Kalorier – Nøglen til at transformere din krop

HVAD ER KALORIER? ER EN KALORIE BARE EN KALORIE? KAN MAN TABE SIG PÅ TWINKIES?

Følgende vil muligvis vende op og ned på, hvad du ellers har gået og troet om kalorier.

Måske har du indtil nu tænkt, at en kalorie ikke bare er en kalorie.

Det passer skam også, hvis man tænker på kalorier, der indeholder masser af næring, i modsætning til ”tomme” kalorier.

Nærende kalorier finder vi i f.eks. grøntsager, æg og fisk, hvor de tomme kalorier oftest er at finde i junk food, sodavand og slik – og den form for kalorier indeholder ikke noget, der kommer os til gode.

MEN!

Når det kommer til fedttab, så ER en kalorie nu engang bare en kalorie.

kalorier

Du vil sikkert støde på en masse mennesker, der forsøger at sælge dig idéen om, at fedttab er langt mere kompliceret end bare at skabe en negativ kaloriebalance, og det er da som regel også med en masse kringlede teorier og kancellisprog, at de får de fleste på krogen.

Men giver man sig til at læse mellem linjerne, så har kejseren godt nok en masse rigide regler og doktriner, men intet tøj på.

Alle de teorier omhandler nemlig kun ét enkelt faktum:

Hvis du indtager færre kalorier, end kroppen har brug for, så taber du dig, og indtager du flere kalorier, end der er behov for, så tager du på.

Og ja, er kaloriebalancen perfekt, så holder du vægten.

hvad er en kalorie så?

En kalorie er den mængde energi, det kræver at hæve temperaturen i en liter vand med én grad, og det er en måleenhed, der benyttes til at beskrive energiindholdet i fødevarer.

Uanset hvad, har vi brug for energi for at overleve, og al den energi får vi fra fødevarer.

Kalorier findes i 4 fødevarekomponenter, og her er hvor mange kalorier, der er i et enkelt gram:

  • Kulhydrat – 4 kalorier
  • Protein – 4 kalorier
  • Fedt – 9 kalorier
  • Alkohol – 7 kalorier

Du kan altid finde ud af, hvor mange kalorier der er i diverse fødevarer, ved at kigge på produktets varedeklaration, der ydermere vil fortælle om dets fødevarekomponenter – altså hvor mange gram kulhydrat, protein og fedt, det indeholder.

Vi har alle et basalstofskifte, der varierer fra person til person.

Det er den mængde energi, vores krop kræver for at vedligeholde basale og kropslige funktioner, når vi ikke foretager os noget (eksempelvis vejrtrækning, fordøjelse og hjerneaktivitet).

Men oveni basalstofskiftet kommer så alle de kalorier (dvs. energibehovet) vi har brug for, for at gennemføre vores daglige aktiviteter.

Det gennemsnitlige, slanke menneske har generelt et lavere basalstofskifte end overvægtige, eftersom det kræver færre kalorier at give en krop på 60 kg næring og energi til aktivitet, end en krop på 125 kg.

Så ser man teknisk på det, har overvægtige mennesker et hurtigere stofskifte, uanset om de hviler eller er aktive.

Der er dog en grund til, at de er overvægtige, og det er, at de indtager flere kalorier, end de forbrænder.

Til gengæld vil en slank, muskuløs person have et langt hurtigere hvilestofskifte end en overvægtig person med lidt muskelmasse, selvom denne vejer mere, eftersom muskler forbrænder kalorier –  også når vi ikke foretager os noget.

En anden måde at se det på, er ved at forestille sig to mennesker på samme alder, der er lige høje og vejer lige meget (lad os sige 70 kg).

Den ene er dog hvad man ville kalde ”tyndfed”, hvilket vil sige, at der er meget kropsfedt i forhold til muskelmasse.

Ved den anden person er det modsatte tilfældet, og selvom denne person vejer det samme som den forrige, vil vedkommendes hvilestofskifte være langt hurtigere.

Læs mere her om hvor mange kalorier du forbrænder om dagen.

Kaloriereglerne

Uanset, hvordan kropssammensætningen ser ud, vil kalorieloven altid gælde – og den lyder således:

Indtager du færre kalorier (energi), end du har brug for, vil kroppen enten:

A: Forbrænde fedt

B: Forbrænde muskel (hvilken kan forhindres gennem styrketræning)

Kroppen forbrænder fedt for at skabe energi og holde styr på de basale kropsfunktioner, og samtidig skabe nok energi til, at diverse aktiviteter kan gennemføres.

Men så snart fødeindtaget indskrænkes, tyer kroppen i stedet til sine fedtreserver.

