Tema: Motivation

Her har vi samlet et udpluk af vores klienter der havde brug for motivation, og fik det.

Motivation er er altafgørende for at nå sit mål, men det sker at den forsvinder, og så handler det om at få den igen hurtigt muligt.

Mai-Britt Vingsøe fik løsere bukser og de arme, hun drømte om

“Man får en form for afhængighed, man får lyst til at gøre det og man kommer ind i en rutine”*

Susanne fandt motivationen og blev glad for sit spejlbillede

“Meget hurtigt kunne jeg både se og mærke en forskel og da venner og familie også begyndte at konstatere, at der var sket en forandring med mig, ja så, var det svært at få armene ned”*

Susanne Frederiksen

“Jeg havde længe ønsket mig at komme i bedre form og havde igennem årene prøvet adskillige gange selv at melde mig ind i alverdens fitnesscentre, hvor jeg efter at ha’ betalt masser af penge i kontingent, bare måtte konstatere at jeg aldrig rigtig kom i gang.

Masser af forskellige slankekure har jeg også prøvet – smed måske et par kilo eller tre, men tog dem ligeså hurtigt på igen…..

Tænkte flere gange på at få mig en personlig træner, men tiden gik, og jeg fik aldrig rigtig gjort noget ved det. Pludselig stod jeg der – i en alder af 48 år – og var rigtig træt af de 8-9 ekstra kilo jeg gik rundt med. Og det jeg så i spejlet, var jeg bestemt heller ikke tilfreds med!

Googlede personlig træning og er i dag super glad for at jeg fandt frem til Fortius Fitness.

Begyndte mit forløb d.5/7 og små 6 uger senere havde jeg smidt næsten seks kilo og adskillige centimeter rundt omkring på kroppen!

Ja, det har været hårdt, men faktisk har det ligeså meget været sjovt og total optur. Meget hurtigt kunne jeg både se og mærke en forskel og da venner og familie også begyndte at konstatere, at der var sket en forandring med mig, ja så, var det svært at få armene ned!

Kosten er også blevet lagt om og det var nok det, jeg i begyndelsen var mest skeptisk over om jeg ville kunne overskue. Jeg har altid elsket alt det forbudte – brød, kager, pasta, alkohol og søde sager – men efter vejledning i kosten – fandt jeg ud af, at det slet ikke var forbudt, men godt kunne nydes i begrænset mængder.

Pludselig står jeg nu her – to måneder inde i min livsstilsændring og spiser sundt og varieret med masser af kød, fisk og grønt de fleste dage om ugen og synes det er fedt!

Og de par gange om ugen jeg så spiser noget af det ‘forbudte’, så nyder jeg det i stor stil, for nu er det ikke længere forbudt!

Jeg træner stadig tre gange om ugen og følger kostomlægningen, og er lige pludselig glad når jeg ser mig i spejlet!!”

Susanne Frederiksen – 48 år, Passenger Service Coordinator, Kbh V

Joo Hanne tabte 6,6 kg og 28 cm og fik en masse redskaber til både træning og kost

”Men hold op, hvor var jeg ”slap” i starten! Men med den rigtige vejledning og diverse opmuntrende ord, begyndte jeg langsomt at opbygge en styrke i kroppen, samtidig med at resultaterne begyndte at vise sig. Vægten gik ned og fedtprocenten blev mindre, men den bedste følelse var, at jeg pludselig blev glad for at ”være i min egen krop””*


“Shit, mine bukser strammer!

Nu skulle det være – ikke flere overspringshandlinger, og uinspireret, kedelig træning og dårlige madvaner. Jeg ville i gang med at træne – ikke bare konditionstræning, men ”rigtig” træning med vægte. Men hvordan og hvor…?

Tidligere på året i 2017 oplevede jeg, at vægten langsomt steg i takt med ”dårlige” madvaner og inaktivitet. Jeg manglede motivation og hjælp til at komme i gang med træningen. Jeg faldt over et FF-opslag på FB, og jeg kontaktede Kasper angående et træningsforløb. Han matchede mig hurtigt med Pia – et match, der viste sig at være ”lige i skabet”.

Mit forløb hos Pia

Jeg startede et forløb i FF-Gothersgade i august 2017, lige efter jeg var kommet hjem fra Skanderborg festival (ja, det var hårdt). Jeg valgte et forløb med personlig træning 2x om ugen. Det passede perfekt til mig, da jeg derfor ikke behøvede at supplere med selvtræning nede i det lokale fitnesscenter. Det var nemlig aldrig sket!

Derudover er det fantastisk at træne i et privat center, hvor man ikke skal stå i kø til de forskellige maskiner. Ud over et andet ”træningspar”, undgik jeg også at skulle træne ”foran” andre, hvilket tidligere har fungeret som en personlig barriere i forhold til vægttræning.

Men hold op, hvor var jeg ”slap” i starten! Men med den rigtige vejledning og diverse opmuntrende ord, begyndte jeg langsomt at opbygge en styrke i kroppen, samtidig med at resultaterne begyndte at vise sig. Vægten gik ned og fedtprocenten blev mindre, men den bedste følelse var, at jeg pludselig blev glad for at ”være i min egen krop”.

Kostændringer – til dagligt og i weekenden

Jeg har altid været modstander af diverse ”kostkure”. Derfor var det dejligt befriende, at FF fokuserer på kostændringer – hvilket viste sig at være nemmere at forholde sig til end først antaget. Jeg har ikke stringent og konsekvent holdt mig fra søde sager (og alkohol), men jeg ændrede min kost i hverdagene, og i weekenderne var der derfor plads til en pizza og en bytur. Jeg benytter mig meget af FF’s og alle medlemmernes opskrifter i det private rum på FB – så tak for det!

”En Lene”

Jeg var så heldig at træne ved siden af en anden FF’er, Lene. Vi klikkede med det samme og fandt hurtigt ind i en rytme, hvor vi trænede hvert vores program samtidig med, at der var plads til opmuntrende ord, fælles vandpauser og gode samtaler om alt andet end træning. Jeg glædede mig hver gang til at komme til træning, hvilket var en ny og ukendt følelse.

Jeg håber, at I hver især har mødt ”en Lene” – en form for træningsmakker, som går igennem den samme omstilling, ”smerte” og forløb som dig selv, men som altid er klar med opmuntrende og motiverende ord, som lige gør træningen en smule nemmere. Jeg opfordrer i hvert fald alle til at give sine medtrænere et ”hep” med på vejen – vi er her jo med samme formål.

Hvad så nu?

Jeg afsluttede mit forløb hos Pia og FF i februar 2018. Første alenetræning ude ”i den virkelige verden” var lidt skræmmende, men jeg har efterhånden fået indarbejdet faste træningsrutiner i det lokale fitnesscenter. Jeg har både gode og dårlige perioder med svingende motivation. Dog har jeg fået så mange træningsredskaber og et større kostkendskab, at jeg på egen hånd formår at ”træne mig op” igen.

Jeg kan varmt anbefale et træningsforløb hos FF, og jeg håber, at alle FF’er får samme positive oplevelse som mig. Hos FF er der plads til alle – uanset ”størrelse” og alder.”

Joo Hanne Poulsen – 34 år, Studerende, København

Mette smed 3,3 kg og hele 34,5 cm trods medicin

Jeg er fortsat kun på halv dosis af min medicin, men har det så godt, at jeg er sikker på, at det ikke længere er nødvendigt for mig”*

Mette Andersen

“Jeg valgte et forløb hos Fortius fitness, da det tiltalte mig, at man max træner 2 af gangen. Det gør det til et mere privat rum, hvor der også lystigt er blevet snakket om alt mellem himmel og jord.

Da jeg tilmeldte mig, var mit ønske at ændre min livsstil, og få inspiration til dette.

Jeg havde været på antidepressiv medicin i knap 2 år, og igennem en (stresset) periode, havde jeg glemt at tage min medicin, og ramte ”bunden”. Det var netop på ”bunden”, at jeg besluttede mig for at ændre min livsstil, og se om jeg igennem træning og kosten, kunne få livsglæden igen.

Mit syn på mig selv var ikke godt!

Jeg hadede at se mit eget spejlbillede, med alt for meget på sidebenene og ingen glød i ansigtet. Mit mål var derfor at gøre træning til min medicin, og samtidig få et spejlbillede, der for mig, var til at holde ud og kigge på.

Jeg er netop ved at afslutte min 10. gang hos Mia, som har varet over små 2 måneder.

Jeg er fortsat kun på halv dosis af min medicin, men har det så godt, at jeg er sikker på, at det ikke længere er nødvendigt for mig.

Mit resultat indtil videre er et vægttab på 3,3 kg. Jeg er godt tilfreds med det, da jeg godt ved at muskler vejer mere end fedt.

Det der er sjovere at måle på, er centimeterne man taber. Der har jeg smidt 34,5 cm. fordelt på kroppen – og det kan ses og mærkes på bukserne :).

På grund af min medicin, er det ikke helt let for mig at tabe mig, men jeg har opnået et tilfredsstillende resultat, og det er fantastisk at se centimeterne forsvinde fra gang til gang.

Mit spejlbillede har ændret sig markant. Min glød i øjnene og min hud er blevet så meget bedre, og energien er så meget bedre.

Jeg har igennem årene prøvet rigtig meget forskelligt for at opnå et vægttab, men med det resultat at jeg har lagt al for hårdt ud med at nægte mig selv bestemte fødevarer.

Eller prøvet at skære gevaldigt ned for kalorierne i løbet af dagen, og så om eftermiddagen ikke at kunne holde det længere, og gå fuldstændig amok i køleskabet, når jeg kom hjem. Det er mislykkedes for mig rigtig mange gange.

Ca. halvvejs inde i forløbet hos Mia, meldte jeg mig ind i det lokale fitness og styrketræner på egen hånd to gange om ugen, og har været hos Mia ca. 1 gang om ugen. Det har for mig været rigtig godt at kombinere det, så jeg har kunne stille spørgsmål til Mia, når man står på egen hånd.

Jeg føler allerede, at træningen er blevet så stor en del af mig, at jeg ikke er bange for at fortsætte på egen hånd.

Jeg kan i allerhøjeste grad anbefale Mia, som din personlige træner.

Jeg har været rigtig glad for at gå hos hende, og vi kan snakke om alt. Hun er fantastisk til at vejlede og give gode råd og sender dig også gerne et lille klap på skulderen via sms. ”

Mette Andersen – 32 år, Skolesekretær, Lundby

Ulrik fandt motivationen og slap af med hovedpinen

“Over 10 gange med Fortius Fitness lykkedes det mig at træne regelmæssigt, spise med omtanke, at eliminere hyppig hovedpine, konvertere lidt fedt til muskler og smile mere til mig selv og mine omgivelser”*

Ulrik Trenckner

“Jeg har af flere omgange forsøgt på egen hånd at ændre min livsstil uden held og er hver gang endt som betalende passivt medlem i et træningscenter.

Jeg valgte derfor personlig træning hos Fortius Fitness, fordi jeg havde brug for den rette start og en målrettet indsats for at holde mig på sporet.

Mit primære mål med forløbet var at få mere fysisk og mentalt overskud gennem træning og at ændre af mine kostvaner.

Over 10 gange med Fortius Fitness lykkedes det mig at træne regelmæssigt, spise med omtanke, at eliminere hyppig hovedpine, konvertere lidt fedt til muskler og smile mere til mig selv og mine omgivelser.

Mere kunne jeg ikke forlange.

Anna har været en kæmpe hjælp, og selv om det er mig der har svedt, så er det hendes fortjeneste, at jeg på blot to måneder har fået et utrolig godt afsæt til at fortsætte med de positive ændringer i min livsstil.

Jeg kan på der varmeste anbefale Anna og Fortius Fitness.”

