Maksimér dit vægttab uden kalorietælling og andre gimmicks

Det er nemt at slippe af med det overflødige kropsfedt på en permanent og sikker måde – faktisk kan det ligefrem være en glædelig oplevelse, og ikke nødvendigvis indebære de former for tortur, som de fleste udsætter sig selv for, hvor man slæbes gennem alle mulige ”regler” og begrænsninger for, hvad man må og ikke må spise.

Man kan i stedet følge en simpel formel for, hvordan man kommer i mål med et permanent fedttab – termodynamikloven.

Hvis du bruger termodynamikloven som grundlag for din målsætning om at tabe fedt – uanset om du ønsker at smide 50 kg, 10 kg, eller bare skære fedtprocenten ned til 9% – så er der tale om nøjagtig den samme tilgang, når gælder om at komme det overflødige fedt til livs. Den eneste forskel er, hvor lang tid det kommer til at tage.

Termodynamikloven handler i bund og grund om, at hvis du indtager flere kalorier end du forbrænder, så ender du med at blive overvægtig. Omvendt taber du fedt, hvis du forbrænder flere kalorier, end du indtager. Det er sådan set måden at tabe fedt i en nøddeskal – simpelt og ligetil, uanset hvor mange kilo det drejer sig om.

Faktisk er løsningen så enkel, at millioner af mennesker har overset den og i stedet har ladet sig vildlede af historier om, at vægttab er en kompliceret, indviklet og omfattende affære. Således ender millioner af mænd og kvinder med at:

  • Bruge flere år på at gennemprøve alverdens diæter og slankekure uden held.
  • Bruge tusindvis af kroner på kure til at tabe sig, der ofte indebærer ”specielle” madvarer, bøger, piller, cremer til appelsinhud, kirurgiske indgreb osv.
  • Spilde oceaner af tid på at gå til møder og pinlige vejninger eller følge diverse fora online sammen med andre, der er på udkig efter ”den magiske løsning”.
  • Sulte sig selv halvt ihjel på slankekure, eller give sig selv spændetrøje på ved at tælle point, gram, serveringsstørrelser osv.

Ret skal være ret, og af og til ryger der da også kilo af, men i over 90% af tilfældene kommer de hurtigt tilbage igen så det forslår, simpelthen fordi, at diæter og slankekure ALDRIG virker.

Kalorietælling og måling af portioner med målebægre, skeer osv. er muligvis de største sabotører, når det handler om at tabe sig permanent.

Det er med andre ord det rene vanvid at tælle kalorier, og livet burde ikke skulle måles og vejes på den måde, bare fordi en slankekur foreskriver det, eller fordi både angst og fortvivlelse har overtaget dagligdagen.

vægttab uden kalorietælling

Der ER rent faktisk en bedre måde at tilgå tingene på, og den fjerner både forvirringerne og beregningerne, og behovet for at veje noget som helst – og så får den bugt med skyldfølelsen ved sociale arrangementer, hvor der bliver serveret en overflod af lækkerier, du ikke ”må” spise.

Tilgangen er så nem at holde styr på, at der ikke skal mere end en sætning til at beskrive den: ”Kalorier, der kommer ind, mod kalorier, der kommer ud.”

Men før vi kommer ind på dét, så lad os først se på nogle af de mange myter omkring vægttab, der stadig er på fri fod.

Første myte: ”Glem alt om din livret, hvis du vil tabe dig”

Det er lodret forkert. God mad er en af de ting, der gør livet værd at leve, og du kan sagtens komme af med kropsfedtet, selvom du spiser pizza, nachos, is, pommes fritter eller hvad der nu får mundvandet til at løbe. Det skal ikke føles som om, at du er blevet frarøvet noget, når det handler om at tabe sig permanent. Det handler udelukkende om balancen mellem kalorier, der kommer ind, og kalorier, der kommer ud – uanset hvad der er nogle der prøver at bilde folk ind.

Anden myte: ”For at tabe sig permanent, skal man hele tiden have styr på kalorierne”

Du kan ligeså godt smide lommeregneren i skraldespanden, for der er ingen grund til at hive dig gennem regeltyranniet ved at tælle kalorier, og livet bliver langt nemmere, når først du slipper for at have det hængende over hovedet. Så bare sig nej, og læg stressen bag dig.

