Tab dig med junkfood – uden skammen

Kan man overhovedet spise junkfood og samtidig tabe sig? Den første tanke vil sikkert være et rungende ”nej!”. Men hvis du læser med, fortæller vi dig, hvordan det rent faktisk kan lade sig gøre, og endda, hvorfor det kan være helt afgørende at gøre dine livretter til en del af din koststrategi, hvis du forsøger at tabe dig.

tab dig med junkfood

Du KAN faktisk blæse og have mel i munden, når det kommer til at tabe sig og samtidig spise lidt usundt – uden du behøver at skamme dig.

Det er ikke noget bedre end at gå ombord i buffeten og spise, til man ikke kan mere, for så at slutte aftenen af med en tur i biffen og en ordentlig omgang popkorn. Men samtidig ved man inderst inde også godt, at det nok ikke er genvejen til drømmekroppen. Lyder det bekendt?

Sådan taber du dig ved at spise junkfood, uden at skamme dig

Men faktisk er der slet ingen grund til at skamme sig, for det er muligt at gøre det til et ”snydemåltid”, der kan arbejde for dig i stedet for imod. Men hvordan?

De fleste kostplaner er så restriktive, at det kun er for dem, der lever og ånder for fitness, eller helsenørder, der kan følge dem længere tid ad gangen. Mange, der ønsker at tabe sig, lægger ud med de bedste intentioner og vælger de mest strikse kure, der ser godt ud på papiret og som lover fantastiske resultater.

Problemet er bare, at denne tilgang næsten altid vil gå i vasken, bl.a. fordi, at disse kure ikke er designet til almindelige mennesker med en almindelig hverdag. Resultatet bliver, at langt de fleste, der giver sig i kast med sådanne kure, ender med at grovæde for derefter at have skammen hængende tungt over hovedet. Og netop denne skyldfølelse, der altid rammer efterfølgende, kan få mange til helt at opgive kuren eller kostplanen i det hele taget.

”Hvis jeg alligevel ikke kan holde mig til planen, så kan det hele også bare være lige meget!”

Men sådan behøver det slet ikke at være.

Forestil dig i stedet, at du slet ikke behøvede at skamme dig, hver gang du gik ombord i mors lasagne. Faktisk kan chancerne for, at du lykkes med dit mål om at tabe dig, øges en hel del, hvis du indarbejder faste snydedage i din koststrategi.

Sådan skaber du en fleksibel tilgang til din kostplan

Når du sætter dig for at vælge en kostplan, du ønsker at følge, er det en god idé at kigge godt og grundigt på den, inden du sætter i gang. For at det hele kan hænge sammen i det lange løb, har du brug for en fleksibel tilgang, der tillader følgende:

  • Sociale sammenkomster skal være mulige

Du har garanteret prøvet at sige nej til en komsammen, eller gået fra en med skammen hængende over hovedet efterfølgende, fordi du tillod dig at spise det, der blev serveret – og dermed forbrød dig mod din kostplan. Ved at indarbejde snydedage, hvor du kan spise alt det forbudte, kan du nemt planlægge dem sådan, at de falder sammen med sociale arrangementer.

  • Du skal kunne nyde en livret engang imellem, uden skyldfølelse

Vi tør godt garantere som personlig træner, at de fleste kan nikke genkendende til denne følelse, hvis de har prøvet at være på slankekur. Efter en god rytme, hvor man har spist sundt flere dage i træk og fulgt planen til punkt og prikke, kom der et eller andet i vejen, hvor det var umuligt ikke at spise et eller andet, der ikke var tilladt. Eller også faldt man i med begge ben, hvorefter den trofaste følgesvend, skylden, meldte sin ankomst. Med en snydedag kan du nemt undgå den følelse, hvilket betyder, at alt det forbudte nu arbejder med dig, og ikke imod dig.

  • Man skal kunne nyde et af livets største glæder – god mad

At sige nej til madglæde i det hele taget, er der ikke noget ved. Det er så godt som umuligt at sige nej til mors gryder resten af livet, eller tilbringe alle biografture uden en bakke popkorn. Det er der heldigvis heller ingen grund til – ikke engang, hvis du gerne vil tabe dig.

  • At man taber sig stille og roligt

I stedet for at smide en masse kilo på et par dage eller uger, falde i og grovæde, for så at tage det hele på igen og love dig selv, at du aldrig går på slankekur igen, vil du med snydedage tabe dig et langsommere tempo. Til gengæld vil dit vægttab være mere stabilt og chancerne for, at du kommer helt i mål, vil være langt højere. Faktisk vil en slankekur slet ikke føles som en slankekur, når først god mad er en del af den.

  • Når først man er over målstregen, skal tilværelsen efterfølgende være ligetil

Selvom du har rygraden og viljen til at gå med spændetrøje længere tid ad gangen, og rent faktisk følge en striks slankekur til dørs, melder et nyt problem sig, i det øjeblik du træder over målstregen. Nu hvor du har sagt nej til mors retter, popkorn i biffen og take away i længere tid, melder lysten sig til at fejre sejren med netop dét. Og når først du går i gang med at spise usundt, begynder snebolden hurtigt at rulle! Alt det tabte kropsfedt kommer lynhurtigt tilbage igen, hvis du bare vender tilbage til de gode gamle dage.

Årsagen er, at du i lang tid har sagt nej til alt det lækre og usunde, du inderst inde har hungret efter. Har du derimod givet dig selv tilladelse til at slappe af med god mad gennem kuren, oplever du ikke de samme abstinenser, og derfor vil overgangen føles langt mere naturlig.

Det betyder selvfølgelig ikke, at din kostplan skal bestå af junkfood! Det betyder blot, at langt de fleste slankekure er for strikse og monotone til at være realistiske over længere tid, og at det derfor er vigtigt at strukturere dine spisevaner, så du forbliver både glad og sund.

Udfordringerne ved at tabe sig og samtidigt spise usundt

Der er selvfølgelig udfordringer forbundet med denne tilgang til at tabe sig. En god ting at være opmærksom på, er evnen til at vende tilbage til sine sunde kostvaner, efter man har skejet lidt ud på en snydedag. Grunden til, at det kan være svært, bunder tit og ofte i noget psykologisk rettere end fysiologisk, hvor skammen over at spise usundt kan få de fleste til at give op. Det er med andre ord lidt af en kunst ikke at skamme sig over at nyde diverse lækkerier.

Derfor er det så vigtigt, at det usunde bliver en del af planen, for så er det netop ikke ”snyd”, og på den måde kan det blive en kæmpe fordel. Lige pludselig har du noget at se frem til og ikke føle, at der mangler noget, men det vil kræve lidt disciplin fra din side ikke at overdrive, selvom lejligheden byder sig.

Det er bare om at komme i gang

Selv hvis dit mål er at nå en meget lav fedtprocent og komme i dit livs form, anbefaler vi, at du tager en snydedag hele vejen mod målet. En normal rutine kunne være at indføre en snydedag, den dag på ugen, der passer dig bedst, og starte derfra. Så det er bare om at komme i gang.

Er du overrasket over denne revolutionerende information? Så se her… Der er nemlig mere endnu…

Hvis du virkelig vil mestre træning og kost og sætte dig ind i, hvad der skal til for at tabe fedt og opnå en sand kropstransformation og følelsen af succes – uden at flytte ind i et fitnesscenter og uden at skulle på ekstreme slankekure, så se videoen herunder nu.

Lad dine venner få glæde af artiklen – del den her: