortius Fitness benytter, har været den nemmeste tilgang til en livsstilsændring jeg har oplevet. Jeg har ikke behøvet at tælle kalorier, eller leve afskåret fra eksempelvis restaurantbesøg.
Principperne har givet mig en sund forståelse for, hvad jeg skal tænke over ved valg af mad på tallerkenen og i maven. Jeg har ikke følt jeg har været på kur, jeg har kun kunnet mærke, at min bevidsthed omkring kost har ændret sig.
Og at Magnus, som jeg, forstår kærligheden til sort kaffe, har bare været endnu et plus på kontoen!
Jeg kan ikke andet end varmt at anbefale et forløb hos Fortius Fitness, og selvfølgelig hos den altid smilende Magnus!”
Trine Mikkelsen – 32 år, Frederiksberg
Annette fik styrke, selvtillid og rank ryg
“Træningen har givet mig så meget mere end bare vægttab og muskler. Har ikke været syg (ikke at jeg var meget syg), føler mig stærk og går med rank ryg i dag, hvor jeg nok før helst krøb langs panelet i fitnesscentret. Jeg er glad og energien er langt højere, end den var før”*
“Mine ønsker for forløbet var at blive mere fit.
At få smidt de overflødige kilo som var kommet på lidt efter lidt og pludselig var de 10 kilo for meget.
Var på ingen måde tilfreds med mig selv og min krop. Jeg vidste at jeg havde behov for et ordentligt spark bagi.
Var til samtale med Mia i december 2016.
Hun forstod med det samme, hvor jeg var trænings- og kostmæssigt.
Vidste jo godt, at jeg nok snackede lidt for meget om aftenen ?.
Jeg var slet ikke i tvivl om, at hun var den rette til at hjælpe mig.
Startede op slut januar 2017 med træning 3 gange om ugen, for jeg havde et stort behov for at se resultat hurtigt for ikke at miste modet.
Har før gået i fitnesscentret dog uden helt at vide, hvad jeg foretog mig, men nu fik jeg forståelse for, hvad jeg skulle lave, hvilke vægte jeg skulle bruge, og hvordan jeg kunne forbygge skader.
Det var super hårdt, da jeg aldrig har trænet med vægte før, så jeg var konstant øm, men på den gode måde.
Kosten var let at gennemskue, gudskelov var det ikke en kostplan, der skulle spises efter, for så tror jeg at filmen var knækket for mig. Og det, at der ikke er noget som er ”forbudt”, er godt for ens samvittighed, for hvem kan ikke lide en flødebolle ?.
Efter et forløb var jeg på ingen måde klar til at slippe Mia og hende guiden, så jeg købte et forløb mere, hvor jeg dog kun kom 2 gange om ugen, og så trænede jeg selv ved siden af, og det var så fedt første gang, jeg stod i det lokale fitnesscenter, og så vidste jeg lige, hvad jeg skulle fra A-Z.
Jeg kan lide at træne nu, det havde jeg så ikke lige set komme ?.
Tredje forløb købte jeg, for selvom jeg godt ved, hvad jeg skal, så giver det bare noget ekstra for mig lige at have Mia med på min side, selvom det kun er 1 gang hver ca. tredje uge.
Hun guider mg, hun roser og ikke mindst presser mig.
Og at tage før- og efterbilleder er noget af det bedste, når man føler at det hele er gået i stå, for man skal jo huske at muskler også vejer, og det glemte jeg ofte.
Træningen har givet mig så meget mere end bare vægttab og muskler.
Har ikke været syg (ikke at jeg var meget syg), føler mig stærk og går med rank ryg i dag, hvor jeg nok før helst krøb langs panelet i fitnesscentret.
Jeg er glad og energien er langt højere, end den var før.
Kan kun anbefale Mia til andre, hendes forståelse for at få guidet en det rigtige sted hen har været guld værd for mig.”
Annette Sørensen – 50 år, Rødovre
Tanya tabte 11,7 kg og 52,7 cm på under 3 måneder
“Min krop er blevet stærkere, og strammere og er endda blevet en bedre udgave end inden jeg fik børn, men vigtigere at nævne er, at jeg er blevet en gladere kvinde, med meget mere selvværd, energi og overskud. Og det er fedt!”*
“Inden jeg startede hos Tina, var jeg en træt kvinde som havde taget 20 kg på efter fødslerne af to børn.
Mit selvværd var langt nede.
Jeg havde på egen hånd prøvet at tabe de mange ekstra kilo, men som kun i begrænsede perioder var lykkes mig.
Herefter begyndte jeg igen at spise usundt, med kage, slik og sodavand i hverdagene.
Troen på at det skulle lykkes denne gang, med hjælp fra en personlig træner, var ikke stor, men samtidig så jeg det som min sidste udvej ud af min overvægt og modløshed.
Efter mit første møde med Tina var jeg lidt skeptisk.