Styrketræner man imidlertid ikke, vil kroppen begynde at æde sin egen muskelmasse, såfremt der ikke er nok kalorier at gøre godt med.

Dette kaldes også katabolisme, og er bestemt ikke en tilstand, man ønsker at være i.

Indtager du flere kalorier (energi) end du har brug for, vil kroppen til gengæld enten:

A: Opbygge fedt

B: Opbygge muskel (hvilket igangsættes gennem styrketræning)

Det er ret simpelt:

Hvis kroppen først får et overskud af føde, er det ret nemt at regne ud, hvad den så gør med det.

Den opbevarer det selvfølgelig!

Det ryger direkte i kroppens sparegris, fedtet, og fedtcellerne bliver større, efterhånden som de fyldes med ubrugte kalorier.

Hvis du skaber et behov for kalorieoverskud gennem styrketræning, vil nogle af disse kalorier gå til opbygning af muskelmasse, og resten vil så at sige flyde over, og blive opbevaret som fedt.

Det betyder også, at du ikke kan tvangsfodre dig selv til at opbygge muskel.

Prøver du alligevel, vil bægeret flyde over, hvilket ofte ses i fitnesscentrene.

Der er masser af herrer, og sommetider damer, der har rigelig muskelmasse, men stadig ikke har en markeret form.

Det får en til at tænke, at de ville se fantastiske ud, hvis bare de lige kom af med 5-10 kg fedt.

En kalorie er en kalorie er en kalorie

Det er ligegyldigt, i hvor høj grad din diæt består af protein, fedt eller kulhydrat, eller hvor ofte du spiser – i sidste ende tæller kalorierne uanset hvad, og uanset, hvilken kostplan du følger, så vil du altid tage på, hvis du indtager flere kalorier, end du forbrænder – og omvendt.

Som vi var inde på tidligere, så prøver mange slankekure at få dig til at tro, at vægttab er mere kompliceret, end bare at forholde sig til kaloriemodellen.

Et eksempel er den noget overvurderede teori om, hvordan søvnen påvirker din evne til at forbrænde fedt.

Andre eksempler på modediller kunne være myten om, at du ikke må spise 3 timer før sengetid, eller at din forbrænding skyder i vejret, hvis du gør morgenmaden til dagens største måltid.

Men når alt kommer til alt, så handler det i sidste ende om balancen mellem de kalorier, der kommer ind, og dem, der ryger ud – uanset om de kalorier så kommer fra grillet laks, smør eller flødeis.

”Twinkie kuren”

Det illustrerede en professor i ernæring fra Kansas State University ved navn Mark Haub meget godt, da han tabte sig 14 kg på to måneder på en slankekur, der bestod af to-tredjedele junk food – selvom vi selvfølgelig ikke anbefaler, at man lever af junk food, hvis man gerne vil tabe sig eller opbygge muskel.

Vi benytter i stedet eksemplet til at understrege, at det er ligegyldigt, hvorfra kalorierne kommer.

Haub spiste simpelthen mindre under sit eksperiment for at undersøge, hvorvidt kalorieloven havde mere at skulle have sagt, end sammensætningen af hans kost.

Resultaterne taler for sig selv.

Naturligvis er det ikke en god idé at gentage Haubs eksperiment, for har du sat dig for at forbedre din fysik, er det først og fremmest vigtigt, at du spiser sundt.

Så snart du indtager flere kalorier, end kroppen har brug for, kan den ikke stille andet op, end at gøre noget ved dem, og derfor opbevarer den dem til senere brug.

Kropsfedt er således brændstof i fast form.

Ved at gøre kalorieloven til grundpillen i dit mål om at tabe dig, skal du nok komme over målstregen – og det gælder, uanset om du har sat dig for at tabe 50 kg eller mere, eller skære fedtprocenten til 9.

remgangsmetoden er nøjagtig den samme, og den eneste forskel vil være den tid, det kommer til at tage, før du har nået dit mål.

Om så en person vejer 200 kg, behøver vedkommende ikke gå på en slankekur, der er mere voldsom eller urealistisk end hos en, der kun skal af med 10 kg.

Resultaterne vil alt andet lige være det samme i forhold til den mængde fedt, der bliver brugt til energi som følge af kalorieunderskuddet.

Kalorieloven er såre simpel!

Vi tager den lige en gang til, så det er skåret ud i pap:

Indtager du FLERE kalorier, end din krop formår at forbrænde som energi, vil du tage på.

Indtager du derimod FÆRRE kalorier, end kroppens energibehov, vil du forbrænde lagret fedt.

Det danner grundlaget for et hvilket som helst program, der har fedttab for øje (uanset, om det drejer sig om 10 eller 150 kg), også selvom en del kostplaner er pyntet med en masse volapyk, der skal få det til at ligne avanceret videnskab.

