Sådan får du succes med din kostomlægning

Hvordan laver du en kostomlægning UDEN at måtte ty til restriktive slankekure og kedelige kostplaner?

Det får du opskriften på her.

Men først skal vi have på plads, hvad en succesfuld kostomlægning IKKE er.

Når man siger ordet slankekur, tænker de fleste med det samme på ugevis af pinsler med selleristænger, regler, cravings og mange gange sult.

Men hvad mange ikke tænker over er, at en kostplan uanset, hvordan du får den serveret i en bog eller på nettet eller af en kendis eller en kostvejleder eller personlig træner, faktisk er det samme.

Det er et sæt stramme regler og snævre rammer, som du skal holde dig inden for i en given periode.

Akkurat som en slankekur – der er en hurtig løsning – et quick fix – og et midlertidigt onde.

Modekure og hurtige løsninger

Start med at gå en stor bue uden om de nyeste modediller, kure og andre hurtige løsninger.

De er sådan nogle, der eksempelvis dikterer:

  • at du holder regnskab, og tæller point eller kalorier, kulhydrater, fedt og protein
  • at du måler og vejer din mad
  • at du kun må drikke flydende kost i en periode
  • at du skal faste i lange perioder
  • at du skal erstatte måltider med supper eller pulvershakes

Der er også nogle, der indebærer at man skal købe sig fattig i dyre færdigretter eller andre produkter, der evt. leveres hjemme hos dig, og så dem, hvor der holdes ugentlige møder.

Listen er lang, og mange kure bliver markedsført dygtigt.

Eksempelvis bliver nogle af dem præsenteret af fagfolk og kendte, men det er ikke det samme som, at de virker.

Det er det samme med de kure, der ikke kommer med et markedsføringsapparat i ryggen, men spreder sig som en steppebrand alligevel.

Et eksempel på sådan en, er den suppekur, der også er kendt som ”Rigshospitalets suppekur” (den har dog intet med Rigshospitalet at gøre).

kostomlægning

I værste fald kan den slags modekure gå hen og blive decideret farlige.

De kan være skyld i ekstrem træthed, dehydrering og endda besvimelse.

Jo, man taber sig hurtigt, men hvad sker der så, når man stopper?

Det er jo en kur du ”går på” –  altså ”går du også af” på et tidspunkt.

En ret stor del af de kilo der er forsvundet er ikke fedt, men væske som du tager på igen hurtigt.

Og selvom der måske ryger lidt fedt, så ryger muskelmassen også.

Og det er skidt.

Muskler er nemlig din helt egen fedtforbrænder som du kan skrue op og ned for med træning/manglende træning.

Det betyder, at du lige har ødelagt dine chancer for at for at holde de eventuelt tabte kilo stangen på sigt, hvilket også er en af de grunde til, at mange der taber sig ikke alene tager de tabte kilo på igen, men faktisk også i sidste ende tager endnu mere på.

Så ønsker du et vægttab, der varer ved, skal der altså en permanent – ikke en hurtig – løsning til!

Slankekure såvel som kostplaner, indeholder næsten altid uholdbare restriktioner.

Det kan være på, hvilke typer fødevarer du må spise, hvor store mængder og ikke mindst, hvornår du må spise.

Men sådan behøver en kostomlægning slet ikke at være.

Og sådan ser den heller ikke ud hos os i Fortius Fitness, hvor vi i stedet arbejder med langsigtede ernæringsstrategier.

Ingen af vores klienter behøver at sulte eller leve et liv uden livretter, men vi vender tilbage til, hvordan en kostomlægning mere præcist ser ud hos os senere.

For vi bliver lige lidt ved kostplanen, der som førnævnt er begrænsende på flere måder.

Forbud avler frustration

Her er en liste over, hvordan begrænsningerne kan se ud:

  • Forbud mod bestemte grupper af fødevarer
  • Delvis forbud mod enkelte fødevarer
  • Begrænsninger af fødevaremængder ved vejning og måling
  • Begrænsninger på, hvilke tidspunkter du må spise eller ikke spise på

Problemet med kostplaner er, at de ikke passer ind i almindelige dødelige menneskers liv på sigt, og går ud over dit sociale liv.