Jeg tvivlede på om styrketræning kunne hjælpe mig til mit vægttab, og hvorvidt de nye kostprincipper overhovedet var mulige og realistiske ift. det liv jeg fører med fuldtidsjob og to børn.
Jeg tror, at det var en lidt trist og umotiveret kvinde som Tina mødte, da hun mødte mig første gang.
De første 3 dage var hårde.
Jeg syntes at det var svært med den nye kost, og jeg var sulten. Det skulle blive endnu en skuffelse var jeg bange for.
Men det viste sig at blive det modsatte.
Efter den første uge i forløbet, begyndte det at vende for mig, jeg fik øjnene mere og mere op for, hvad den nye kost kunne give mig af ny energi, ingen oppustethed (ingen prutter :D) og bedre psyke.
Derudover fandt jeg ud af, at der er uendelige af madkombinationer med denne kost.
Det blev nemmere for mig at lave mad, både til mig selv og min familie. Og i dag elsker jeg det jeg spiser, det er lækkert og appetitligt.
Træningen voksede også mere og mere for mig.
Min krop begyndte at blive stærkere, og banale ting i hverdagen såsom løft, at samle ting op fra gulvet, og at gå på trapper blev nemmere.
Jeg opdagede, at jeg kunne tage mig sammen til at træne selv på hårde dage, og at jeg fik mere energi og blev gladere efter endt træning.
En erfaring jeg aldrig havde gjort mig før.
Tina har været en rigtig god træner for mig. Jeg oplever at hun er meget rolig og afslappet i tilgangen til hendes klienter. Hun er god til at lytte til de udfordringer, jeg har haft med kost og træning, og har hjulpet til justeringer.
Hun har givet mig det nødvendige pres, uden at det blev for meget. Og nu hvor jeg er ved forløbets afslutning, og tænker tilbage derpå, så har jeg hele vejen igennem følt, at hun har haft troen på mig, og at jeg kunne gennemføre med et flot resultat. Selvom jeg ikke har nået målet helt endnu, så er jeg nået et kæmpe skridt.
Jeg har tabt en masse kilo, og en masse centimeter.
Min krop er blevet stærkere, og strammere og er endda blevet en bedre udgave end inden jeg fik børn, men vigtigere at nævne er, at jeg er blevet en gladere kvinde, med meget mere selvværd, energi og overskud.
Og det er fedt!
Jeg er meget taknemlig for den hjælp og støtte jeg har fået af Tina. Jeg kunne ikke have gjort det uden hende. :)”
Tanya Nielsen – 32 år, Pædagog, Århus
Salwa tabte 5 kg og 31 cm
“Jeg er blevet meget gladere, og har fået et sundere forhold til mad – Mest af alt har jeg fået troen på at jeg godt kan”*
“Mit mål med personlig træning var at blive sundere og lære at træne. Jeg har hele mit liv været overvægtig, og har gang på gang prøvet kur efter kur. Det ene quickfix efter det andet- det var som en ond cirkel og jeg havde det skidt fysisk så vel som psykisk. Jeg ville spise meget lidt og tabe mig, og efter et par uger kunne jeg ikke klare det mere, og ville tage det hele på igen- plus mere.
Min erfaring med træning var hele ikke noget at prale af. Jeg var tilmeldt et center som jeg næsten aldrig kom i. Når jeg endelig ville være der, var det ikke specielt effektivt, da jeg ikke vidste hvordan jeg skulle træne og jeg løftede aldrig vægte.
Jeg var træt. Men ikke træt nok til at give op, og derfor valgte jeg at indgå i et træningsforløb med Fortius Fitness.
I dag ser jeg tilbage og har fået så meget ud af forløbet. Helt konkret er jeg 5kg lettere og 31 cm mindre. Jeg er blevet meget gladere, og har fået et sundere forhold til mad.
Mest af alt har jeg fået troen på at jeg godt kan. Hårdt arbejde og tålmodig skal nok vise sig. Selvom jeg har lang vej igen, er jeg fortrøstningsfuld og har mod på fremtiden.
Som træner har Nina været helt fantastisk. Træningen har været målrettet, og hun har været utrolig tålmodig, men har stillet klare krav og forventninger. Hun er fair, og ønsker det bedste for en. Jeg vil helt klart anbefale personlig træning med Nina :).”
Salwa Barow – 21 år, Studerende, Fredericia
Liv tabte 29 cm og blev stolt af sit spejlbillede
“Jeg kan nu se mig selv i spejlet, og være stolt over det jeg ser. Min selvtillid er blevet boostet i langt højere grad, end jeg havde forventet. Jeg har fået et større overskud og vigtigst af alt – jeg er motiveret for at tage ud at træne”*
“I marts måned 2018 besluttede jeg mig endelig for, at jeg ville investere i mig selv, og dermed investere i en personlig træner.
Min vægt havde været stille og roligt stigende de sidste par år, samtidig med at selvtilliden var faldende.
Jeg var kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg var meget ked af min krop og havde det skidt med at skulle i bikini og vise kroppen frem for andre.
Jeg havde over flere gange prøvet selv at spise sundere og dyrke motion, men jeg havde meget svært ved at holde motivationen.
Undskyldningerne for ikke at træne eller at spise sundt var utallige. Jeg havde simpelthen brug for en træner, der kunne holde på min motivation og guide mig i den rigtige retning. Hende fandt jeg i Fortius Fitness.
Efter et vægttabs- og opstramningsforløb med Maiken er jeg kommet i mål.
Efter endt forløb har jeg bl.a. tabt 4,5 kg, mistet 7 cm i hoftemål, 6 cm i taljemål og 10 cm i navlemål – og det kan ses!
Jeg kan nu se mig selv i spejlet, og være stolt over det jeg ser. Min selvtillid er blevet boostet i langt højere grad, end jeg havde forventet. Jeg har fået et større overskud og vigtigst af alt – jeg er motiveret for at tage ud at træne.
Da jeg havde mit første introduktionsmøde med Maiken, var jeg ærlig talt lidt skræmt. Jeg havde aldrig før styrketrænet eller haft en kostvejledning at gå ud fra før, så jeg var nervøs for, om det ville mislykkes for mig.
Styrketræningen blev jeg heldigvis hurtigt glad for. Dels fordi vægtøgningen i øvelserne gav et boost, men også fordi der ikke gik lang tid, før jeg kunne se resultater på min egen krop.
Kostændringen var svær for mig til at starte med, og jeg var lidt fortabt. Maiken var heldigvis rigtig god til at svare på alle mulige former for spørgsmål, på alle tidspunkter af dagen, og hjalp mig med en række opskrifter. Jeg fandt hurtigt ud af, at opskrifterne og kostændringen ikke var så voldsom, som først antaget.
Jeg kan ikke andet end at anbefale Maiken som din personlige træner.
Hun har hjulpet mig meget igennem forløbet. Hun har været rigtig god til at vejlede mig, når jeg var i tvivl.
Dette gælder både ift. kosten, hvor jeg har haft mange spørgsmål, men også i forhold til at vejlede og forberede mig til, når jeg var alene i fitnesscenteret og til forløbet var færdigt – som hun altid sagde til mig: ”når forløbet er slut, er det ikke fordi jeg slipper dig ud af mine hænder. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål”.
Jeg har haft det rigtig godt med Maiken, og hun vil blive savnet.
Hun er fra mit synspunkt den mest empatiske, motiverende, søde, professionelle træner, og hun har været god til at personliggøre og skræddersy en træningsplan, der passer perfekt til mig. Hun får en kæmpe anbefaling fra mig.
Som slutbemærkning kan jeg kun sige: ”hvorfor gjorde jeg ikke det her noget før?”
Liv Louise Stenbroen – 26 år, folkeskolelærer, Aarhus
Gitte tabte 16 kg på kun 3 måneder og fik troen på sig selv tilbage
“For mig er det ikke hvor mange kg. jeg taber mig, men den følelse jeg føler i min krop. Jeg kan mange flere ting nu, jeg føler mig stærk og sund og det betyder meget mere end et tal på en vægt “*
“Jeg valgte en personlig træner da jeg havde brug for at få hjælp og motivation til at komme i gang med at træne, og det fik jeg.
Jeg havde taget alt for meget på og havde ingen kondi, følte mig træt og havde ikke noget overskud.
Jeg havde tidligere prøvet at begynde med at træne med veninderne, men jeg kom ligesom aldrig i gang.
Sammen med min træner Magnus kom jeg i gang. Magnus har givet mig motivation og lyst til at træne, selv når jeg ikke er nede i Fortius Fitness. Jeg er begyndt at løbe og træne hjemme. Jeg syntes det er fedt at træne og spise sundt, hvilket er en følelse jeg aldrig troede jeg skulle få!
Jeg har i mit forløb ind til videre tabt 16 kg på kun 3 måneder! For mig er det ikke hvor mange kg. jeg taber mig, men den følelse jeg føler i min krop. Jeg kan mange flere ting nu, jeg føler mig stærk og sund og det betyder meget mere end et tal på en vægt.
Mit forløb med Magnus har ændret mit liv fuldstændig, han har givet mig troen på mig selv tilbage og givet mig lyst til at være god ved mig selv igennem træne og kost.
Jeg kan kun anbefale at man begynder at træne med en personlig træner. Gør det hvis du har lyst men ikke kan finde motivationen og hvis du har brug for at nogen holder dig i hånden og giver dig et venligt skub.”
Gitte Møller – 40 år, Pædagog, København
* Lovpligtig disclaimer: De opnåede resultater vil naturligvis varierer fra person til person i forhold til grundform, fedtprocent og muskelmasseprocent ved programstart.