Mikkel Hallager Frostholm
KANDIDAT I IDRÆT OG CERTIFICERET PERSONLIG TRÆNER
Laura fandt glæden ved at træne
“I dag kan jeg slet ikke undvære de 3-4 træninger om ugen. Det er blevet en naturlig del af min hverdag, som giver mig et frirum fra hverdagens stress.”
Per tabte 10 kg på 2 måneder
“Jeg har stadig svært ved helt at forstå, at det kunne lade sig gøre med så smertefri en indsats. I dag kan jeg kigge mig i spejlet med stolthed og glæde.”
Læs min historie
Jeg er en ret almindelig type, som altid har haft et fint forhold til min krop. Jeg har hverken været over- eller undervægtig og har dyrket sport, siden jeg var lille.
Jeg startede med fodbold allerede som femårig. Det blev senere til håndbold, og da jeg så ramte gymnasiet, begyndte jeg at styrketræne. På den måde fik jeg større muskelmasse, hvilket var en betydelig fordel på håndboldbanen.
Jeg begyndte også at interessere mig for sundhed, træning, anatomi og fysiologi. Faktisk så meget, at jeg besluttede mig for at søge ind på kandidatuddannelsen i Idræt. Her kunne jeg rigtig dykke ned i de mere nørdede teorier, og jeg sugede det hele til mig.
Og så har jeg faktisk bare arbejdet som rådgiver og træner lige siden, blandt andet hos Sundhedsdoktor, Fitnessdk og AGF.
Lyder jeg mon lidt som en frelst type, der altid har haft styr på det med kost og motion? Tja, lige på det punkt er jeg måske heldig, for det med en sund krop er kommet ret let til mig. Jeg har altid elsket at dyrke motion og har altid haft et fornuftigt forhold til mad.
Til gengæld har mit liv budt på en masse andre op- og nedture, og sådan er det nok for de fleste.
SUNDHED KAN VÆRE MANGE TING
For mig voksede interessen for styrketræning med årene, og i dag er det blevet en livsstil. Det er ikke bare et middel til at nå et mål, men en glæde i sig selv. Jeg nyder de mange fysiske og tekniske udfordringer, som tillader mig både at vedligeholde mine resultater og at rykke mig, når jeg har lyst til det.
Min største motivation er at beholde en stærk og velbalanceret krop, som kan holde til noget. En krop, som ikke får smerter eller skader ved motion, træning, hårdt fysisk arbejde eller stillesiddende arbejde for den sags skyld.
Sådan en krop kommer ikke af sig selv, og jeg ved, hvor vigtigt det er både med den rigtige træning og den rette kost. Men selvom jeg går meget op i træning og kost, er jeg altså ikke for fin til at drikke et glas rødvin på en hyggelig aften med vennerne.
Det skal der være plads til, ligesom der skal være plads til en tur på restaurant med min familie eller en is på en varm sommerdag.
Kost og træning må aldrig ske på bekostning af dit sociale liv med venner og familie. Så bliver det til en sur pligt fremfor en del af din hverdag, og det holder ikke i længden.
I mine øjne kan sundhed fungere på mange niveauer. Ikke to mennesker er ens, og hver person har sine egne vaner, rutiner og ikke mindst udfordringer, som der skal tages højde for. Derfor gør jeg også altid en dyd ud af at tilrette både kost og træning ud fra den enkelte klients specifikke situation, lyst og motivation.
Min fornemste opgave er at klæde dig på mentalt til at fortsætte din nye livsstil på egen hånd efter endt forløb. Der vil komme perioder, hvor du synes det er svært, og hvor du savner støtten fra en personlig træner.
Måske har du været på ferie og har taget et par kilo på. I så fald er du ikke den eneste, for det sker for rigtig mange.
Men når du har været gennem et forløb hos mig, har du fået de redskaber, der skal til for at klare den slags udfordringer. Du har ikke bare været på en midlertidig kur med risiko for at falde tilbage i de gamle vaner – du har fået nye vaner, som du kan opretholde på egen hånd.
