Carina Gaardsholt

CERTIFICERET PERSONLIG TRÆNER

Signe tabte over 22 kilo

“Jeg har været oppe og nede i vægt mange gange i mit liv, men det her forløb er det første, der for alvor både har virket og holdt mig stabil.”

Nadja blev stærkere

“Jeg kan helt klart anbefale Fortius Fitness til andre, der har brug for et skub til at komme i gang. Og jeg kan helt klart anbefale Carina som træner.”

Læs min historie

Som tidligere landsholdssvømmer og triatlet er jeg måske ikke den oplagte kandidat til et liv med stillesiddende arbejde og 20 kilos overvægt, men ikke desto mindre var det sådan det gik.

Da jeg lagde min sportskarriere på hylden, blev jeg uddannet finansøkonom og fik et stillesiddende arbejde på et kontor. Der arbejdede jeg i fem år, og i løbet af den tid fik jeg tre børn og tog en hel masse på.

Jeg havde svært ved at komme i form efter hver fødsel, og jeg blev mere og mere frustreret over de mange ekstra kilo og min bløde krop. Som elitesportsudøver havde jeg været vant til at presse kroppen til det yderste og være i fantastisk god form, men pludselig stod jeg der med 20 kilo, som bare ikke ville forsvinde.

Jeg trænede og trænede, men følte at det var forgæves. Det tog mig næsten halvandet år at komme tilbage i nogenlunde form efter min første graviditet, og derfra gik det kun ned af bakke. Det var som om jeg blev blødere for hver gang, jeg fik et barn, og det gjorde mig virkelig ked af det.

Efter min tredje fødsel var jeg helt slået ud ved tanken om endnu en gang at skulle træne i timevis uden at få min gamle form tilbage. Jeg orkede ikke et tredje frustrerende forløb på egen hånd og besluttede mig for at søge professionel hjælp.

Og så skete der endelig noget. Jeg fik en personlig træner fra Fortius Fitness, og på bare seks måneder var jeg tilbage i form. Ikke bare min halvbløde form fra før, men simpelthen min gamle topform, hvor jeg følte mig super stærk og veltrænet.

Jeg havde kun brugt den halve tid i fitnesscenteret i forhold til mine tidligere forsøg på at komme tilbage i form, og det var en helt fantastisk følelse.

Så fantastisk at jeg besluttede mig for at droppe mit gamle job og i stedet uddanne mig til personlig træner. Og så endte jeg tilbage hos Fortius Fitness, hvor jeg nu nyder at kunne dele mine erfaringer med andre.

Som tidligere elitesvømmer elsker jeg selvfølgelig at se resultater, og derfor bliver jeg bare super glad, når det lykkes for mine klienter at nå deres mål. Ikke mindst fordi jeg selv har prøvet, hvor frustrerende det er at være ked af sin krop og ikke formå at gøre noget ved det på egen hånd.

Det bedste af det hele er, at det slet ikke er svært. Dit mål kan nås med en simpel fremgangsmåde, og du behøver hverken at være fanatisk omkring træning eller kost.

Faktisk gælder det slet ikke om at træne meget, men bare om at træne på den rigtige måde. Det ville jeg gerne have vidst, da jeg stod der med min bløde morkrop og forsøgte at komme i form igen.

Jo flere børn du får, jo mindre tid får du også til dig selv, og så er det ekstra dumt med et tidskrævende træningsprogram. Der skal være tid til hygge med ungerne eller hvad du nu bruger din fritid på, og den tid lover jeg, at du får med et forløb her hos mig.

Hos Fortius Fitness tilpasser vi nemlig altid programmet til den enkelte, så du får lige præcis den hverdag, som passer til dig.

Jeg håber vi snakkes ved.

Mange hilsner,

Carina

P.S. Jeg fik i øvrigt et fjerde barn i 2016, og denne gang havde jeg bedre styr på min krop. For det første tog jeg slet ikke så meget på under graviditeten, og for det andet kom jeg hurtigt tilbage i god form. Det kan altså lykkes, og det behøver ikke at være svært.

SÅDAN SIGER MINE KLIENTER

Signe tabte 22,9 kg

“Jeg har været oppe og nede i vægt mange gange i mit liv, men det her forløb er det første der for alvor både har virket og holdt mig stabil”*

Træner Hillerød
“Vægt ved træningsforløbets start: 107,8 Vægt nu: 84,9 Målsætning: 75.