Tænk bare over, hvor mange gange du kom til at regne forkert, og trådte over den forbudte kaloriegrænse, eller alle de gange, hvor du ikke kunne huske, om du kom til at tilføje kalorier eller ej. Vores flotte og slanke forfædre talte aldrig nogensinde kalorier! Faktisk er kalorievanviddet først noget, der har set dagens lys i nyere tider, og alligevel er der ikke et eneste bevis for, at det er nøglen til at tabe sig.

Tredje myte: ”Hvis du vil tabe dig, er det forbudt at spise om aftenen”

Du kan sagtens spise noget om aftenen, hvis du er sulten, selvom du prøver at komme af med de overflødige kilo. Hvorfor skal du partout pines ligeså snart solen går ned?

Det er umuligt at være velfungerende, og samtidig gå og være sulten hele tiden – og det hjælper heller at bilde sig selv ind, at sulten bare er tørst, som et glas vand let kan løse, for det ender bare med en tur på det lille hus. Sult er kroppens måde at fortælle, at der er et energibehov, og det giver ingen mening at ignorere det. Det er faktisk en af hovedårsagerne til, at folk begynder at grovæde. Det handler stadig om balancen mellem kalorier, der kommer ind, og kalorier, der kommer ud igen, og altså ikke HVORNÅR de kommer ind.

Fjerde myte: ”For at en slankekur skal være effektiv, skal den indeholde så få kulhydrater og så lidt fedt som muligt”

Kroppen har brug for fedt, og den har brug for kulhydrater. Komplekse kulhydrater er essentielle for at opretholde energiniveauet, og mange fødevarer med komplekse kulhydrater er ganske sunde. Spørg bare en hvilken som helst atlet, hvorvidt det er en god idé at skære de komplekse kulhydrater fra.

Og uden fedt, ja, så dør du. Det lyder måske dramatisk, men fedt er essentielt for at kroppen kan producere hormoner og absorbere næringsstofferne i kosten.

Femte myte: ”For at tabe mig, skal jeg sige farvel til æg, bøffer, bacon, smør og sovs”

Det passer ikke. Du kan sagtens tabe dig selvom du bliver ved med at spise alle de ”forbudte” ting. Det betyder selvfølgelig ikke, at du kan hele tiden skal mæske dig i dem, men ikke desto mindre bliver du nødt til at tillade dig selv lidt godter en gang imellem, hvis du skal sikre et varigt vægttab.

Det er fuldstændigt urealistisk at leve resten af livet uden nogensinde at smage eksempelvis et glas vin eller en bøfsandwich igen. Husk på, at der ikke er en bestemt fødevare, der gør dig overvægtig. I teorien kan du blive overvægtig af at spise grøntsager, selvom det i praksis er umuligt.

Sjette myte: ”For at få stofskiftet i gang, skal jeg spise 6 eller 7 ’mini-måltider’ i løbet af dagen”

Det er ligeså skørt, som det lyder. For det første kan stofskiftet ikke klokken, og for nu at vende tilbage til vores slanke, muskuløse forfædre, så havde ingen af dem armbåndsure.

Myten om, at du skal spise måltider på bestemte tidspunkter er nærmere et produkt af snedig markedsføring, for der er ingen stigning i stofskiftet, bare fordi du spiser små måltider ofte.
Det, der betyder noget, er det SAMLEDE antal kalorier, du har indtaget inden sengetid, og her gør det ingen forskel, om du har spist to store måltider eller syv små.

Så det er helt okay at klare sig mere end tre timer uden at spise, og der er ingen grund til at planlægge sin egen gidseltagning ved at følge en regel om, at du absolut skal spise hver anden eller tredje time.

Syvende myte: ”Husk nu morgenmaden!”

Ud fra vores erfaring med tusindvis af frustrerede mennesker på slankekur, kan vi med hånden på hjertet forsikre om, at du sagtens kan tabe dig og samtidig springe morgenmaden over.

For mange mennesker er morgenmad ikke videre praktisk, og endnu flere er slet ikke sultne om morgenen. Så hvad er idéen i at spilde kalorier ved tvinge mad ned, når man alligevel ikke er sulten?