Hvor sjove er følgende situationer lige:

  • At takke nej til de hjemmebagte boller, som kollegaen har taget med, når du er ved at drukne i mundvand over dem?
  • At stå i hjørnet til festen med en flaske vand og en banan, mens alle andre kaster sig over buffeten, og du kan dufte maden?
  • At sidde ved middagsbordet hos mor eller far, søn, datter, veninde eller vennen, som for at glæde dig har lavet din livret, som du ikke må spise og enten afslår, hvilket skuffer værten og giver dig dårlig samvittighed (eller spiser alligevel og får dårlig samvittighed fordi du er trådt ved siden af.)

Det betyder, at kostplaner og slankekure hvert år er skyld i aflyste aftaler og undskyldninger, fordi mange føler sig nødsagede til at undgå bestemte scenarier som sociale arrangementer, fester og hyggekomsammener, hvor de ved, der vil være lækkerier på bordet.

Og de er skyld i dårlig samvittighed, når du er faldet af hesten, hvilke mange gange fører til, at du, når du kommer hjem fra dine forældre eksempelvis og har syndet, fortsætter faldet i de kommende timer, dage eller uger, inden du kommer tilbage på hesten

Kostplanen udvikler sig til en spændetrøje, og man trøster sig med, at det er midlertidigt og at man om x antal måneder kan leve normalt, men her er der to problemer!

  • Oplevelser, der er aflyst eller undgået kommer IKKE igen på samme måde
  • At det er midlertidigt, betyder rent faktisk, at der ikke er tale om en permanent løsning – en kostomlægning der kan bruges resten af livet.

Sult er ikke din værste fjende – det er kostplanen der forårsager den til gengæld

Sult er ofte blandt de største udfordringer, når du tager hul på en kostplan eller en slankekur, for det er individuelt, hvornår og hvordan det passer os bedst at spise og hvor meget.

For nogle forstærkes sulten, hvis de bliver nægtet deres sene aften- eller natmåltider, mens andre oplever at sulten forstærkes, hvis de skal spise en masse små måltider i løbet af dagen.

Sidstnævnte fremgangsmåde har egentligt som formål at mindske sulten, men det er ofte ikke tilfældet.

Mange har nemlig brug for et ordentligt måltid for at blive rigtigt mætte.

En anden hovedårsag til sult, er de andre begrænsninger, som kostplanerne indeholder og det gør dem uholdbare i længden.

En nagende og konstant sult betyder, at det kun er et spørgsmål om tid, inden du ender i et svagt øjeblik, hvor du ikke kan undgå at falde i.

Når øjeblikket kommer, og det gør det, ender mange med at falde tilbage og søge mod de gamle vaner, eller de får ædeflip.

Ud med kostplaner og ind med kostomlægning

Der er ingen beviser for at total udelukkelse af bestemte fødevarer er nødvendigt for at opnå et varigt vægttab, og hvis videnskaben aldrig har fundet belæg for, at fornægtelse, af den mindste smule fedt- og kalorieholdig lækkerbisken, virker, hvorfor er det så ofte et led i kostplanerne?

Svar: Fordi myten desværre lever videre i bedste velgående. OG det er god forretning.

Det kan være både svært og direkte urealistisk at udelukke enkelte fødevarer eller hele fødevaregrupper – medmindre man lider af allergi eller overfølsomhed.

Pointen er, at en kostomlægning ikke kun handler om sundhed – den handler i høj grad også om at være realistisk!

Alligevel forsøger mange helt at ekskludere eksempelvis brød og mejeriprodukter, men efterhånden som de indser, at det til tider er hamrende svært at efterleve, ender det i frustration med ”synd” og ærgrelse til følge.

Kodeordet er ernæring

Tænk på din kost som værende næring og brændstof, og ikke en evig kilde skyldfølelse forårsaget af dine spisevaner.

Når slankekure stort set altid fejler, er det jo ikke, fordi folk ikke taber sig, men fordi de tager det hele på igen i sidste ende!

I Fortius Fitness bruger vi ikke kostplaner, men benytter os i stedet af en række lette kostprincipper, simpelthen fordi vi arbejder for at du skal tabe fedt og opbygge muskelmasse – din fedtforbrænder – på lang sigt.

Vi gør det for at du skal lykkes med det, og at du har en langsigtet fleksibel strategi, så du kan holde dit vægttab efterfølgende.

Så der er tale om en ernæringsplan, der er bygget til at arbejde sammen med kroppens biokemi samt vores klienters livsstile, så de kan få varige resultater.