Jeg skulle lede længe, før jeg fandt et billede der bare tilnærmelsesvist kunne dokumentere den overvægt jeg i så mange år bar rundt på, og det viste sig endda, at jeg simpelthen ikke ejer et eneste foto fra den tid, hvor jeg var størst – som er ca. 20 kg. mere end jeg gør på det viste ”førbillede”.

Billedet viser til gengæld ca. hvor jeg var, da jeg startede med at træne.

På daværende tidspunkt havde jeg ved kostomlægning tabt de omtalte 20 kg, men herfra gik jeg pludselig i stå, og i næsten 5 måneder rykkede min vægt sig ikke nævneværdigt.

Motivationen var til stede i hovedet, men det var som om min krop ikke rigtigt gad mere. Resultaterne kom ikke lige så stærkt som i starten, og det gjorde mig doven.

Der måtte ske noget, for jeg ville ikke risikere at smide det hele på gulvet igen, og derfor bookede jeg et møde hos Fortius Fitness.

Jeg har mødt mange militante træningstyper, og intet ondt om det – det virker bare ikke for mig, kan jeg se nu. Dét overhovedet at komme i et træningscenter er en rigelig stor overvindelse, når spejlbilledet er skræmmende, så en ”toptunet, råbende træner” får mig kun til at føle mig lille.. på den ufede måde.

Min træner har bakket mig op når det var hårdt, og fået mig til at bære og løfte vægtklasser, jeg aldrig troede jeg skulle komme i nærheden af, da jeg startede.

Fortius Fitness’s program er ikke nogen mirakelkur, men almindelig sund fornuft blandet med hårdt arbejde i dit eget tempo.

Det er enkle principper med store resultater, og har med træningen vist mig hvor lidt der faktisk skal til for at nå langt med min egen kropsstyrke.

Det er en ubeskrivelig fed fornemmelse pludselig at mærke sin egen styrke, efter år med overvægt og en hårdt prøvet krop, som mest af alt havde lyst til at lægge sig ned og se lidt mere fjernsyn..

Jeg har været oppe og nede i vægt mange gange i mit liv, men det her forløb er det første der for alvor både har virket og holdt mig stabil. I processen er det selvfølgelig gået både op og ned, og jeg er heller ikke helt i mål endnu, men jeg ved helt ind i knoglerne at jeg kommer det – for jeg har ikke knoklet røven ud af flere buksestørrelser, bare for at se den komme på igen!”

Signe Nielsen – 31 år

Rikke tabte 44,7 cm og 7,6 kg og fik humøret tilbage

“Jeg kan mærke min krop igen, og jeg har fået lyst til at træne på en anden måde end før – aldrig havde jeg troet, at jeg skulle vægttræne hver uge, men det gør jeg – og jeg elsker det!”*

Rikke Wolfsen

“Jeg valgte personlig træning med Fortius Fitness fordi jeg var træt af, at skamme mig over min krop – træt af aldrig at være glad.

Jeg har på egen hånd tabt 45 kg. for ca. 7 år siden, og ved derfor godt, hvad der var godt og skidt for min krop, men pga. flere forskellige forhold, længere arbejdstider, sammenflytning med kæresten og børn osv., har jeg ikke mulighed for at træne lige så meget som før, ligesom jeg gerne ville have plads til f.eks. at kunne drikke vin af og til uden at skulle tage flere kg på af den grund – jeg havde brug for vejledning og værktøjer til igen at få kontrollen over min krop og blive glad for mig selv.

Jeg tog beslutningen under den sommerferie, hvor billedet øverst til venstre stammer fra – juli 2017. Jeg gemte mig i tørklæder og kjoler, gik ikke i vandet med de andre, hadede mit eget spejlbillede. Jeg var træt af at være ked af det. Nu skulle det være – jeg ville investere i mig selv; gøre mig selv glad igen – så jeg skrev til Fortius og bad om hjælp.

Jeg løbetrænede, da jeg startede hos Carina, men ikke så meget som før, da jeg havde fået en knæskade og en skulderskade, der holdt mig lidt i skak. Jeg har også haft online-trænere tidligere, men uden den helt store effekt.

Jeg sluttede mit forløb hos Carina i december 2017, ca. 8 kg. lettere og mange, mange centermeter mindre. Især mine lår og mine overarme har tydeligt ændret udseende.

Det vigtigste er dog ikke hverken kg. eller cm – det er opfattelsen af min krop, som jeg kan mærke, har ændret sig; jeg er glad for, hvad jeg har opnået – ja, faktisk er jeg ligefrem stolt (og jeg kan godt afsløre, at det er sjældent, at jeg er stolt af min krop!).

Musklerne i min krop bliver brugt helt anderledes nu; jeg dødløfter og squatter 55 kg., og kan lave planken med 20 kg. på ryggen – jeg er sej!

Gennem Carina har jeg lært at udfordre og presse mig selv, tro på mig selv og samtidig tiden mærke efter – og give mig lov til at være stolt af mig selv.

Fysisk har jeg ikke længere de samme knæsmerter, så jeg kan løbe igen – det er så skønt! Og skuldersmerterne og lændesmerterne er væk – det er helt fantastisk, hvilket arbejde Carina har gjort med mine muskler på så kort tid!

Jeg kan mærke min krop igen, og jeg har fået lyst til at træne på en anden måde end før – aldrig havde jeg troet, at jeg skulle vægttræne hver uge, men det gør jeg – og jeg elsker det!

Forløbet med Carina er slut, men min træning fortsætter, for jeg har fået en masse værktøjer med mig, som jeg kan bruge resten af livet.

Det har været alle pengene – og tiden – værd, og jeg vil anbefale alle, der som jeg mangler hjælp og inspiration til at få styr på ikke bare sin krop, men sit selvværd, at gøre som jeg og starte hos Fortius.

Jeg valgte at prioritere mig – og det har jeg ikke fortrudt en eneste gang!

Kæmpe tak til Carina!”

Rikke Wolfsen – 42 år, Immigration Manager hos EY, Blovstrød

Nadja tabte 22,1 cm og øgede sin styrke markant

“Jeg kan mærke en stor forskel fysisk i hverdagen, jeg kan klare en del mere end jeg plejede, især i mit arbejde, hvor jeg løfter og er aktiv, det er blevet meget lettere og ikke så hårdt som før”*

Personlig træning Hillerød

Nadja Lund

“Jeg valgte Fortius Fitness, da jeg havde søgt nettet igennem for personlig træning. Efter at have læst hjemmesider, anmeldelser og hørt mig frem og tilbage mellem folk, synes jeg det var Fortius Fitness der lød bedst og mest troværdigt.

Inden jeg startede i Fortius Fitness var jeg ikke særlig glad for min krop.

Det meste af mit liv har jeg været ligeglad med min krop, så fik jeg noget medicin i nogle år der gjorde, at jeg tabte mig og havde svært ved at tage på, så jeg havde en kostplan der gik ud på at holde min vægt oppe.

Da jeg så stoppede med min medicin fortsatte mine spisevaner og kort efter stoppede jeg med at ryge smøger og spiste derfor endnu mere.

Jeg har haft skader på benene der har gjort det svært at dyrke motion, og efter jeg fik ordnet mine ben var det også svært at starte, så jeg sad fast i at spise for meget og lave for lidt samtidig med, at jeg havde fået et fysisk krævende job.

Så jeg tænkte at lidt hjælp fra en personlig træner med at komme i gang og nogen til at starte en fremtidig vane var en god idé.

Og det var helt klart det rigtige valg, jeg kan mærke på min krop, at den er blevet sundere, og jeg har fundet ud af, at bare det at man gør noget og føler sig sund, gør at man har det meget bedre med sig selv, også inden man har nået de mål, man har sat sig for.

Jeg kan mærke en stor forskel fysisk i hverdagen, jeg kan klare en del mere end jeg plejede, især i mit arbejde, hvor jeg løfter og er aktiv, det er blevet meget lettere og ikke så hårdt som før.

Jeg kan helt klart anbefale Fortius Fitness til andre der har brug for et skub til at komme i gang og også til folk der ikke ved, hvad de skal gå i gang med. Det er en god måde at lære teknikken ordentligt og være sikker på, at man træner rigtigt.

Jeg har haft Carina Gaardsholt som træner, og hun har været rigtig god. Hun har været god til at forslå mad og træning der ikke har ødelagt hverdagen, men tænkt over at man skal have et liv til at køre samtidig.

Hun presser en helt tilpas, ikke for meget så man vil give op, men nok til at det er hårdt og man føler der sker noget, og det har givet gode resultater. Og jeg kan helt klart anbefale hende som træner! :-)”

Nadja Lund, 22 år, Lagermedarbejder, Sorø

* Lovpligtig disclaimer: De opnåede resultater vil naturligvis variere fra person til person i forhold til grundform, fedtprocent og muskelmasse ved programstart.