Igen har markedsføringsafdelinger verden over været på spil, denne gang producenter af morgenmad og restaurantkæder. Mottoet: ”… som en del af en sund morgenmad…!” har uden tvivl sivet ind på lystavlen hos de fleste, og overbevist dem om, at morgenmaden er det vigtigste måltid på dagen – også selvom den ”sunde morgenmad” i de fleste tilfælde nærmere er sukkerholdigt junkfood. Selv lægerne er hoppet på den aggressive markedsføring, der er blevet ført i årtier.

Igen vender vi tilbage til vores forfædre, som overlevede alt mellem himmel og jord, selvom de ikke altid var lige gode til at huske morgenmaden. Når mennesker i stenalderen stod op, havde de ikke tid til at spise morgenmad, for de skulle først jage eller samle den. De havde hverken køleskabe eller supermarkeder, så der var ganske enkelt ikke noget, der hed morgenmad.

Ottende myte: ”Fedtforbrændende piller – dem taber man sig af”

Hvis fedttab kunne fås på flaske, ville der ikke være nær så mange overvægtige mennesker, for det er nu engang nemmere at skylle en pille ned, end det er at lægge sin kost om.

Listen over myter er naturligvis langt mere omfattende end de otte foregående, og de lever i bedste velgående selvom det mest basale, grundlæggende princip er en balance mellem kalorier, der kommer ind, og kalorier, der kommer ud. Sværere er det ikke.  Alligevel bombarderes vi dagligt af den ene søforklaring efter den anden, som f.eks.:

  1. Hormonerne er ustyrlige.
  2. Der er en ubalance i neurotransmitterne.
  3. ”Æble-”, ”Pære-” eller ”bananformede” kropstyper, der af en eller anden årsag forhindrer folk i at tabe sig.
  4. Det såkaldte ”fedmegen”, der har fået smidt flere hundrede millioner efter sig i forskningspenge.

Men hvad er så forklaringen på, at så mange mennesker vejer 50 kg for meget eller mere, for slet ikke at nævne alle de millioner, der ikke kan komme af med bare 10 kg, uanset hvad de gør?

Forklaringen er, at nutidens moderne livsformer, hvor en stillesiddende livsstil kombineres med fastfood, har ført til udryddelsen af den slanke, muskuløse maskine fra tidligere tider.

Oveni i det kommer så et mediebillede, hvor vi konstant præsenteres for alverdens popsmarte slankekure fra en voksende branche, uden at nogen af dem virker. Hvis bare du vidste, hvor mange kalorietællende dimser og håndbøger, der efterhånden er på markedet.

Vi har naturligvis også stiftet bekendtskab med den famøse citron-detox-kur, som en masse kendte mennesker svor troskab til, hvorefter de tog alle kiloene på igen.

Oveni det er en hel gren indenfor medicin er opstået kaldet bariatri, hvor fedme behandles som en sygdom, og hvor farlige operationer for manges vedkommende anbefales som en løsning.

Man kan også bare tage et hurtigt kig på, hvor mange bøger om vægttab, der efterhånden er på markedet, og som fylder den ene hylde efter den anden i boghandlen. Det bliver bestemt ikke bedre af, at de ofte modsiger hinanden. Bøger om ”no carb”, ”high carb”, ingen protein, meget protein, ingen kød, masser af kød, for ikke at nævne diæter, hvor man skal have en vis procent af sine kalorier fra kulhydrater, fedt og protein, om så det er 40-30-30, 50-30-20 eller 60-30-10 diæter, så er der nok tal til at udfylde en lottokupon.

Fælles for det alt sammen er, at det gør hele problemstillingen overkompliceret og ender med at skygge for det helt grundlæggende princip om balancen mellem kalorier, der kommer ind, og kalorier, der kommer ud igen.

Resultatet bliver, at langt de fleste mister overblikket over, hvor enkelt det egentlig er at tabe sig permanent, så længe man har en simpel koststrategi. Mængden af kostplaner og diverse guruer har i tidens løb gjort hele processen langt mere kompliceret, end den behøver at være, og udviklet sig til en besættelse af at måle mængden af fedt og kulhydrater, proteinkilder, kosttilskud, hvornår man bør spise og hvor meget, og listen over påfund er efterhånden så lang, at den er umulig at holde styr på.

Kalorietælling er ikke nødvendigt for vægttab

Det korte og det lange er, at det KUN handler om en balance mellem de kalorier, der kommer ind og ud, og så kan det ellers være fuldstændigt lige meget, hvor de kalorier kommer fra. En kalorie er nu engang bare en kalorie. En flødeis-kalorie er nøjagtig magen til gulerods-kalorien, og selvom guleroden naturligvis er sundere end flødeisen, gør det ingen forskel mht. fedttab, hvor kalorier er vigtigst.

Kalorier er med andre ord brændstof. Og hælder du mere på, end kroppen har brug for, bærer du lige pludselig rundt på for meget i form af kropsfedt. Hælder du mindre på, end kroppen har brug for, ja, så taber du dig. Sværere er det ikke, heller ikke, hvis der er tale om fedt, der er ”stædigt”.

Fokusér udelukkende på termodynamikloven: spis mindre end du har brug for energimæssigt. Undgå besættelsen om at tælle makronæringsstoffer, tilpasse måltiderne efter uret eller opdele dem i et eller andet forhold mellem kulhydrater, fedt og protein.

Nu undrer du dig sikkert over, hvad man så gør med sulten, nu hvor man indtager færre kalorier, end kroppen forbrænder. Sult er altid en udfordring, når antallet af kalorier mindskes, og her er grøntsager den perfekte løsning. De indeholder nemlig så få kalorier, at du uden problemer kan spise så mange af dem, som du vil, uden at tage på. Derudover bliver du også mæt af deres høje fiberindhold.

Dampet eller rå broccoli og blomkål med kalorielet dip eller grillede champignoner og løg, er bare nogle af de sunde, og lækre, grøntsager, som du kan fylde salatbaren op med, og med dem er der ikke længere nogen undskyldning for at træde ved siden af, hvis du tager ud og spiser.

En anden løsning kunne være at øge indtaget af kvalitetsprotein. Mad mætter generelt mere, når det er rigt på protein, og her er laks, torsk, kammuslinger, tunsalat, hele æg, fjerkræ, vildt og oksekød fremragende løsninger.

Du kan rent faktisk mæske dig i det, til du er stopmæt, uden at tælle noget som helst, og STADIGVÆK skabe et kalorieunderskud, der tvinger kroppen til at gnave i det overflødige fedt og dermed forbrænde det.

kalorietælling

Men hvornår kommer der så pizza og is på bordet? Ret ofte faktisk! Det sker under såkaldte ”refeed” dage, hvilket er en glimrende metode til først og fremmest at holde sulten nede, men er også en måde at sikre, at kroppen altid har rigeligt med energi til at komme gennem træningen med det bedst mulige resultat – dvs. fedttab og tonede muskler.

Når først du har styr på, hvordan dine refeed dage hjælper med at få dig godt gennem træningen og holde sulten i skak, slipper du for at skamme dig over såvel kager som turen til det lokale pizzeria.

Kroppen fortæller dig automatisk, når dit energiniveau er lavt, og at det er på tide at holde en refeed dag. Det kan muligvis være lidt svært at tyde lige i starten, så start med at holde en ugentlig refeed dag, og juster derefter.

Det sikre holdbare vægttab

Holder du dig til sådan en plan, så ryger fedtet lige så stille og roligt. Og det bedste ved det hele er, at der ikke er nogen skyld, frustration, kalorietælling, tilberedning af mini-måltider forbundet med det, og du slipper samtidig for at kigge på et stopur for at finde ud af, hvornår du må spise.

Vi kan ligeså godt se i øjnene, at en skål yoghurt og lidt salat ikke er nok, når man virkelig sulten, og problemet er, at man stadig er sulten efterfølgende. Alle de små måltider dagen lang trækker blot sulten i langdrag, når du ikke får lov til at sætte tænderne i et rigtigt måltid, der gør dig mæt.

Der er til syvende og sidst ikke noget mystisk eller magisk over et permanent fedttab, og det er ingen raketvidenskab. Det er ikke andet, end kampen mellem kalorier, der kommer ind, mod kalorier, der kommer ud igen. Det er først når det hele gøres besværligt, og vi finder fremmedordbøgerne, tidsskrifterne og ”undersøgelserne” frem, at læsset så småt begynder at vælte, for fedttab er som sådan ikke meget sværere end at knappe en skjorte.