Jeg glæder mig rigtig meget til at hjælpe dig med at få en sund krop i balance.
Mange hilsner,
Mikkel
Danny fik et effektivt træningsprogram, der passede til dagligdagen som travl politiker
“Andre steder er der mere fokus på, at man skal have en ny kunde igennem og det er mere rugbrødsarbejde, hvor der lægges en vis ære i det hernede i så man får mest ud af det”*
Mie tabte 20 kg
“Jeg havde aldrig opnået de resultater jeg har uden FF, Anna og Mikkel”*
“Jeg har været hos FF i 10 mdr. først hos søde Anna i Allerød, som fik mig godt igang med hele processen.
Anna er en meget behagelig person, og man føler sig virkelig godt tilpas med hende ved sin side, hvilket jeg syntes har været rigtig dejligt når man kommer som ny ind i fitness verden.
I mit forløb hos Anna tabte jeg lige omkring 11 kg og en masse cm.
I mit andet forløb er jeg startet i København hos Mikkel.
Mikkel er hamrende dygtig til at motivere, og man er ikke et sekund i tvivl om at han om nogen ved hvordan man behandler og styrker sin krop.
Hos Mikkel har jeg tabt yderligere 9 kg. og flere cm.
Jeg har øget muskelmassen i min krop og det kan ses, hvilket man ikke har kunnet før, og det er med det i mente at jeg nu er +30.
Mikkel er god til at variere træningen, så det aldrig er ensformigt og kedeligt, man glæder sig virkelig til at træne, også de dage hvor man er helt flad for energi eller humør.
Det bedste af det hele er næsten at min gamle hofteskade er blevet markant bedre.
Jeg havde aldrig opnået de resultater jeg har uden FF, Anna og Mikkel.
Jeg kan kun komme med de varmeste anbefalinger, FF det virker :)”
Mie Friis – 34 år, Administrationschef, Brøndby
Tilde blev stærkere og slap af med skavanker
“Jeg har opnået igennem dette forløb, at der var fremgang i min træning, og det har været super fedt, at gå fra kun at stå i en planken i 30 sek. uden vægt til 40 sek. med 20 kg”*
“Jeg valgte personlig træning med Fortius Fitness, fordi jeg gik ind for deres koncept og måde at gøre tingene på. Mit ønske var som helhed at få en stærkere krop, da jeg dyrker håndbold, da det kan være fysisk hårdt.
Jeg har igennem mit liv i mange år været aktiv, og min kropsopfattelse er god og jeg har altid været glad for min krop, jeg har bare manglet lidt flere muskler.
Men hensyn til træning før dette forløb, har jeg selv styrketrænet og løbet og spillet håndbold, hvor der også har været en masse øvelser, der skulle gøre en i bedre fysisk form.
Jeg trænede ca. 2 gange om ugen. Kosten har jeg ikke før som sådan tænkt over, da jeg synes jeg har spist ok sundt til en vis grad.
Det var helt nyt da jeg gik ind i det med personlig træner, og jeg havde længe overvejet det, og så jeg chance til at prøve det, og nu har jeg været igennem et helt forløb, og det har været fedt.
Jeg har opnået igennem dette forløb, at der var fremgang i min træning, og det har været super fedt, at gå fra kun at stå i en planken i 30 sek. uden vægt til 40 sek. med 20 kg.
Kan tydelig mærke på min krop, at den bliver stærkere og stærkere. Rigtig fedt.
Jeg har oplevet forløbet rigtig godt.
Det har været rart at få lært hvert øvelse ordentlig, så man er sikker på man gør det rigtigt, og det har været rart og få mere indsigt i de forskellige ting som kost og træning og i, hvad for nogle ting der kan hjælpe med de mål man søger inden for træning.
Jeg vil gerne anbefale Mikkel til andre, da han har været god til at lære fra sig. Og træning har været hård på den gode måde. Jeg har kunnet mærke min krop og mærket nogle muskler, som jeg ikke har mærket længe.
Tak for det Mikkel det har været fedt at havde dig som træner.”
Tilde Raben – 24 år, Butiksaasistent, Vanløse
Nina tabte 80 cm og fik færre smerter
“Jeg har tabt ca. 5 kg og alt i alt 80 cm under min livstilsændring. Efter jeg har fået styrket min muskulatur i benene, har jeg oplevet at få færre smerter i mine knæ, som ellers gjorde ondt efter at have gået op på 4. sal”*
“Jeg kiggede mig selv i spejlet en morgen og så en ung pige, der slet ikke var glad. Her gik det op for mig, at der skulle ske en forandring.
Jeg søgte længe rundt på nettet for at finde det bedste sted at få et spark i røven af en træner med de rette kvalifikationer.
Til at starte med kiggede jeg meget på Fitness World, men tanken om at alle kunne stå og kigge på mig mens jeg svedte, havde det hårdt og fik styr på øvelserne, drog mig hurtigt væk fra dem.
Jeg fandt så Fortius Fitness, og jeg blev straks tiltrukket af deres koncept, og at man kun måtte træne i centret med sin træner.
Her tog jeg kontakt til dem, og kom til samtale hos Mikkel.
Mit forløb blev desværre udskudt grundet et brækket håndled, men jeg var indstillet på at der skulle ske en ændring.
Jeg startede med min kostsamtale, mens jeg havde gips på armen, så jeg kunne komme i gang med mit vægttab og mine nye livsstil. Det var forholdsvis nemt for mig at indstille mit hoved på, at jeg skulle til at spise anderledes og snacke mindre om aftenen.
Jeg var rigtig glad for mit forløb med Mikkel. Han pressede mig på den rigtige måde, og jeg følte ikke han så ned på mig, når jeg syntes, at det var hårdt.
Jeg var rigtig glad for, at han troede på mig og prøvede hele tiden at få mig til at indse, at det ikke kun var fedt, men at der altså også var muskler der kunne løfte og presses.
Efter jeg stoppede mit forløb ved Fortius Fitness, har jeg holdt fast ved en del af kostrådene, eller jeg er nok mere begyndt at bruge min fornuft. Det var dog Fortius Fitness der fik mig til at åbne øjnene og se, hvad der ellers var af kostmuligheder ud over pasta, ris og kartofler.
Jeg har tabt ca. 5 kg og alt i alt 80 cm under min livstilsændring.
Efter jeg har fået styrket min muskulatur i benene, har jeg oplevet at få færre smerter i mine knæ, som ellers gjorde ondt efter at have gået op på 4. sal.
Det går stille og roligt fremad, men det er vigtigt for mig ikke at presse for hårdt. Der skal stadig være plads til hygge i sofaen.
Det bliver dog ikke med 1 kg bland selv slik og 1,5 L faxe kondi mere.
Mit mål er stadig at blive ved med at træne og vælge de fysiske alternativer.
Jeg vil hellere cykle eller gå end jeg vil tage offentlig transport, og jeg vil gerne udfordre mig selv ved at gå nye steder hen, når jeg f.eks. er ude og rejse.
Jeg har ikke et specifikt vægt-mål, jeg vil bare gerne føle mig tilpas i min krop, og være glad for at tage en stram kjole på.”
Nina Høyer – 21 år, København S
Mathias tabte 8,7 cm i taljemål og øgede til muskelmasse væsentligt
“Min hverdag er blevet meget anderledes, end hvad den plejede at være. Jeg kan mange flere ting, min kondition er blevet meget bedre og jeg er generelt meget mere tryk ved min egen krop. Det har helt klart været en fantastisk investering i mig selv at få en personlig træner”*
“Da jeg første gang kontaktede Fortius Fitness, havde jeg allerede tabt mig en del, men jeg kunne simpelthen ikke komme videre i min træning, jeg kunne ikke tabe mig mere og jeg manglede noget mere viden og forståelse for styrketræning. Alt i alt var jeg blevet frustreret over, at jeg ikke kunne se nogle ændringer længere.
Jeg vidste også, at jeg havde et behov for en der kunne holde mig i ørene! Mit oprindelige mål var at tabe mig det sidste fedt og opbygge mere muskelmasse. Men ud over det, har jeg fået meget mere viden omkring kroppen og teknikken i træningen.
Min hverdag er blevet meget anderledes, end hvad den plejede at være. Jeg kan mange flere ting, min kondition er blevet meget bedre og jeg er generelt meget mere tryk ved min egen krop. Det har helt klart været en fantastisk investering i mig selv at få en personlig træner! Bare sådan noget som at tage trøjen af, når man er på stranden, er ikke længere noget, jeg føler mig ukomfortabel ved længere, faktisk er det noget, jeg er stolt over.
Selvfølgelig er det hårdt, og du kan ikke undgå at blive presset, men man får sig også en hyggelig omgangskreds, når man træner i Fortius Fitness. Jeg kan stærkt anbefale at anskaffe dig Mikkel som træner! Han er et fantastisk menneske og en afsindig god træner! Jeg er evigt taknemmelig.”
Mathias Villadsen – 21 år, Studerende, København
Brian tabte 10 kg og kom i form
“Min krop er blevet stærkere, så jeg fx ikke længere har ondt i lænden, når jeg sidder, eller i knæene, når jeg går op ad trapper. Det er en fornøjelse at komme til træning, fordi jeg ved, at jeg får kyndig vejledning i såvel øvelser som kost”*
“Da jeg valgte at begynde træning hos Fortius Fitness, ledte jeg efter et sted, hvor jeg kunne få motivation til at komme i gang med at træne efter adskillige års pause pga. skader.
Mit mål var bedre form og vægttab.
Begge dele har jeg opnået gennem min træning med Mikkel som coach, idet jeg nu er 10 kg. lettere og har fået meget mere velvære i min dagligdag.
Min krop er blevet stærkere, så jeg fx ikke længere har ondt i lænden, når jeg sidder, eller i knæene, når jeg går op ad trapper.
Det er en fornøjelse at komme til træning, fordi jeg ved, at jeg får kyndig vejledning i såvel øvelser som kost.
Mikkel er virkelig god til at variere træningen – både af sig selv, og hvis jeg efterspørger nye øvelser.
Derudover er han en god støtte i forhold til, at jeg selv skal kunne træne på egen hånd, fordi han er så omhyggelig med at forklare øvelserne.
Dertil kommer, at atmosfæren omkring Mikkel altid er behagelig og tryg, selvom han også forstår at udfordre mine grænser.
Derved har jeg lært, at min krop kan mere, end jeg troede, og jeg har fået selvtillid i forhold til at træne.
Jeg vil til hver en tid anbefale Mikkel som personlig træner – han bærer den største del af fortjenesten for, at jeg er kommet til at holde af at træne.”
Brian Andreasen – 42 år, KBH
Dorte tabte 6,3 kg og 18 cm
“Jeg har fået meget mere energi. Og jeg er blevet helt ”høj” af det resultat, som jeg har opnået med træningsforløbet. Derudover har jeg opnået en meget sundere livsstil uden kulhydrater samt kommet ind i en rytme med træning 3 gange om ugen. Jeg har fået det meget bedre og er blevet mere glad”*
“Efter nogle svære år rent personligt samt en hælspore i den ene fod, hvor jeg ikke havde haft mulighed for – og ej heller energien til at træne – besluttede jeg mig for, at der skulle ske noget for at komme af med en del af de kilo, som der var kommet på kroppen igennem årerne.
Jeg havde tidligere prøvet at træne selv i det lokale fitnesscenter samt været på diverse kure – ingen med et blivende tilfredsstillende resultat.
Følelsen af ikke at være attraktiv, og det jeg så i spejlet, var jeg bestemt ikke tilfreds med.
Da jeg ligeledes heller ikke var helt sikker på, hvordan jeg på den bedste måde kunne starte træningen op igen uden at få hælsporen tilbage, måtte jeg erkende, at jeg behøvede hjælp.
Jeg havde forsøgt mig med forskellige vægttabskure samt diverse tabletter. Jeg trænede 1 gang om ugen (spinning) i det jeg var meget ophængt af mit arbejde.
Jeg ville gerne i gang igen med at træne, men tog ikke hensyn til mine egne behov, og jeg var ikke ”committed” til min træning.
Jeg tilsidesatte altid tiden til mig selv til fordel for mit arbejde.
En personlig træner kunne være løsningen på at komme i gang på den helt rigtige måde samt hjælp til kosten.
Jeg startede med at kontakte mit lokale fitnesscenter. Ingen respons.
Derefter søgte jeg på internettet og fandt hjemmesiden hos FF.
Jeg synes, at det lød spændende/professionelt, og desuden lød kosten ikke til at være kompliceret. Så jeg sendte en mail og der kom respons med det samme. Derefter blev der aftalt en introtime/information.
Særdeles positivt og meget professionelt. Jeg får løbende råd og vejledning både mht. kost og træning af min træner Mikkel H. Frostholm, der ved hver træning presser mig til det yderste, men stadig iht. aftale med mig.
Jeg tabte 6,3 kilo samt 18 cm. Det er kun en del af resultatet.
Jeg har fået meget mere energi. Og jeg er blevet helt ”høj” af det resultat, som jeg har opnået med træningsforløbet.
Derudover har jeg opnået en meget sundere livsstil uden kulhydrater samt kommet ind i en rytme med træning 3 gange om ugen. Jeg har fået det meget bedre og er blevet mere glad.
Jeg kan varmt anbefale Mikkel som personlig træner.
Jeg har i skrivende stund tilkøbt mig endnu et træningsforløb, således at jeg kan blive fastholdt i den gode træningsrytme, udvikling og hjælpen til at få sat tid af til træning.
Således at jeg hjælper mig selv i en fastholdelse af den livstilsændring, som jeg er påbegyndt. Jeg betragter hele forløbet som en gave til mig selv, en gave jeg er yderst glad for.”
Dorte Jellested – 52 år, KBH S
Tine tabte sig, øgede sin styrke og slap af med smerter og skavanker
“Tine tabte sig, øgede sin styrke og slap af med smerter og skavanker – Jeg har fået mere styrke i kroppen, hvilket gør at jeg ikke får ondt, når jeg bærer rundt på min datter. Herudover har jeg fået væsentligt mere energi og overskud i hverdagen. Og så synes jeg også at det er fedt at kunne passe tøj igen fra før min graviditet :)”*
“Jeg trængte til at få et skub i den rigtige retning efter min graviditet og barsel både i forhold til kost og træning.
Mine mål var både at tabe mig og blive “strammet op” men herudover var et vigtigt mål mig også, at få styrke, så jeg kan holde til at bære rundt på min datter.
Jeg har til fulde nået mine mål og lidt til, da jeg herudover også har fundet ud af, at der er tid til træning og til at spise sundt, og så har Mikkel også sørget for, at jeg har fået lyst til, at fortsætte med at træne selv.
Inden jeg gik i gang med mit forløb hos Mikkel, var det meget lang tid siden, at jeg havde trænet selv, så udgangspunktet var ikke godt. Men meget hurtigt fik jeg bygget teknikken op, med Mikkels hjælp, hvilket gjorde at jeg relativt hurtigt kunne begynde at øge vægten og dermed øge min styrke.
Mikkel havde meget fokus på min teknik, hvilket jeg synes var rigtig godt, så jeg ikke fik skader. Hvis der var noget der føltes forkert, kunne Mikkel se det, nærmest inden jeg mærkede det.
Herudover blev træningen tilpasset mig og mine skavanker, og samtidig fik jeg råd til, hvordan jeg kan træne med netop mine svagheder.
Jeg kan helt sikkert mærke en forskel efter mit forløb er afsluttet.
Jeg har fået mere styrke i kroppen, hvilket gør at jeg ikke får ondt, når jeg bærer rundt på min datter. Herudover har jeg fået væsentligt mere energi og overskud i hverdagen. Og så synes jeg også at det er fedt at kunne passe tøj igen fra før min graviditet :)
Jeg ikke tidligere haft erfaring med personlige trænere og kan derfor ikke sammenligne Mikkel med nogen, men på trods af det, vil jeg helt klart anbefale ham som personlige træner.
Han har en stor viden om kroppen, og dens funktioner, og jeg har følt mig i trygge hænder og har også opnået de resultater, jeg havde regnet med og lidt til. ”
Tine Marie Andersen – 29 år, København S
Per tabte 10 kg på 2 måneder
“Jeg har nu et bælte, hvor jeg bruger inderste hul og bukser, der ville falde uden dette bælte. Og jeg kan se en talje! Jeg har lovet min søn at citere ham: ”Din mave er blevet hårdere.” :-) I dag kan jeg kigge mig i spejlet med stolthed og glæde. Tingene sidder i langt højere grad, hvor de skal og selvom der stadig er lidt overflødigt, så flyder det ikke ud. Jeg er på rette kurs”*
“Jeg er midt i fyrrerne og er begyndt at mærke alderens forandringer i kroppen.
Det viser sig ved leg med min søn på 9 år og ved fysiske aktiviteter, der tidligere har været lettere at udholde.
Jeg har før trænet i det små med motionsløb og sporadiske besøg i fitnesscentre, men uden erklærede mål. På grund af omvæltninger i familie-/jobliv, har jeg de seneste år slet ikke været aktiv mere end med daglige cykelture til og fra arbejde.
En dag falder jeg over en annonce for Fortius Fitness på Facebook.
Normalt kigger jeg hurtigt videre, men jeg bliver fanget af beskrivelsen af de simple og håndterbare principper. Et personligt forløb, der tager højde for hverdagens rytme og muligheder, lyder næsten for godt til at være sandt.
Jeg har ikke et klart mål fra begyndelsen.
Det drejer sig om at få en lidt pænere figur og styrke en krop, der er udfordret af stillesiddende arbejde.
Jeg forestiller mig, at jeg får nogle styrketræningsøvelser og nogle gode råd om at spise lidt mindre og håber, at jeg har viljen til at følge dem.
Inden første indledende samtale er jeg skeptisk, da jeg tidligere har prøvet personlig træning som introduktionstilbud i fitnesscentre, der bar præg af at være et færdigt produkt.
Ved den første samtale med Mikkel taler vi om ambitionerne, og jeg mærker fra begyndelsen imødekommenhed og forståelse for, at jeg ikke har tænkt at lægge hele tilværelsen om.
Vi kommer ind på kosten, som jeg ellers ikke havde tænkt skulle være et omdrejningspunkt for forløbet. Efter lidt diskussion og en vejning der viser, at der er nogle flere kilo i overskud, end jeg havde forventet, er jeg væsentlig mere motiveret for at gøre noget ud af både træning og kost!
Efter samtalen med Mikkel får jeg tilsendt kostprincipper samt et sæt opskrifter, der viser, hvordan de anbefalede fødevaregrupper kan bruges til varierede og velsmagende retter.
Med disse går jeg straks i gang med en kostomlægning, der viser sig at være overraskende let at udføre.
Der er ikke tale om en ’sultekur’ eller minutiøs afvejning af hvert eneste måltid, men derimod en indstilling (en ’filosofi’), der i sin kerne er simpel og ikke påbyder at skulle tage sin egen mad med til diverse sociale sammenkomster!
Jeg får lært at sætte langt større pris på min urtekniv end min brødkniv.
Selve forløbet er svært at sætte ord på. Men resultaterne er ikke udeblevet!
På 2 måneder har jeg tabt 10 kg!
10 kg!
Jeg har stadig svært ved helt at forstå, at det kunne lade sig gøre med så smerte-/afsavnsfri en indsats.
Naturligvis presser træningen kroppen, så det kan mærkes, men efter de første par uger er det snarere glæden over at kunne føle musklerne blive udfordret end smerte der dominerer.
Jeg har nu et bælte, hvor jeg bruger inderste hul og bukser, der ville falde uden dette bælte. Og jeg kan se en talje! Jeg har lovet min søn at citere ham: ”Din mave er blevet hårdere.” :-)
I dag kan jeg kigge mig i spejlet med stolthed og glæde.
Tingene sidder i langt højere grad, hvor de skal og selvom der stadig er lidt overflødigt, så flyder det ikke ud. Jeg er på rette kurs.
Men ud over de konkrete mål har forløbet givet en ny energi og udholdenhed i hverdagen. Jeg føler mig lettere, stærkere og ’strammere’, og jeg tænker tit, at øvelsen ”planken” sammenfatter, den kombination af styrke og udholdenhed, både fysisk og mentalt, som forløbet har bidraget med.
Et særligt punkt skal dog nævnes. Hvis man, som jeg, har stillesiddende arbejde, hvor de fleste begivenheder markeres med kage og-/eller slik, kan man opleve at skulle takke nej, ofte.
Gennem dette forløb er jeg blevet klar over, hvor meget kage, slik og brød, der bliver budt i løbet af en arbejdsuge, og hvordan det kan blive omdrejningspunkt for samtaler og møder.
Det kan være svært at finde en grimasse, der kan passe, men jeg har klaret mig ved konsekvent at sige nej til disse fristelser.
Efter noget tid har jeg opdaget, at det netop langt mindre er en egentlig fristelse end en refleks at tage sin bid af kagen.
Jeg vil give en varm anbefaling af Mikkel som træner hos Fortius.
Han har brugt den helt rette balance mellem pres, opmuntring og vejledning for at forløbet skred fremad og gav resultater, uden at det blev hans projekt.
Når andre spørger mig om, hvad jeg ”må” spise, svarer jeg, at der ikke er nogle strenge regler, dommer eller en træner, der skal give mig lov til at vælge.
Det er netop den oplevelse, jeg har haft med Mikkel som træner: det er mine valg, der giver resultater.
PS: Og til de, der mener mænd ikke laver squats – jo, det gør de :-)”
Per Bøggild – 45 år, It-udvikler, København
Laura lærte at holde af træningen, fik indarbejdet teknikkerne og fortsætter nu på egen hånd
“Jeg har genfundet glæden ved træning, og jeg kan i dag ikke undvære de 3-4 træninger om ugen. Det er blevet en naturlig del af min hverdag, som giver mig et frirum fra hverdagens stress”*
“Inden jeg startede mit forløb, havde jeg svært ved at komme ordentlig i gang med en god rutine i form af både træning og kost – for mig hænger de to ting sammen.
I perioder, hvor jeg ikke får trænet, er min kost også usundere.
Derfor vidste jeg, at for at jeg kunne ændre min kost måtte jeg også starte med træningen.
Inden jeg startede min personlige træning, var jeg bestemt ikke tilfreds med min krop.
Både hvordan den så ud, men også fordi jeg udmærket vidste, at den ikke var sund.
Mit mål med personlig træning var derfor at få en sundere og mere trænet krop, samt jeg håbede på at få en anden opfattelse af min krop.
Jeg har flere gange været på forskellige former for kure og træningsforløb, men havde endnu ikke fundet noget som både gjorde mig glad og samtidig gav resultater.
Et halvt år inden mit forløb trænede jeg faktisk slet ikke grundet manglende motivation.
Dog har jeg i mange år spillet håndbold og løbetrænet og ved hvad det giver mig af energi at træne.
Derfor havde jeg også et stort ønske om at komme i gang med træningen, og så derfor denne mulighed som en god start.
Jeg har aldrig prøvet personlig træning før og havde faktisk heller ikke tænkt, at det var noget for mig.
Jeg har altid været aktiv, både i form af håndbold og løbetræning, men har aldrig følt det er blevet en naturlig del af min hverdag.
Derfor har det her forløb været en kæmpe øjenåbner for mig, og jeg er virkelig blevet bidt af træning grundet mit forløb med Mikkel.
Gennem mit forløb er den største ændring uden tvivl min fedtprocent.
Generelt bare forståelsen af, at ens vægt ikke fortæller hvordan ens krop er sammensat.
Undervejs i mit forløb begyndte jeg at tage på, men kunne også se at min fedtprocent blev lavere.
Jeg har altid tænkt, at man skulle spise mindre for at tabe sig.
Men under dette forløb har jeg faktisk tabt mig, samtidig med at jeg aldrig har spist så mange måltider i løbet af en dag.
I stedet for er jeg begyndt at tænke over, hvad jeg indtager og ikke mængden.
Det var faktisk noget af det første Mikkel sagde, “Hvis man er sulten, så skal man spise. Du skal bare overveje hvad du indtager.”
Jeg tror også det er en af de ting, som har gjort, at jeg selv efter en lang arbejdsdag har overskud og energi til at træne.
Mikkel har virkelig været dygtig til at sætte fokus på lige præcis mine behov, både overordnet men også under hver enkelt træning.
Jeg har genfundet glæden ved træning, og jeg kan i dag ikke undvære de 3-4 træninger om ugen.
Det er blevet en naturlig del af min hverdag, som giver mig et frirum fra hverdagens stress.
Det mest skelsættende er min opfattelse af mig selv.
Jeg har ikke tabt mig vanvittigt meget, som jeg ellers havde troet jeg ville, men jeg har lært at holde af den krop jeg nu er udstyret med.
De perioder, hvor jeg både får trænet og spiser varieret og sundt, er også der, hvor jeg slapper mest af min egen krop.
Derudover er træningen blevet en del af min hverdag, og jeg kan virkelig mærke at det giver mere energi i hverdagen.
Jeg er blevet mere selvsikker i min træning da jeg nu kender mere til teknikkerne bag de enkelte øvelser.
Jeg føler, at dette forløb har gjort, at jeg nu kan “stå på egne ben” med min træning fremadrettet.
Jeg har fået en grundforståelse af, hvordan jeg skal træne min krop, samt har jeg nu teknikkerne bag de forskellige styrketræningsøvelser, hvilket har øget min selvsikkerhed omkring min træning.
Derudover føler jeg, at Mikkel har lyttet til mine behov og ønsker.
Dermed har han formået at sammensætte et forløb, hvor jeg hver gang har givet mig maksimalt, og trods ømhed har jeg hver gang haft lyst til at komme igen.
Jeg vil uden tvivl anbefale personlig træning med Fortius Fitness til andre.
Hvis man er et sted i sit liv, hvor man gerne vil blive sundere, både i form af kost og træning, men ikke ved hvor man skal starte – så er det uden tvivl en god måde at komme i gang.
Det fede ved denne form for forløb er, at den bliver tilpasset til lige præcis dine ønsker, behov og dagligdag.”
Laura Madsen – 21 år, Kontorassistent, Valby
* Lovpligtig disclaimer: De opnåede resultater vil naturligvis variere fra person til person i forhold til grundform, fedtprocent og muskelmasse ved programstart.