Ulrik Trenckner – 43 år, E-commerce manager, Hillerød

Mette tabte sig og kan se en ende på sine skavanker

“Jeg føler mig tryg og tilpas i et træningscenter, jeg bliver stærkere (og slankere) for hver dag og min selvtillid vokser stille og roligt. I mit forløb hos dig nåede jeg også at smide 5,5 kg og næsten 40 cm på mine 4 uger – ret vildt synes jeg faktisk”*

“Først fremmest TAK!

Tak for et fantastisk og hårdt forløb, det har virkelig været en øjenåbner på mange punkter.

Jeg har siden jeg var 6 år altid redet heste, lige fra rideskolehold til mit eget opdræt af dressurheste med i alt 16 heste. Så jeg har i mange år altid være fysisk aktiv og sådan set også i en nogenlunde form.

Jeg har haft en nogenlunde stabil vægt, som svingede mellem de 70-80 kg.

Efterfølgende har jeg kæmpet lidt med knæproblemer, løse knæskaller og dårlig ryg.

For nogle år siden stoppede jeg med at ride, hvilket var min eneste motionsform, så jeg tog på i vægt. Meget – ca. 40 kg.

Jeg havde rigtig svært ved at finde motivationen til at gå i et træningscenter alene og var usikker på maskinerne og hvilke øvelser min lettere defekte krop måtte og kunne klare.

Derfor foreslog min kæreste mig, at jeg tog et forløb hos en personlig træner – både for vejledning og motivationen.

Jeg blev tildelt dig, Nana og sikke et held! Du var den helt rigtige træner til mig.

Du er sød og smilende, men også hård når det kræves. Du vidste hvad min krop kunne klare og pressede igennem alle mine dårlige undskyldninger og lave tro på min egen krops kunnen.

Den første gang til træning var jeg en meget usikker pige, som ikke rigtig havde prøvet styrketræning før og kæmpede lidt med eftervirkningerne fra sidste gang mit knæ var gået af led.

Så jeg følte jo at der var en masse øvelser, jeg ikke kunne med mit knæ. Du støttede og pressede mig lige tilpas til at jeg turde at prøve at stole på mit knæ (og krop for den sags skyld).

Jeg synes selv, at jeg har rykket mig helt vildt!

Jeg føler mig tryg og tilpas i et træningscenter, jeg bliver stærkere (og slankere) for hver dag og min selvtillid vokser stille og roligt. I mit forløb hos dig nåede jeg også at smide 5,5 kg og næsten 40 cm på mine 4 uger – ret vildt synes jeg faktisk.

Jeg er så taknemmelig for mit forløb hos dig, Nana, og jeg kan med sikkerhed sige, at jeg ville aldrig have klaret det uden din hjælp og støtte – så tak! Tusind tak.

For første gang i meget lang tid, kan jeg nu forestille mig at komme i mål med mit vægttab og forestille mig en stærkere krop uden alle mine skavanker.

Fremtiden ser sund og stærk ud :)”

Mette Thomsen – 31 år, Albertslund

Line fik motivationen og selvtilliden tilbage

“Det er ikke kun på min krop, jeg kan mærke og se forskel på. Mit humør og overskud er også blevet større. Jeg har også fået mindre stivhed i min led, og jeg føler helt generelt mere velvære”*

Line Marie Elkjær Johansen

“Jeg valgte Fortius Fitness, da jeg havde brug for en fastere krop.

Efter en fødsel havde min krop forandret sig, som den selvfølgelig gør, men jeg havde svært ved at være i forandringerne. Jeg har altid være meget slank og aktiv, og lige pludselig ændredes dette billede.

Jeg ville ikke som sådan tabe mig, for jeg var stadig slank, nu bare med former. Men jeg havde brug for at få motivationen og selvtilliden tilbage. Selvtilliden fyldte meget, da jeg ikke kunne få mig selv til at gå ned i et fitnesscenter.

Jeg havde også i den grad brug for hjælp til at ændre nogle kostvaner, hvis jeg skulle kunne løbe maraton igen, hvilket var min plan.

Jeg skrev til Fortius Fitness efter at have læst en masse gode ting. Jeg kom hurtigt i kontakt med Tina Boye, som jeg i den grad kan anbefale.

Tina fik mig på rette kurs igen, så jeg kunne få selvtillid til at træne videre i eget center.

Det er ikke kun på min krop, jeg kan mærke og se forskel på. Mit humør og overskud er også blevet større. Jeg har også fået mindre stivhed i min led, og jeg føler helt generelt mere velvære.

Jeg har fået en meget stor bevidsthed omkring min krop og måden den skal behandles og trænes på.

Forløbet har virkelig levet op til mine forventninger.”

Line Marie Elkjær Johansen – 23 år, Studerende, Århus

Sandra tabte 16,5 cm og 4,7 kg og fik udbedret sit dårlige knæ

“Nu har jeg de rette elementer, råd, viden, tips og tricks i hånden, så jeg kan fortsætte den gode rytme og beholde glæden ved at være blevet en slankere, sundere og stærkere version af mig selv. Tak for de bedste 6 uger i min livsstilsændring!”*

Sandra Højrup

“Mit forløb hos Fortius Fitness blev til i alt 6 uger med 10 træningsmoduler, hvoraf jeg halvvejs i forløbet begyndte at træne selv for at prøve mine øvelser af i centeret, mens jeg stadig var i forløb med min personlige træner, som har været en kæmpe hjælp for mig.

Dette var en god måde både at komme i gang på, men også at videreføre det. Forløbet har fuldstændigt – og mere til – levet op til mine forventninger, og jeg har glædet mig til hver træning sammen med træneren, som hver gang har formået at gøre det til en god træning med sin positive fremgangsmåde og en high-five, når jeg klarede mig godt.

Inden mit forløb var mit ”problem”, at jeg manglede motivation til at træne og få noget ud af det samt en nemmere tilgang til at ændre i min kost uden for store omlægninger.

Fortius Fitness gør det meget enkelt, og som de skriver, behøver man ikke lave hele sin hverdag om med store ændringer. Det med at skulle veje sin mad eller leve efter et antal gram om dagen, er noget af det, der førhen har været med til at få mig til at give op på en kost-omlægning.

Men i mit forløb i Fortius Fitness fandt jeg lynhurtigt rytmen med kosten i dagligdagen, netop fordi deres råd og vejledning er meget simpel og nemt at tilgå.

Træneren har været supergod til at styrke hele min krop, hvilket også er deres måde at træne på, men stadig i et tempo hvor jeg kunne følge med og samtidig stige i styrke, og selvom jeg har et dårligt knæ, er det nu også blevet styrket og kan mere, end jeg troede var muligt.

Træneren har hele tiden stået til rådighed med råd og hjælp, hvis jeg har haft spørgsmål til kost eller træning, hvilket er en virkelig god støtte, når man pludselig står selv i et træningscenter og skal udføre sit program.

Udover at det har været et fantastisk forløb rent træningsmæssigt, har det også været et plus for mig, at der er så gode faciliteter omkring én, som der er.

Det giver en god koncentration og et meget større udbytte i sidste ende, at man kun er sig selv og max 1 anden, der træner samtidig i træningslokalet, det har haft stor betydning, og også det at man kan gå lige til maskinerne og ikke har unødig ventetid.

Alt i alt kan jeg kun give min bedste anbefaling til andre om at prøve Fortius Fitness, hvis man ønsker en personlig træner og man har brug for en ekstra hånd til at komme ind i et godt træningsforløb, få motivation og ændre sine kostvaner på en overskuelig måde.

Det er alle pengene værd! Og samtidig slipper man for at skulle være omringet af mennesker i et stort fitnesscenter, hvor folk kigger, og man måske ikke giver sig fuldt ud af den grund.

Min motivation er klart styrket både på grund af de træningsøvelser jeg nu har samt de resultater, som jeg har opnået, alt sammen noget jeg ikke selv har kunnet gøre på egen hånd førhen.

Nu har jeg de rette elementer, råd, viden, tips og tricks i hånden, så jeg kan fortsætte den gode rytme og beholde glæden ved at være blevet en slankere, sundere og stærkere version af mig selv.

Tak for de bedste 6 uger i min livsstilsændring!

De bedste hilsner fra en meget tilfreds klient.”

Sandra Højrup – 30 år, Lægesekretær, Åbyhøj

Pernille tabte 7,3 kg på 7 uger og fik motivation til at træne videre på egen hånd

“Forløbet med Nina har været begyndelsen på en fantastisk proces, hvor jeg igennem Ninas kyndige vejledning har opnået et tilfredsstillende vægttab på 7,3 kg og tabt 37 cm i alt på omkring 7 uger. Jeg oplevede træningen som meget målrettet, seriøs og intensiv, hvilket har bidraget til gode resultater og motivation for at fortsætte processen på egen hånd. Jeg føler, at jeg igennem forløbet med Nina, er blevet klædt på til at kunne varetage min egen træning, samt udføre denne korrekt”*

“Efter at have været udfordret på min vægt i mange år, og været igennem flere forskellige træningsforløb og slankekure uden varigt resultat, besluttede jeg mig for at prøve Super Fit forløbet hos Fortius Fitness.

Det var ved et tilfælde, at jeg faldt over Fortius Fitness, da jeg søgte efter en personlig træner på nettet.

Det, som tiltalte mig ved Fortius Fitness, var først og fremmest muligheden for at træne alene og i trygge omgivelser, samt at trænerne selv tidligere har kæmpet med deres egen krop og derved har en større forståelse for deres klienter og kan sætte sig i deres sted.

Igennem Fortius Fitness blev jeg tilknyttet Nina, som blev min personlige træner gennem hele forløbet. Forløbet med Nina har været begyndelsen på en fantastisk proces, hvor jeg igennem Ninas kyndige vejledning har opnået et tilfredsstillende vægttab på 7,3 kg og tabt 37 cm i alt på omkring 7 uger.

Jeg oplevede træningen som meget målrettet, seriøs og intensiv, hvilket har bidraget til gode resultater og motivation for at fortsætte processen på egen hånd. Jeg føler, at jeg igennem forløbet med Nina, er blevet klædt på til at kunne varetage min egen træning, samt udføre denne korrekt.

Jeg oplevede Nina som en træner, der er meget motiveret på sin klients vegne, hvilket havde en smittende effekt. Nina er omhyggelig og udviser en stor tålmodighed under hendes træningssessioner, hvor du bliver vejledt igennem træningen/øvelserne med henblik på at disse udføres korrekt og optimalt for at forbygge eventuelle skader, samt opnå resultater.

Det har uden tvivl været hårdt, men et utrolig motiverende og inspirerende forløb – det at have en, som står på sidelinjen, der har fuldt fokus på dig under træningen og tror på dig, gør blot, at du lige giver en ekstra skalle ifht., hvis du havde trænet på egen hånd.

Jeg oplevede, at Nina var utrolig dygtig til at finde en balance mellem at give konstruktiv kritik, ros og presse en til sit yderste, så du når dine mål.

Jeg har igennem Fortius Fitness og Nina lært, at man ikke nødvendigvis skal bruge massevis af tid på træning, men at man ved hjælp af simple øvelser i form af styrketræning kan opnå gode resultater ved blot at træne af ca. 1 times varighed 2 gange om ugen.

Derudover er jeg i forløbet blevet introduceret til Fortius Fitness kostpyramide, som består af meget simple kostråd. Kostpyramiden tiltalte mig, idet den ikke fokuserer på kalorier, idet jeg tidligere har været meget optaget af netop kalorier, hvilket jeg oplevede bidrog til et meget usundt forhold til mad, hvor man konstant var plaget af dårlig samvittighed.

Nina har været god til at støtte mig i ikke at have fokus på kalorier, samt at der også skal være plads til et ”cheat meal”, som man kan spise med god samvittighed.

Jeg har igennem forløbet med Nina udover vægttab, opnået at få en mere tonet krop, samt mere energi og overskud i hverdagen.

Jeg vil med udgangspunkt i ovennævnte medgive Fortius Fitness og Nina i særdeleshed mine allerbedste anbefalinger, særligt fordi man med Nina får en kompetent og særdeles dygtig træner.”

Pernille Lousdal – 30 år, Socialpædagog, Fredericia

Henriette tabte 47,5cm og 8kg på 8 uger og fik løsninger, der passede til familien

“Jeg synes, det har været et super motiverende forløb med gode råd og vejledning fra Tina. Jeg havde frygtet maden ift., da jeg har tre børn, der ikke skal tabe sig og jeg ikke mente, at der skulle laves specialmad kun til mig, da ungerne så nok heller ikke ville have det, der blev serveret. Men Tina kom med løsninger og opskrifter og det var simpelthen så godt”*

Henriette Krebs

“Inden jeg begyndte på træning hos Fortius Fitness, havde jeg kæmpet med at tabe mig noget mere efter sidste graviditet ud af tre uden de store resultater.

Jeg prøvede, hvad jeg mente, var sund mad og købte et løbebånd, der blev brugt hver tredje dag. Jeg tabte mig meget, meget stille og roligt, det blev til 6kg på 7 måneder. Mit problem var, at jeg blev ved med at finde på undskyldninger for at spise noget usundt og undskyldninger for ikke at løbe.

Så da min mor kom og spurgte mig, om jeg ville være hendes makker hos en personlig træner, tænkte jeg, at det var nok det spark i rumpen og den motivation, jeg skulle bruge.

Så det gjorde vi! Jeg satte mig et, synes jeg selv, realistisk mål med, at jeg VILLE under 80 kg (start vægt 84kg). Vi trænede to gange om ugen én time ad gangen. Jeg syntes, det var den mest frygtelige time hver gang, og det var kun motiveringen med træner og makker, der gjorde, at jeg tog afsted og ville kæmpe mig igennem.

Men efter hver time havde jeg det godt med mig selv og syntes egentlig, det var lidt fedt alligevel.
Da det så begyndte ret hurtigt at give resultat, blev jeg motiveret, men jeg prøvede at kæmpe noget mere, ift. kost og motion hjemme også, nu hvor resultaterne viste sig.

Jeg har nu tabt mig 8 kg og en masse cm på de 8 uger, og jeg har fået ændret min kost. Nu får jeg det nærmest helt skidt, hvis jeg ikke får trænet.

Jeg synes, det har været et super motiverende forløb med gode råd og vejledning fra Tina. Jeg havde frygtet maden ift., da jeg har tre børn, der ikke skal tabe sig og jeg ikke mente, at der skulle laves specialmad kun til mig, da ungerne så nok heller ikke ville have det, der blev serveret. Men Tina kom med løsninger og opskrifter og det var simpelthen så godt.

Alt i alt et rigtig godt forløb, som stærkt kan anbefales!”

Henriette Krebs – 24 år, Randers, Dagplejer

Camilla blev stærkere og fandt motivationen

“Det har været det bedste, jeg har gjort for mig selv længe. Jeg er blevet stærkere, sundere, mere motiveret og bevidst omkring mine gode og mindre gode spisevaner. Tøjet sidder også bedre, og jeg føler mig meget mere glad nu”*

Camilla Hammer Zawadzki

“Jeg har egentlig altid godt kunne lide at træne, dyrke motion og spise sundt, så hvorfor valgte jeg at få en personlig træner hos Fortius Fitness?

Jeg vil gerne indrømme, at jeg er vild med mad og kan tit godt lide at slappe af, så selvom jeg gerne ville træne og spise sundt, fik jeg det ikke altid gjort. Jeg følte mig heller ikke altid godt tilpas med mig selv. Ikke at jeg var overvægtig, men jeg havde det ikke godt med at vise mig selv i kjole eller stramtsiddende tøj.

Jeg vidste godt, at jeg skulle passe bedre på mig selv, spise mere sundt og være mere aktiv, men jeg fik som sagt ikke altid gjort det, så jeg prøvede forskellige kure, brugte forskellige apps, der skulle hjælpe, men det holdt bare ikke i længden, for langsomt kom jeg tilbage i mine gamle vaner igen.

Det virkede ikke rigtigt for mig, selvom jeg prøvede. Jeg blev klar over, at jeg ikke kunne blive ved med at sidde derhjemme og prøve at ændre på mine vaner, for jeg vidste, at det ikke ville ske, medmindre jeg prøvede noget helt andet. Derfor søgte jeg på nettet efter “personlig træner Storkøbenhavn” og kiggede rundt på de forskellige hjemmesider. Jeg tøvede lidt, for jeg kunne godt se, at priserne var ret høje, men jeg ville gerne undersøge det.

Fortius Fitness var den, der virkede mest interessant, og de havde en gratis og uforpligtende samtale, så selvom jeg var lidt skeptisk, var det en hjælp, at jeg lige kunne se stedet og snakke med dem først.

Jeg fik endelig taget mig sammen og valgte at investere i, ja rent faktisk mig selv. Jeg ville blive stærkere, leve sundere og have det godt med mig selv, så på trods af beløbet, var jeg klar over, at det var nu, jeg skulle gøre det, og det kunne kun, gøre mig godt.

Jeg startede og kan kun sige, at jeg ikke har fortrudt det på noget tidspunkt. Det har været det bedste, jeg har gjort for mig selv længe. Jeg er blevet stærkere, sundere, mere motiveret og bevidst omkring mine gode og mindre gode spisevaner. Tøjet sidder også bedre, og jeg føler mig meget mere glad nu.

Udover det kan jeg også kun sige, at jeg fik den bedste personlige træner, jeg kunne have ønsket mig, Michael Beck-Mouritsen. Han har lyttet, troet på mig og motiveret mig fra gang til gang, og det er helt vemodigt, at mit forløb med ham efter tre måneder, nu er sluttet. Jeg vil komme til at savne at træne sammen med ham, men heldigvis kan jeg stadig komme tilbage og booke en tid for at holde mit nye og bedre jeg ved lige.”

Camilla Hammer Zawadzki – 28 år, Lærer, Søborg

Sarah fandt motivationen og fik endelig resultater

“Jeg har jo tabt mig på alle fronter; vægt, kropsmål og fedttab. Jeg er tilmed begyndt at gå i strammere tøj og tør vise mig i bikini til sommer endda”*

sarah o

“Jeg valgte Fortius Fitness, fordi det så professionelt ud og lød rigtig godt, da jeg læste om det – og det har jo kun vist sig at være sandt! 😉

Før jeg startede hos dig, var jeg flov over min krop. F.eks. gik jeg i stort og løst tøj – gerne noget, som dækkede alle dele af kroppen.

Før opstarten hos dig havde jeg prøvet utallige gange at starte op i fitnesscentre på egen hånd, men altid kørt død i det i løbet af nogle få uger.

Kosten kørte jeg død i allerede i løbet af den første uge, da kreativiteten ang. sund mad ikke var den store, så den bestod altid af stegt kylling og kogte grøntsager – og det bliver hurtigt kedeligt! 😒

Det jeg har opnået, synes jeg er helt fantastisk! Jeg er så glad for det!

Jeg har jo tabt mig på alle fronter; vægt, kropsmål og fedttab. Jeg er tilmed begyndt at gå i strammere tøj og tør vise mig i bikini til sommer endda.

Indstillingen til træning nu er en helt anden. Nu er træningen bare en del af hverdagen. Det er noget, der skal klares, og jeg ved, hvor godt jeg har det efter en træning.

Jeg vil helt sikkert anbefale dig til andre.

Du er en helt fantastisk træner. Du viser én, at man sagtens kan. Jeg kommer helt sikkert også igen, hvis jeg får problemer igen.”

Sarah Olsen – 26 år, Elektriker, Skovlunde

* Lovpligtig disclaimer: De opnåede resultater vil naturligvis varierer fra person til person i forhold til grundform, fedtprocent og muskelmasseprocent ved programstart.