Løsningen er så simpel, at millioner af mennesker verden over har ladet sig bilde ind, at vægttab er en kompliceret, indviklet og kompleks affære.

Således ender millioner af mænd og kvinder med at:

  • … prøve den ene kur efter den anden i årevis, uden at se resultater.
  • … bruge en formue på slankekure, specielle fødevarer der leveres lige til døren, bøger (og dem er der tonsvis af), piller (inkl. dem på recept), cremer til appelsinhud, fedtsugninger, maveoperationer osv. osv.
  • … sulte sig selv halvt ihjel på alverdens slankekure, eller blive besat af at tælle kalorier, point, gram, forhold, portionsstørrelser, tidspunkter man må spise på, osv.
  • … give op, og lade som om, at man sagtens kan være overvægtig og sund samtidig, eller bilde sig selv ind, at de enten bare har store knogler, er buttede fra naturens side, at vi alle har forskellige størrelser, at de er for gamle til at komme i form, at det kan være lige meget, nu hvor de har fået børn, eller at de har problemer med skjoldbruskkirtlen.

Af og til kommer vægten godt nok ned, når man nærmest er på kronisk slankekur, men i over 90% af tilfældene kommer kiloene tilbage med fornyet styrke.

Grunden til, at slankekure aldrig virker er, at de har for mange regler, ikke er fleksible nok og har alle mulige kedelige systemer, man skal holde øje med.

Stop vanviddet og drop kalorietællingen!

Sammen med målebægre, målinger med teskeer eller andet, er kalorietælling nok den største skurk, når det handler om alle de ting, der hurtigt kan sabotere dit fedttab, for det er ganske enkelt en vanvittig ting at gøre!

Livet skal ikke leves efter alle mulige tal, procentsatser, forhold eller gram, der er nedfældet i en eller andet slankekur, eller den angst, stress og knuste drømme, den form for kontrol fører til!

Der ER skam en bedre løsning – en simpel metode til at komme af med frustrationerne og gøre en ende på alle de utilgivelige beregninger.

Det er og skal være en fornøjelse at nyde et måltid, og ikke en sur pligt, hvor alt skal måles og vejes.

Tænk engang over det – hvis det rent faktisk var en sur pligt at få stillet sulten, ville vi som mennesker være uddød for længst.

Derfor er det fra naturens side en fantastisk følelse, og dermed er vores overlevelse sikret.

Men det har moderne slankekure af en eller anden grund sat sig for at gøre en ende på, ved at indføre den ene brutale regel efter den anden, og det kan simpelthen ikke være rigtigt!

Så hop af den vogn i en fart, og lad den ræse afsted sammen med alle nederlagene, frustrationerne, modedillerne og jargonerne, og kom tilbage til det mest basale – noget så basalt, at det kan siges med 6 ord:

Kalorier, der ryger ind – og ud

Prøv engang at tage et rigtig godt kig på, hvad det egentlig er, der foregår.

Vi er efterhånden så optaget af de sidste nye diller eller ”hemmeligheder”, at selv boghandlen er inddelt i slankesektioner med enten low carb, veganerkure, high protein og hvad ved jeg!

Vanviddet har udviklet sig til en steppebrand, hvilket har resulteret i en jungle af information.

For hvad er det lige, der rent faktisk virker?

  • Keto kure?
  • Zone kure?
  • Lemon detox kure?
  • Atkins?
  • Beverly Hills?

Eller hvad med klassikere såsom Subway- og grapefrugtkurene?

Der er endda krops- og blodtypekure.

Der er ganske enkelt tale om en stor pengemaskine, der hoster en lind strøm af seddelbundter ud til deres pengemænd, der småfnisende lurer i baggrunden, og holder maskinen kørende med videnskabsjargon og kendte…

Det skal stoppe.

Nu!

Det nye mantra bør være ’kalorier, der ryger ind – og ud’.

Punktum.

Det behøver ikke være mere kompliceret end det.

Holder man det enkelt, skal det nok blive godt, men gør man det kompliceret, ryger det i vasken.

Så glem alt, hvad du indtil videre har lært omkring kost, visk tavlen ren og start på en frisk med en simpel tilgang:

Kalorieloven.

Er du overrasket over denne revolutionerende information? Så se her… Der er nemlig mere endnu…

Hvis du virkelig vil mestre træning og kost og sætte dig ind i, hvad der skal til for at tabe fedt og opnå en sand kropstransformation og følelsen af succes – uden at flytte ind i et fitnesscenter og uden at skulle på ekstreme slankekure, så se videoen herunder nu.

Lad dine venner få glæde af artiklen – del den her: