Personlig Træner Klampenborg

Birgitte fik mere energi

“Det har været hårdt, sjovt og lærerigt. Er så tilfreds og kan på det varmeste anbefale Nana.”

Uli fik has på de sidste kilo

“Allerede fra første gang jeg trådte ind i træningslokalet, kunne jeg fornemme at det ville blive godt.”

Læs min historie

Da jeg var barn, spiste jeg alt, jeg kunne komme i nærheden af. Jeg elskede simpelthen mad, og derfor var jeg buttet. Det var egentlig også okay, da jeg var lille, men da puberteten satte ind, blev jeg mere opmærksom på min krop.

Som 13-årig begyndte jeg til springgymnastik. Jeg syntes, alle de andre piger var gudesmukke med deres flade maver, pæne numser og bryster. Jeg havde ingen bryster og var ovenikøbet buttet. Det gjorde ikke meget godt for mit selvværd.

Til gengæld var jeg ret sej til det med springgymnastikken, og da jeg kom på efterskole i 10. klasse, var jeg blandt de bedste af pigerne. Men selvom jeg dyrkede rigtig meget gymnastik, var jeg stadig buttet. Jeg spiste alt for meget mad og slik, og jeg brød mig stadig ikke om min krop.

Jeg følte mig tyk i forhold til de andre piger, og jeg følte mig heller ikke særlig feminin. Men alt det, holdt jeg for mig selv, for jeg havde ikke lyst til at indrømme mine inderste tanker for nogen. Overfor mine venner var jeg sjove og seje Nana, som frygtløst kastede sig ud i nye spring og hang ud med drengene.

Da jeg startede i gymnasiet året efter, fandt jeg ud af, at jeg led af lavt stofskifte. Jeg var træt og energiforladt, men det hjalp heldigvis, da jeg kom i medicinsk behandling.

Men altså, det med selvværdet og vægten var jo stadig det samme, og pludselig begyndte jeg at fokusere rigtig meget på ”sundhed”. Og når det står i gåsetegn, så er det fordi, at jeg faktisk overhovedet ikke var sund. Jeg levede nemlig stort set af salatblade, magert kød, light sodavand og Nupo-pulver.

Min besættelse af sundhed og vægttab udviklede sig til bulimi. Jeg var super frustreret over min vægt, som ikke faldt, selvom jeg løb hver eneste dag og spiste ”sundt”. Derfor begyndte jeg at kaste op. I starten gik der flere uger mellem opkastningerne.

Jeg gjorde det mest til fester og andre arrangementer, hvor jeg spiste dobbelt så meget som de andre og efterfølgende smuttede ud på toilettet for at stikke en finger i halsen.

Men efterhånden blev bulimien en del af min hverdag. Hver gang jeg følte mig bare en lille smule mæt, skulle maden op igen. Selv hvis jeg havde spist en gulerod eller et stykke agurk. Følelsen af mæthed blev min fjende, kan man sige. Og jeg tabte mig endelig.

Både venner og familie roste mig for det flotte vægttab. ”Du ser skide godt ud Nana”, sagde de, og jeg svælgede i rosen. Når folk spurgte, hvordan jeg havde tabt mig, løj jeg og sagde, at jeg løb en masse og holdt mig fra kulhydrater.

Jeg var rigtig god til at skjule det. Det syntes jeg i hvert fald selv. Og desuden så jeg det slet ikke som en spiseforstyrrelse – for mig var bulimien blevet en normal del af min hverdag.

Men mine forældre begyndte heldigvis at bemærke mine lange stunder på toilettet, og en dag konfronterede de mig med det. I starten benægtede jeg, men efter et par dage gik det op for mig, at jeg faktisk havde et problem. Jeg startede i behandling og kom videre.

I slutningen af min gymnasietid fik jeg et bedre forhold til mad. Jeg kastede ikke længere op, og jeg prøvede at spise efter lyst fremfor tvang. Men de negative tanker forsvandt aldrig helt, og de vendte desværre også tilbage for fuldt drøn, efter jeg var blevet student.

Her blev jeg igen alt for fokuseret på min kost og skar en masse forskellige fødevarer væk fra menuen. Både fedt og kulhydrater var bandlyst, og jeg tabte mig igen.

Sammen med vægttabet fulgte et massivt tab af energi. Jeg kunne slet ikke være tilstede i mig selv, og jeg var ikke glad. Jeg slog op med min kæreste og flyttede til København. Her havde jeg mange venner, og jeg tænkte, at deres selskab ville gøre mig glad igen.

Fra spiseforstyrrelser til personlig træner

Men jeg var stadig ikke glad. Og jeg havde stadig ikke et sundt forhold til hverken træning, mad eller min egen krop. Jeg trænede alt for meget og spiste næsten ingenting. Hvert enkelt måltid blev planlagt ned til mindste detalje, og det gik ud over mit sociale liv.

Jeg var rædselsslagen ved tanken om en tur på café med veninderne og kunne bruge flere dage på at forberede mig. Jeg tjekkede altid menukortet for at se, om der var noget, som jeg kunne tillade mig at spise, og ofte meldte jeg fra for at undgå unødvendige kalorier.

Min stakkels krop havde det hårdt, og jeg begyndte at få ondt i maven. Jeg frøs konstant og var sulten konstant. Jeg kan stadig huske følelsen af sult, når jeg lå i sengen om natten og prøvede at sove.

Jeg sov virkelig dårligt, og ofte stod jeg op allerede før fem, fordi jeg var så sulten. Og så fik jeg uren hud, hvilket bare fik mig til at få det endnu dårligere omkring mig selv og min krop.

Samtidig arbejdede jeg vildt meget. Jeg havde fået en stilling som butikschef og knoklede løs, nærmest døgnet rundt.

Efter fire måneder kunne min krop ikke mere. Jeg gik ned med stress og fik en depression. Sagde mit job op og blev sygemeldt. Bum.

På det tidspunkt havde jeg virkelig svært ved at se lyset. Jeg hadede mig selv og min krop, og jeg kunne ikke komme ud af mit fanatiske forhold til sundhed og træning. Nogle gange faldt jeg under mine løbeture. Mine ben gav simpelthen op, selvom jeg var i god form, og mit hjerte bankede skræmmende hurtigt.

Endelig fik jeg mod til at søge hjælp. Jeg talte med en fantastisk psykolog, som hjalp mig til at indse, at jeg faktisk havde udviklet en ny form for spiseforstyrrelse. Jeg led af ortoreksi, som handler om sygelig besættelse af sundhed.

Sammen med psykologen fik jeg kontakt til en klinik for spiseforstyrrelser, og langsomt begyndte jeg at bevæge mig op mod overfladen igen. Det tog mig over et år og krævede en enorm viljestyrke, som jeg aldrig ville ha’ fundet frem på egen hånd.

Men langsomt gik det op for mig, at livet har stor værdi. Livet skal leves, og jeg ville ikke længere stå på sidelinjen.

Jeg lærte at lytte til min krop og dens signaler. Jeg fik barndommens madglæde igen og begyndte at eksperimentere i køkkenet. Og vigtigst af alt, så lærte jeg at elske min krop – helt og holdent.

Snart fik jeg et brændende ønske om at hjælpe andre mennesker til at få et bedre forhold til deres krop. Det er spild af liv at gå rundt og være ked af sin krop – det har jeg selv lært på den hårde måde.

Derfor besluttede jeg mig for at blive personlig træner, og det er jeg nu blevet. Jeg har endelig fået en krop og et sind i balance, og det vil jeg vildt gerne hjælpe dig med at få også.

Din krop skal holde hele livet, og derfor synes jeg, det er vigtigt at passe godt på den. Det er min filosofi. Og du behøver ikke at være fanatisk omkring hverken kost eller træning for at komme i mål.  Jeg er et levende bevis på, at den taktik er en rigtig dårlig idé :-)

Jeg glæder mig til at møde dig.

Kærlig hilsen Nana

SÅDAN SIGER MINE KLIENTER

Tina tabte 27,5 cm og 7.9% fedt

“Jeg oplever og føler, at min krop nu er rigtig stærk, min holdning er blevet helt anderledes og ikke mindst, så har jeg fået overskud i min hverdag, en masse energi – og ikke mindst nyt tøj, da det gamle hang på min nye krop”*

sundhedscoach nana beknes

“Jeg har egentlig altid opfattet mig selv som værende forholdsvis fit.

Jeg har altid været meget fysisk aktiv og bl.a. løbet en hel del, men gennem de sidste par år har mit arbejde betydet, at jeg har haft 1-3 rejsedage hver uge.

I den periode har jeg haft svært ved at finde tid og overskud til samtidig at være fysisk aktiv.

Jeg oplevede derfor, at jeg stille og rolig tog nogle kilo på, og at min krop blev svagere og svagere og var i fordærv.

Jeg ville gerne i gang igen, men kendte jo egentlig kun til det at løbe, og her oplevede jeg gentagne gange at få skader, så det var bestemt ikke en motivationsfaktor.

Jeg havde over flere måneder kigget på Fortius Fitness, men var ikke sikker på, at det var det rigtige for mig.

Men med en mere og mere presset hverdag samt viden om, at jeg skulle på min livs skitur til

Japan om 5 måneder, hvor jeg skulle kunne følge med en meget ambitiøs familie, besluttede jeg, at nu skulle det være!

Og det har jeg aldrig fortrudt!

Jeg mødtes med Nana og havde min første træning den 4. oktober og afsluttede mit forløb den 17. december. Når jeg ser på mit før og efter billede, så tror jeg næsten at det er løgn. Jeg er super stolt over mit resultat!

Jeg er blevet 27,5 cm mindre og har mistet 7.9% fedt på min krop og samtidig tabt 2,7 kg.

Jeg oplever og føler, at min krop nu er rigtig stærk, min holdning er blevet helt anderledes og ikke mindst, så har jeg fået overskud i min hverdag, en masse energi – og ikke mindst nyt tøj, da det gamle hang på min nye krop.

Nana er en inspirerede, forstående og opmuntrende træner, der samtidig er rigtig dygtig til at få én til lige at yde det ekstra, der skal til for at nå éns mål. Det er fantastisk at have en træner, der engagerer sig så meget og hver gang lige giver dig det sidste skub.

Jeg kan bestemt anbefale Nana, som personlig træner!

Nu står jeg så på egne ben og er helt tryg ved dette. Jeg træner styrketræning ca. hver 3. dag og er absolut motiveret til at forsætte min nye livsstil. Og et ekstra plus er, at jeg nu også er klar til igen at begynde at løbe.”

Tina Buhl – 54 år, Senior Corporate Affairs Manager, Hørsholm

Dan tabte 16 kg fedt, 70 cm og fik halveret sin fedtprocent

“Nogle havde nok ikke troet, at jeg ville være så standhaftig, og at jeg kunne lægge de knap så gode madvaner om og holde ved, men med Nanas hjælp, når det gjorde ondt i alle muskler – også dem jeg ikke vidste, jeg havde – og viden om at der var en vejning lige om hjørnet, er sundhed kommet ind i min hverdag”*

“Først vil jeg sige tak for et super godt og hårdt forløb, men nok de bedste 6 måneder jeg har trænet i mit 48 år lange liv.

Efter jeg ikke længere er så fysisk aktiv på mit arbejde, men det gennem årene er blevet til mere skrivebordsarbejde og ikke så meget tid til personlig pleje, er kiloene blevet til mange, og selvom jeg flere gange havde været inde og søge efter en personlig træner, blev det ikke rigtigt til noget.

Men inden en tur til Thailand, hvor jeg har fået taget nogle fotos, og det var tydeligt, at kiloene var blevet for mange, gik jeg på nettet og fandt Fortius Fitness som lå i Søborg, som er tæt på mit arbejde, og fik lavet en aftale med Nana mandagen efter, at jeg var kommet hjem fra ferie om en personlig samtale.

Jeg var med det samme sikker på, at det lige var den rigtig træner for mig fra det første møde med Nana.

Hun var så positiv og med gå på mod, hvor jeg tænkte, puha det bliver hårdt.

Det vidste Nana også hurtigt, at det blev, og hvad der skulle til med et smil for at få mig ned på mit ønskede mål.

Nana fik hurtigt lavet et træningsprogram og fortalt mig, hvad jeg skulle spise, og hvad jeg skulle lade være med og spise.

Styrketræning 3 gange om ugen de første 3 måneder og de næste 3 måneder 1-2 gang og ugen.

Nogle havde nok ikke troet, at jeg ville være så standhaftig, og at jeg kunne lægge de knap så gode madvaner om og holde ved, men med Nanas hjælp, når det gjorde ondt i alle muskler – også dem jeg ikke vidste, jeg havde – og viden om at der var en vejning lige om hjørnet, er sundhed kommet ind i min hverdag.

Og jeg synes, at det er sjovt, når folk anerkender mit nye udsende, og når nogen kommer og siger “Godt gået”

Jeg startede på en vægt 103 kg og en fedtprocent på 33 og er nu blevet over 70 cm mindre i kropsmål, vejer 87 kg og en fedtprocent på 16, og det er super, at man nu også kan se, at der findes muskler i min krop.

Jeg kan klart anbefale Nana som personlig træner hos Fortius Fitness.”

Dan Jeppesen – 48 år, Aut. VVS-installatør, Herlev

Britt slap af med smerter og mere end 27 cm fordelt på hele kroppen

“Det bedste af det hele er dog, at jeg er smertefri i min dårlige skulder. Slidgigt går aldrig væk, men jeg kan nu leve med det. Jeg kan sove på den ”dårlige” skulder igen (uden smerter overhovedet), og jeg sover helt generelt bedre efter jeg er begyndt at træne. Jeg har ikke haft spændinger i nakke, skulder samt ryg siden december – og ej heller spændingshovedpiner”*

coach nana

“Jeg har været så heldig at træne med Nana i ca. tre måneder. Jeg må sige, at det er noget af den bedste investering jeg nogensinde har gjort i mig selv og mit helbred.

Jeg er 41 år, har det meste af mit liv været slank og næsten kunnet proppe i hovedet, hvad jeg ville. Derfor handlede mit træningsforløb om noget andet end vægttab som udgangspunkt. Dog er min krop med alderen blevet mindre ”medgørlig” og kan ikke tåle sammen mængder af ”det gode liv”, når jeg ikke har dyrket (regelmæssig) motion i mange år.

Efter en stress sygemelding, slidgigt i venstre skulder, kronisk spændingshovedpine samt ondt i nakke og øvre del af ryggen, trængte både selvværd og hele min krop til forandring!

Jeg har aldrig kunnet fordrage styrketræning eller at befinde mit i et fitnesscenter. Jeg har vel nærmest haft en fobi. Jeg blev virkelig usikker i et fitnesscenter, vidste ikke hvordan udstyr og maskiner skulle bruges, følte ALLE kiggede på mig (og grinede indvendigt), og jeg har derfor holdt mig LANGT VÆK fra trænings- og fitnesscentre.

Efter endt forløb hos Nana kommer jeg gladeligt – og flere gange ugentligt – i fitnesscenter!

Og tilmed i forskellige centre uden, at jeg føler mig usikker.

Jeg er blevet opmærksom på, at jeg selv træner koncentreret og ikke ænser de andre trænende omkring mig – og jeg tænker at, af samme grund ser de andre jo heller ikke mig! Derudover har jeg fået en (selv)sikkerhed omkring træning og ”betjening” af udstyr/vægte som jeg aldrig troede, ville have været mulig for mig.

En KÆMPE personlig SEJR og overvindelse! :)

Det bedste af det hele er dog, at jeg er smertefri i min dårlige skulder. Slidgigt går aldrig væk, men jeg kan nu leve med det. Jeg kan sove på den ”dårlige” skulder igen (uden smerter overhovedet), og jeg sover helt generelt bedre efter jeg er begyndt at træne. Jeg har ikke haft spændinger i nakke, skulder samt ryg siden december – og ej heller spændingshovedpiner.

Jeg har lært, at jeg kan!

Jeg er faktisk stærk! Jeg føler mig stærk og jeg går ligesom mere ”oprejst”, fornemmer jeg, efter jeg er startet træning.

Det at starte træning hos Fortius Fitness og med Nana, hvor jeg i ro og mag har lært at træne korrekt samt blive tryg med min træning, har givet mig et kæmpe velvære og et helt fornyet selvværd. Det kan endda anbefales, at starte dagen med morgentræning – så kan dagen nærmest ikke blive dårlig. :)

Nana er en fantastisk pige at træne hos.

Jeg har oprigtigt glædet mig til hver træning med Nana, der er så utrolig engageret i sit arbejde samt i, at jeg som klient opnår mine mål og i øvrigt både er fysisk og psykisk stærkere efter mit forløb hos hende / Fortius.

Og har jeg så opnået mit mål…..? JA! Og mere til.

Jeg havde dog ikke noget bestemt mål eller et ønsket antal kilo jeg ville tabe. Men jeg har en flottere krop i dag, jeg fungerer bare bedre nu, er gladere og har et helt andet overskud – synes både jeg selv (og heldigvis også min mand) – og jeg er ikke i tvivl om, at det er træningen der har hjulpet for mit vedkommende.

Mht. ændringen af kostvaner, synes jeg, at det har været nemt at udskifte de usunde fedtkilder med sunde fedtkilder. Og foretage små-ændringer samt udskiftninger i min daglige kost. Jeg har blot skullet tænke lidt mere over, hvad jeg kom/kommer på tallerkenen, men det har hverken været en tør eller kedelig ”slankekur” og ifølge Fortius fremgangsmåde skal min mad ikke vejes!

Jeg er fortsat i gang med min nye livsstil – også efter endt forløb hos Nana :)”

Mit samlede kropstab: 27,5 cm
Start og slut fedt %: 29,7% – 24,7%
Vægttab: 4 kg

Britt – 41 år, København

Tony lost 10 kg and 40 cm

“I finished the program before summer and have continued with the new lifestyle of eating so much healthier and training”*

“I joined a 38 hour workout program over 12 weeks at Fortius Fitness with my girlfriend. We had Nana as our trainer.

Right from the start we had excellent chemistry with her.

She is extremely experienced with weight training and got me into a routine quickly.

Even though I had played a lot of sport, when I was younger I had never worked out in gyms, but Nana made it so smooth.

She is very good at pushing your limits constantly in her stern but encouraging way:), but paying close attention to your capabilities and technique the whole time.

I also made a very concentrated effort to follow the Fortius food recommendations from the start and this gave fast amazing results, which made the whole program so much more rewarding.

I finished the program before summer and have continued with the new lifestyle of eating so much healthier and training.

I have managed to maintain my new bodyshape? and feel so much healthier.

Nana was an absolute inspiration and I couldn’t have done it without her.”

Tony Powel – 48 år, Selvstændig elektriker, Lyngby

Henriette tabte 44 cm

“Og selvom jeg nu er i gang med at træne på egen hånd, og der er et godt stykke til, at jeg når mit mål, er jeg fortrøstningsfuld vedrørende at nå det, jeg har sat mig for med de nye gode vaner vedrørende mad og træning hvor der både er plads til en hektisk hverdag samt et socialt liv”*

“Jeg valgte personlig træning fordi jeg trængte til et kærligt spark bagi og til at komme i gang med træningen igen, i stedet for at fylde mig med usunde kalorier og være energiforladt, som jeg desværre havde været igennem de sidste tre år af mit liv.

Jeg har været vant til at træne det meste af mit liv. Min træning har næsten altid kun bestået af meget cardiotræning, så som ballet, svømning, løb, spinning, boksetræning, zumba, bokwa og cykling.

Jeg plejer generelt, efter hver pause jeg har holdt i mine træningsforløb, at vende tilbage til svømning og løb, men efter jeg er blevet mor til to er det sværere at få kabalen til at gå op med fuldtidsarbejde, selvom jeg har en helt fantastisk mand der bakker op om hele vores skønne familieliv.

Jeg valgte netop Fortius Fitness for at få et bedre og anderledes koncept, end hvad jeg er vant til i forhold til træning.

Derudover havde jeg prøvet diverse slankekure som regel med meget hurtige resultater i forhold til ønskede vægttab, men jeg har også måtte sande, hvor hurtigt kiloene sneg sig på igen efter en lynkur.

Så da jeg fandt Fortius Fitness engang i oktober måned, mens jeg en aften sad og googlede noget om sund livsstil, fandt jeg frem til, at Fortius Fitness tilbød en sund livsstil samt den tonede krop, som jeg i den grad følte, at jeg trængte til, efter jeg havde lagt mig en del ud så at sige.

Jeg havde aldrig været så stor før i mit liv, som jeg var indtil for halv måned siden, inden jeg startede mit fantastiske forløb hos min dejlige og søde personlig træner Nana.

Hun forstod mit udgangspunkt lige fra starten af og har været super dygtig, sød, forstående og professionel hele vejen igennem og har været super dygtig til at formidle Fortius Fitness kerneværdier og koncept.

Nana har været super dygtig til at ” presse” mig.

Når ens egen tro på en selv til at klare træningen og øvelserne ikke helt rakte, har hun aldrig været i tvivl om ens formåen og den tiltro til en er med til at styrke ens tro på ens selv og ens egen formåen.

Jeg vil til en hver tid anbefale Nana som personlig træner. Det har været et helt fantastisk forløb jeg har haft hos Nana – også selvom jeg har døjet med ømme muskler. Resultaterne kommer jo ikke af sig selv, hvis man ikke gøre en indsats.

Jeg er ovenud tilfreds med mit forløb hos Fortius Fitness og min personlig træner Nana og på blot 15 træningsgange har jeg tabt 44 cm over hele min krop og smidt omkring 4 – 5 kilo.

Og selvom jeg nu er i gang med at træne på egen hånd, og der er et godt stykke til, at jeg når mit mål, er jeg fortrøstningsfuld vedrørende at nå det, jeg har sat mig for med de nye gode vaner vedrørende mad og træning hvor der både er plads til en hektisk hverdag samt et socialt liv.

De kærligste og varmeste anbefalinger. Det er det hele værd, og Nana er en fantastisk træner der virkelig tror på en og ens formåen?

Henriette.

PS: Mit tøj er begyndt at passe bedre og sidder pænere.”

Henriette Brandt Hansen – 35 år, Skadesforsikring, Skovlunde

Sarah fandt motivationen og fik endelig resultater

“Jeg har jo tabt mig på alle fronter; vægt, kropsmål og fedttab. Jeg er tilmed begyndt at gå i strammere tøj og tør vise mig i bikini til sommer endda”*

sarah o

“Jeg valgte Fortius Fitness, fordi det så professionelt ud og lød rigtig godt, da jeg læste om det – og det har jo kun vist sig at være sandt! ?

Før jeg startede hos dig, var jeg flov over min krop. F.eks. gik jeg i stort og løst tøj – gerne noget, som dækkede alle dele af kroppen.

Før opstarten hos dig havde jeg prøvet utallige gange at starte op i fitnesscentre på egen hånd, men altid kørt død i det i løbet af nogle få uger.

Kosten kørte jeg død i allerede i løbet af den første uge, da kreativiteten ang. sund mad ikke var den store, så den bestod altid af stegt kylling og kogte grøntsager – og det bliver hurtigt kedeligt! ?

Det jeg har opnået, synes jeg er helt fantastisk! Jeg er så glad for det!

Jeg har jo tabt mig på alle fronter; vægt, kropsmål og fedttab. Jeg er tilmed begyndt at gå i strammere tøj og tør vise mig i bikini til sommer endda.

Indstillingen til træning nu er en helt anden. Nu er træningen bare en del af hverdagen. Det er noget, der skal klares, og jeg ved, hvor godt jeg har det efter en træning.

Jeg vil helt sikkert anbefale dig til andre.

Du er en helt fantastisk træner. Du viser én, at man sagtens kan. Jeg kommer helt sikkert også igen, hvis jeg får problemer igen.”

Sarah Olsen – 26 år, Elektriker, Skovlunde

Søren tabte 9 cm om sin talje og 8 kg på 3 måneder

“Resultaterne er meget synlige og blevet positivt bemærket af min omgangskreds. Det var en stor dag da jeg opdaterede min garderobe med nye jakkesæt i størrelse 50 i stedet for 52″*

“Jeg kan ikke skrive nok positive ting om mit forløb med Nana som personlig træner.

Nana er professionel, motiverende og yderst kyndig.

Jeg sætter pris at træningen er fokuseret i et privat miljø, og at Nana udfordrer mig med ændrede sessioner, så det aldrig bliver ensformigt.

Nana hjælper med at holde mig motiveret og har fået mig til at træne regelmæssigt – hvilket jeg aldrig har været god til før.

Nana er resultatfokuseret, og sikrer løbende forbedring i mine sessioner, der køres i et hyggeligt, men alligevel ambitiøst miljø.

I løbet af de første 3 måneder blev der trænet 9cm af min talje, og 8kg af min vægt.

Det skete uden skader eller at jeg på noget tidspunkt var sulten takket været en god kostplan.

Resultater er meget synlige og blevet positivt bemærket af min omgangskreds.

Det var en stor dag da jeg opdaterede min garderobe med nye jakkesæt i størrelse 50 i stedet for 52.

Opskriften er simpel; gør hvad Nana siger.

Jeg anbefaler personlig træning med Nana. Hvis du læser dette og overvejer om du skal tilmelde dig undervisning – gør det bare! Du bliver glad for, at du gjorde det – det er jeg!”

Søren – 47 år, Marketing, Hellerup

Mette tabte sig og kan se en ende på sine skavanker

“Jeg føler mig tryg og tilpas i et træningscenter, jeg bliver stærkere (og slankere) for hver dag og min selvtillid vokser stille og roligt. I mit forløb hos dig nåede jeg også at smide 5,5 kg og næsten 40 cm på mine 4 uger – ret vildt synes jeg faktisk”*

“Først fremmest TAK!

Tak for et fantastisk og hårdt forløb, det har virkelig været en øjenåbner på mange punkter.

Jeg har siden jeg var 6 år altid redet heste, lige fra rideskolehold til mit eget opdræt af dressurheste med i alt 16 heste. Så jeg har i mange år altid være fysisk aktiv og sådan set også i en nogenlunde form.

Jeg har haft en nogenlunde stabil vægt, som svingede mellem de 70-80 kg.

Efterfølgende har jeg kæmpet lidt med knæproblemer, løse knæskaller og dårlig ryg.

For nogle år siden stoppede jeg med at ride, hvilket var min eneste motionsform, så jeg tog på i vægt. Meget – ca. 40 kg.

Jeg havde rigtig svært ved at finde motivationen til at gå i et træningscenter alene og var usikker på maskinerne og hvilke øvelser min lettere defekte krop måtte og kunne klare.

Derfor foreslog min kæreste mig, at jeg tog et forløb hos en personlig træner – både for vejledning og motivationen.

Jeg blev tildelt dig, Nana og sikke et held! Du var den helt rigtige træner til mig.

Du er sød og smilende, men også hård når det kræves. Du vidste hvad min krop kunne klare og pressede igennem alle mine dårlige undskyldninger og lave tro på min egen krops kunnen.

Den første gang til træning var jeg en meget usikker pige, som ikke rigtig havde prøvet styrketræning før og kæmpede lidt med eftervirkningerne fra sidste gang mit knæ var gået af led.

Så jeg følte jo at der var en masse øvelser, jeg ikke kunne med mit knæ. Du støttede og pressede mig lige tilpas til at jeg turde at prøve at stole på mit knæ (og krop for den sags skyld).

Jeg synes selv, at jeg har rykket mig helt vildt!

Jeg føler mig tryg og tilpas i et træningscenter, jeg bliver stærkere (og slankere) for hver dag og min selvtillid vokser stille og roligt. I mit forløb hos dig nåede jeg også at smide 5,5 kg og næsten 40 cm på mine 4 uger – ret vildt synes jeg faktisk.

Jeg er så taknemmelig for mit forløb hos dig, Nana, og jeg kan med sikkerhed sige, at jeg ville aldrig have klaret det uden din hjælp og støtte – så tak! Tusind tak.

For første gang i meget lang tid, kan jeg nu forestille mig at komme i mål med mit vægttab og forestille mig en stærkere krop uden alle mine skavanker.

Fremtiden ser sund og stærk ud :)”

Mette Thomsen – 31 år, Albertslund

Line tabte sig og genvandt motivationen

“Udover de synlige ændringer i spejlet, er min søvn forbedret, og jeg er meget mindre træt og sløv end tidligere”*

“Jeg har i mange år kæmpet for at smide de sidste overflødige kg., men var gået i stå og havde brug for at der skulle ske noget helt nyt – en kickstart til genoptage den gode hverdag med sund kost og træning.

Jeg har før tænk på en personlig træner, og besluttede mig for at nu skulle det prøves, og jeg begyndte derfor at undersøge mulighederne i omegnen.

Mit valg faldt hurtigt på Fortius Fitness, da de tilbød mig præcis disse ting, og de gjorde det på en forstående og håndgribelig måde, det hele handlede ikke om store muskler og proteinshakes, men om den rigtige kost, på den ”nemmeste” måde, kombineret med den rigtige træning og støtte fra en personlig træner.

Jeg har trænet samme med Nana siden januar, og jeg glæder mig til træningen hver gang. Nanas altid gode humør, store entusiasme og super motiverende væsen gør det hele meget lettere.

Hun er også altid klar med gode råd til sund fredagshygge eller gode mellemmåltider til den travle hverdag, og det har været en stor hjælp for mig at vide, der har været en person at opsøge både på gode og svære dage.

Jeg er på et 8 ugers forløb, med hjælp fra Nana, kommet tilbage på sporet, og har fået lysten til at kæmpe videre, og nyde den sunde livsstil, tilbage.

Jeg har tabt 4 kg. og næsten 30 cm fordelt på hele kroppen, og så er der blevet flyttet rundt og dannet muskler – især sidstnævnte og de tabte cm har gjort forskellen for mig –

Jeg er blevet meget gladere for mit spejlbillede igen.

Udover de synlige ændringer i spejlet, er min søvn forbedret, og jeg er meget mindre træt og sløv end tidligere.

Og så føles det godt at fylde kroppen med alt det, den godt kan lide og så ovenikøbet se positive resultater.

Det har og vil forsat være hårdt arbejde, men også skønt og givende og klart det det hele værd.”

Line – 29 år, København

Else tabte sig og fik mere muskelmasse

“Jeg var jo lidt nervøs for, at jeres firma ikke kunne have at gøre med en dame på 68 år med et lidt for højt BMI og fedtprocent. Men jeg tog fejl. Du vidste lige, hvad du skulle gøre for at få mig med og få mig til at være så motiveret, at jeg glædede mig til at komme hver gang”*

“Kære Nana,

Som du ved, måtte jeg stoppe med at komme til de dejlige timer med dig, da jeg fik mistanke om at noget var galt, da jeg blev meget svimmel af øvelserne.

Nu har jeg så siden august gået til en del tests og prøver og har i dag fået diagnosen Hypertrofisk Kardiomyopati.

Det er en fortykkelse i hjertemuskelen, og betyder at man bliver bl.a. svimmel ved anstrengelse.

Det er en tilstand som er arvet, og jeg skal leve med den altid.

Der er ordineret medicin, og på sigt skal jeg måske have en lille hjertestarter indopereret.

Det betyder, at jeg ikke kan styrketræne på den måde som virkelig giver noget, men jeg må satse på en mere moderat motionstræning.

Jeg er af den mening, at hvis jeg ikke var startet hos dig, så havde jeg måske først om nogle år opdaget denne hjertediagnose, eller måske havde jeg fået et pludselig hjertestop.

Jeg er derfor af den grund meget taknemlig for, at jeg fik lov til at træne hos dig og taknemlig for, at du udfordrede mig til at yde mit bedste.

Jeg havde i mange år haft en personlig drøm om at prøve at styrketræne og prøve en personlig træner.

Men arbejdet i Afrika tog alt, og jeg fik ikke gjort noget ved det.

I foråret 2017 surfede jeg nettet for personlig træning og kom så i gang ude ved dig i Søborg.

Det er by far det bedste jeg har gjort for mig selv nogensinde.

For det første modtog du mig med en venlighed og professionalisme, som gjorde at den tvivl jeg havde på mig selv og måske også på at jeg kunne, forsvandt efter de første timer.

Og jeg skal love for at resultaterne kom!

Mine mål blev bedre, kiloene røg af og jeg følte mig tonet på en måde som jeg ikke havde følt siden jeg var i 20erne.

Det var hårdt, men også super dejligt.

Du var så super god til at føre mig gennem øvelserne, du roste mig hele tiden og det hjalp med til lige at gøre lidt ekstra.

Jeg var jo lidt nervøs for, at jeres firma ikke kunne have at gøre med en dame på 68 år med et lidt for højt BMI og fedtprocent.

Men jeg tog fejl.

Du vidste lige, hvad du skulle gøre for at få mig med og få mig til at være så motiveret, at jeg glædede mig til at komme hver gang.

Så Nana, tusind tak for den oplevelse du gav mig.

Den har betydet rigtig meget for mig, og jeg vil altid være taknemlig for den måde du var sammen med mig på.

Du er rigtig god til dit job.

Nu kan jeg ikke styrketræne mere, men jeg tager alt det, jeg lærte hos dig med til fitnesscenteret, og forhåbentlig kan jeg blive ved med at holde en nogenlunde fitness, form og styrke.

Til sidst vil jeg ønske dig alt muligt godt i din karriere som personlig træner, og du vil altid betyde rigtig meget for de klienter, du arbejder sammen med.”

Else Nielsen – 68 år, Pensionist, København

Uli fik has på de sidste kilo og gik en tøjstørrelse ned

“Jeg har tabt godt 5 kilo, min fedtprocent faldet væsentligt, er blevet adskillige centimeter slankere og har fået opbygget mine muskler ved hjælp af styrketræningen. Disse resultater gør mig meget glad, og gør at jeg er blevet mere tilfreds med min krop – jeg er jo også gået mindst en tøjstørrelse ned”*

uli

Uli Heyden

“Jeg har haft den store fornøjelse at gennemføre et træningsforløb, med Nana som min personlige træner.

Jeg lever generelt sundt, er veltrænet og dyrker forskellige former for træning – både fysisk træning sammen med gode kolleger – to gange om ugen, 1 ½ times yoga og 1½ times pilates hver uge, så min tid med skemalagt træning af forskellig art ligger på 5 timer om ugen.

Dertil kommer så selvfølgelig den motion og bevægelse der kommer ind i dagligdagen.

Jeg har en tendens til at blive fyldig, trods træning, og har da også gennem de senere år smidt nogle overflødige kilo.

Alligevel syntes jeg, at jeg havde behov for et motiverede skub til at få bugt med de sidste 5-7 kilo, så jeg kom ned på min idealvægt.

Jeg kom til den konklusion at det bedst skete gennem et fokuseret forløb, hvor der er øget fokus på styrketræning og selve kosten.

Jeg undersøgte derfor forskellige muligheder på Internettet og kom frem til at den form der ville passe bedst til mig, er det der tilbydes i Fortius Fitness.