Og vores klienter elsker det, fordi de kan mærke og se resultater løbende, men samtidig passe det ind i et travlt familie- og arbejdsliv også.

Så lad os kigge nærmere på nye måder at tænke ernæring ind i dagligdagen og se, hvad du skal have med i din ernæringsplan.

  • Grøntsager
    At tabe sig kræver, at du indtager færre kalorier, men færre kalorier vil øge din sult.

    Grøntsagerne mætter dig i timevis, da de indeholder fibre og samtidig forsyner dig med livsvigtig næring.

    Din krop har brug for vitaminer, så den kan forblive sund og være vært for et godt stofskifte, og vitaminerne optages bedst gennem mad, hvor de findes naturligt.

    Mange af dem, men ikke alle, findes i grøntsager sammen med de lige så vigtige mineraler, der optages på samme måde som vitaminer.

  • Protein
    Protein hjælper dig med at forbrænde kalorier, mens du fordøjer, og ud over at holde dig mæt vedligeholder og øger protein din muskelmasse og stabiliserer dit blodsukker.

    Din krop spiser dit fedt, når du er i kalorieunderskud, for at du kan få brændstof, men faktisk æder den også af dit muskelvæv, din forbrændingsmotor, MEDMINDRE du husker at fodre din krop med protein.

    Så put kød, æg og fisk i den, hvis du vil af med fedtet.

  • Fedt og kulhydrat
    Fedt og kulhydrat er nødvendige for kroppens overlevelse, og det er derfor heller ikke fair, når diverse kure udråber de to til skurke i al almindelighed, men vi kan ikke løbe fra, at der er dårlige typer fedt og dårlige typer kulhydrater.

    Fedt hjælper eksempelvis med at regulere dine hormoners funktion. Sundt fedt er godt for hjertet og hjælper dig til at føle dig mæt og findes bl.a. i avocado, fisk og valnødder.

    Gode kulhydrater er komplekse og findes naturligt i f.eks. kartofler, rug, quinoa og den udskældte hvede.

    De hjælper bl.a. hjernen med at fungere optimalt og kroppen med at komme sig ovenpå en træning, og de er faktisk også med til at opbygge muskelvæv.

    Stivelsesholdige fødevarer som eksempelvis pasta, kartofler og brød, og slik og kage er fyldt med kalorier, og mætter dårligt, så du risikerer at spise mere, da du hurtigt bliver sulten igen.

    MEN din krop har faktisk også af og til brug for stivelse og sukker for at fungere optimalt, så derfor er det en fejl at helt udelukke disse fødevarer, men de skal spises med omtanke.

    Som bonus giver det dig mulighed for at nyde dine livretter ind imellem, selv om du er i gang med en kostomlægning.

  • Energi og livskraft
    Dine spisevaner er et vigtigt redskab til at vedligeholde din krop og dit helbred.

    Folk på strenge slankekure oplever ofte, at deres energiniveau styrtdykker, og humøret forsvinder.

    Det er typisk det der sker, når kalorieindtaget begrænses, tidspunkterne der må spises på indsnævres eller når fødevaregrupper indskrænkes.

    Sammensætter du din ernæringsplan ordentligt under hensyn til kroppen og dens behov, vil energiniveauet derimod få et ordentligt nøk op.

    På den måde kommer du ind i en positiv spiral, hvor du kan forbrænde mere fedt og flere kalorier i takt med energien stiger.

Hos os er ernæring en livsstil.

Dine spisevaner kan give dig mere energi, vedligeholde din krop og vigtigst af alt beskytte dig mod sygdom.

Det handler egentlig bare om at træffe fornuftige valg, hvilket eksempelvis er let gjort med de kostprincipper, vi benytter, i stedet for at bruge energien på at slås med forbud og regler.

Derfor er ernæring, og naturligvis træning, en livsstil, der kan gøres permanent og dermed er vejen banet for et varigt fedttab og en fuldstændig transformation af kroppen.

Er du overrasket over denne revolutionerende information? Så se her… Der er nemlig mere endnu…

Hvis du virkelig vil mestre træning og kost og sætte dig ind i, hvad der skal til for at tabe fedt og opnå en sand kropstransformation og følelsen af succes – uden at flytte ind i et fitnesscenter og uden at skulle på ekstreme slankekure, så se videoen herunder nu.

Lad dine venner få glæde af artiklen – del den her: