Bedste Grøntsager Til Vægttab
Grøntsager er helt afgørende, når det handler om at få en solid koststrategi målrettet til vægttab til at virke.
Ikke alene tilfører de en masse næringsstoffer og fibre, men fordi de indeholder så få kalorier, har du altid muligheden for at spise rigeligt.
Du kan med andre ord spise løs og blive stopmæt uden at opbygge kropsfedt, for med grøntsager er det umuligt at overspise.
Så spis alt det du kan.
Hvad gør grøntsager for helbredet?
Rigeligt!
Grøntsagers antioxidanter, vitaminer og mineraler har en stærkt forebyggende effekt overfor adskillige sygdomme, såsom hjertekarsygdomme og kræft.
Derudover sænker deres fibre risikoen for tarmkræft.
Rå grøntsager er at foretrække, eftersom de er rige på enzymer, der ellers går tabt, når grøntsagerne koges.
LÆS OGSÅ: SÅDAN KAN JUNKFOOD VÆRE EN DEL AF EN SLANKEKUR
Enzymerne i rå grøntsager afhjælper desuden fordøjelsesprocessen, og mindsker dermed den byrde, fordøjelsessystemet eller vil blive udsat for.
Dette er ret afgørende, for når først fordøjelsessystemet bliver overbelastet af forarbejdede fødevarer, tager det energi fra immunforsvaret – og på den måde ender grøntsager faktisk med at styrke det.
Lige inden vi fortsætter… vil du have inspiration og gode råd til at holde dig sund, stærk og slank, så følg os på Instagram:
bedste grøntsager til vægttab
Friske grøntsager er klart at foretrække sammenlignet med grøntsager på dåse.
Selvom eksempelvis grønne bønner på dåse er ekstremt fattige på kalorier, og du derfor ikke behøver bekymre dig om at tage på ved at spise dem ad libitum, er det vigtigt at understrege, at konservesprocessen destruerer næringsstofferne.
Derudover er grøntsager på dåse propfyldt med natrium, og varianterne, der har et lavt indhold, er muligvis for kedelige for de fleste.
Så hvad gør man?
Gå på opdagelse i grøntafdelingen, hvor friske grøntsager ligger på rad og række.
Der er mange varianter, som du sikkert aldrig har smagt før.
Hak dem og prøv at spise dem rå – enten for sig eller som en del af en salat.
For eksempel synes du måske ikke, at rå blomkål lyder specielt tiltalende eller spændende, men så snart de bliver krydret en smule, har du lige pludselig en supergrøntsag, der smager skønt.
En god metode til at få flere næringsholdige grøntsager til at indgå i kosten, det kunne være brocolli, hvid- og grønkål, svampe, pebere, spinat og andre, er ved at lade dem indgå i en salat.
Prøv så vidt det er muligt at bruge Romainesalat i stedet for iceberg, da det indeholder flere næringsstoffer.
Det er dog okay at holde sig til iceberg, hvis det er det, der får dig til at spise mere salat i det hele taget.
En god tommelfingerregel med grøntsager er at spise dem rå, så vidt det er muligt.
Foretrækker du dem i stedet tilberedt, så svits eller damp dem – bare hold dig fra dem på dåse, hvis du kan.
Frosne grøntsager er muligvis den bedste kilde til god næring, da de pakkes og fryses hurtigt efter høsten.
Det bevarer næringsstofferne bedre, end hvis de blot sendes til supermarkedet efter plukning.
En anden fordel ved frosne grøntsager i poser er, at de allerede er skåret ud og vasket, hvilket sparer dig en masse tid.
De skal bare smides på en tallerken og kommes i mikroovnen eller hældes i en gryde og steges.
Vær dog opmærksom på, at der er forskel mellem frosne grøntsager i poser og dem pakket i små kasser, eftersom sidstnævnte som regel har gennemgået en kemisk proces i en eller anden forstand.
Grøntsagsjuice
En anden metode til at få flere grøntsager i dagligdagen er ved at ”juice” dem.
Det er dog ikke altid lige nemt at få ned, så det kan være en god idé at blande grøntsagerne med eksempelvis bær og æbler, pærer, mango osv.
Et meget sundt eksempel kunne være en juice fra gulerødder, roer og spinat, tilsat med juicen fra et par pærer, jordbær og blåbær: en særdeles nærende drik med få kalorier, der samtidig afhjælper følelsen af sult.
Faktisk kan du også tilføje proteinpulver til din grøntsagsjuice for at give den lidt mere konsistens og samtidig få dit protein – særligt hvis du ikke har tiden til at tilberede kylling, fisk eller kød i det hele taget.