Her har jeg nemlig mulighed for at træne allerede fra kl. 6 om morgenen, hvilket er perfekt i forhold til mit arbejde – så nu kunne jeg både træne og samtidig nå at være på mit arbejde i rette tid.

Jeg kontaktede Fortius og aftalte hvilket forløb der passede bedst til min aktuelle situation – dvs. hvor vant jeg i forvejen er til at træne, hvor meget jeg gerne ville tabe mig osv.

Jeg blev tildelt Nana som min personlige træner – og allerede fra første gang jeg trådte ind i træningslokalet kunne jeg fornemme at det ville blive et godt forløb, for Nana er så sød og imødekommende – og så er hun også inspirerende med sine råd og super motiverende.

Jeg har fået en række opskrifter på mad der er god at anvende, når man gerne vil tabe sig. Dem har jeg ladet mig inspirere af, hvis jeg havde behov for at prøve noget nyt, i forhold til den ellers sunde mad jeg spiser.

Og så har jeg valgt at følge rådene om ikke at spise brød, pasta, ris og kartofler. Jeg har ikke været fanatisk og har da også spist lidt brød en gang om ugen og lidt chokolade i weekenden.

Efter to måneders forløb med træning sammen med Nana to gange om ugen og fokus på kosten har jeg nået mit mål – anstrengelserne har båre frugt.

Og dog kan man ikke sige at der har været tale om væsentlige anstrengelser, træningen har været perfekt til mit niveau, jeg har næsten spist som jeg plejer, blot udeladt nogle få ting og tilføjet noget andet, så jeg har aldrig været sulten – men tilpas mæt. Og så har jeg glædet mig til hver en træningstime med Nana.

Jeg har tabt godt 5 kilo, min fedtprocent faldet væsentligt, er blevet adskillige centimeter slankere og har fået opbygget mine muskler ved hjælp af styrketræningen. Disse resultater gør mig meget glad, og gør at jeg er blevet mere tilfreds med min krop – jeg er jo også gået mindst en tøjstørrelse ned.

Jeg kan absolut anbefale Nana som personlig træner – med hende får man et personligt forløb, der er tilpasset behovet og så er hun supermotiverende.”

Uli Heyden – 59 år, Hundested

Birgitte tabte 28 cm og fik mere energi i hverdagen

“Det har været hårdt, sjovt og lærerigt”*

Birgitte Wulff

“Jeg har gennemgået et 6 ugers forløb hos Nana, og tabt 28 centimeter.

Jeg søgte hjælp hos Fortius Fitness for at få sat gang i et vægttab, der efter 20 kg var gået i stå, og fik Nana som træner.

Det har været hårdt, sjovt og lærerigt.

Nana har været supergod til at fortælle om øvelserne, fastholde en når man ikke troede, at man kunne mere, ligesom hun har presset en til at yde max.

Jeg havde ingen erfaring med at træne med frie vægte, men Nana gav så fin en forklaring, at jeg på intet tidspunkt var i tvivl om, hvad hun ville have mig til.

Ydermere kunne Nana fortælle, hvad der var godt at spise, så man fik det optimale ud af træningen.

Udover 28 tabte centimeter, er vægten gået ned med 2,7 kg og jeg har mere energi i hverdagen.

Er så tilfreds og kan på det varmeste anbefale Nana.”

Birgitte Wulff – 47 år, Pædagog

Alexandar tabte 6 kg fedt og 24 cm

“Forløbet har fra første dag været velstruktureret og der bliver lagt stor vægt på, at træningen er så effektiv som overhovedet muligt. Derudover så er det også nemt at følge det tilhørende kostprogram, som ikke forhindrer dig i, at leve et normalt liv”*

sundhedscoching

“Jeg har selv trænet i diverse fitnesscentre igennem flere år. Men resultaterne var ikke helt, som jeg ønskede. Og da tøjet blev strammere og strammere, tænkte jeg, at der måtte gøres noget.

Derfor begyndte jeg at søge efter en personlig træner og efter grundig overvejelse, faldt valget på Fortius Fitness og Nana.

Forløbet har fra første dag været velstruktureret og der bliver lagt stor vægt på, at træningen er så effektiv som overhovedet muligt. Derudover så er det også nemt at følge det tilhørende kostprogram, som ikke forhindrer dig i, at leve et normalt liv.

Helt konkret har den effektive træning, kombineret med den sunde kost, betydet at jeg på blot 8 uger, har smidt 6 kg fedt og tabt 24 cm. Et resultat, som jeg helt sikkert ikke ville have opnået på egen hånd!

Men vigtigst af alt, så har jeg fået den nødvendige viden og motivationen til, at fortsætte min nye livsstil, nu hvor træningsforløbet er slut.

Hvis du står i samme situation som jeg, og ønsker at lære nogle træningsteknikker, der giver synlige resultater og en sundere livsstil, så kan jeg helt klart anbefale et træningsforløb med Nana.”

Alexandar Højgård – 35 år, sikkerhedskonsulent, Roskilde

* Lovpligtig disclaimer: De opnåede resultater vil naturligvis variere fra person til person i forhold til grundform, fedtprocent og muskelmasse ved programstart.